Verse 3

Men der Indbyggerne af Gibeon havde hørt, hvad Josva havde gjort ved Jericho og Ai,

Referenced Verses

  • Jos 10:2 : 2 da frygtede de saare, thi Gibeon var en stor Stad, som en af de kongelige Stæder, og var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige (Mænd).
  • Jos 9:17 : 17 Thi der Israels Børn reiste frem, da kom de paa den tredie Dag til deres Stæder; og deres Stæder vare Gibeon og Kephira og Beeroth og Kirjath-Jearim.
  • 2 Sam 21:1-2 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter. 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —
  • Jos 6:1-9 : 1 Og Jericho havde lukket til og var tillukket for Israels Børns Ansigt; der kunde Ingen gaae ud, ei heller komme ind. 2 Og Herren sagde til Josva: See, jeg haver givet i din Haand Jericho og dens Konge, som ere vældige til Strid. 3 Og I skulle gaae omkring Staden, alle Krigsmændene, rundt omkring Staden een Gang; saaledes skal du gjøre sex Dage. 4 Og syv Præster skulle bære syv Trompeter af Væderhorn for Arken, og paa den syvende Dag skulle I gaae om Staden syv Gange; og Præsterne skulle blæse i Trompeterne. 5 Og det skal skee, naar man blæser langsomt i Væderhornene, naar I høre Trompetens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Muur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem for sig. 6 Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark. 7 Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark. 8 Og det skede, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik de syv Præster frem, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ansigt, og blæste i Trompeterne; og Herrens Pagtes Ark fulgte efter dem. 9 Og hver, som var bevæbnet, gik foran, Præsterne, som blæste i Trompeterne; og den sluttende (Trop) gik efter Arken, (den) gik og blæste i Trompeterne. 10 Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige. 11 Saa gik Herrens Ark omkring Staden, rundt omkring een Gang; og de kom i Leiren, og bleve om Natten i Leiren. 12 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark. 13 Og de syv Præster, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark, gik stedse og blæste i Trompeterne; og (hver) Bevæbnet gik for deres Ansigt, og den sluttende (Trop) gik efter Herrens Ark, (den) gik og blæste i Trompeterne. 14 Og de gik omkring Staden paa den anden Dag een Gang, og de vendte tilbage til Leiren; saaledes gjorde de sex Dage. 15 Og det skede paa den syvende Dag, da stode de tidlig op, der Morgenrøden stod op, og de gik omkring Staden syv Gange efter den samme Viis, aleneste at de kom den samme Dag syv Gange omkring Staden. 16 Og det skede den syvende Gang, da blæste Præsterne i Trompeterne; og Josva sagde til Folket: Skriger, thi Herren haver givet eder Staden. 17 Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; aleneste den Skjøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende, thi hun skjulte Budene, som vi udsendte. 18 Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den. 19 Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for Herren; det skal komme til Herrens Liggendefæ. 20 Og Folket skreg, og de blæste i Trompeterne; ja det skede, der Folket hørte Trompetens Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden. 21 Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Qvinde, baade Ung og Gammel, og Øxne og Faar og Asener, med skarpe Sværd. 22 Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende. 23 Da gik de unge Karle, Speiderne, ind, og førte Rahab ud, og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre og, alt det, som hende hørte til; og al hendes Slægt førte de ud, og de lode dem blive udenfor Israels Leir. 24 Men Staden opbrændte de med Ild, og alt det, som var i den; aleneste Sølvet og Guldet og Kobberkarrene og Jernet, det gave de til Herrens Huses Liggendefæ. 25 Men Josva lod Rahab, den Skjøge, og hendes Faders Huus, og alt det, som hende hørte til, leve, og hun boede midt iblandt Israel indtil denne Dag; thi hun skjulte Budene, som Josva havde udsendt til at speide Jericho. 26 Og paa den samme Tid svoer Josva og sagde: Forbandet være den Mand for Herrens Ansigt, som opstaaer og bygger denne Stad Jericho; naar han lægger dens Grundvold, koste det (ham) hans Førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det (ham) hans yngste (Søn). 27 Saa var Herren med Josva, og hans Rygte var i det ganske Land.
  • Jos 8:1-9 : 1 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med dig alt Krigsfolket og gjør dig rede, drag op mod Ai; see, jeg haver givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand. 2 Og du skal gjøre ved Ai og dens Konge, saasom du gjorde ved Jericho og dens Konge, aleneste dens Rov og dens Fæ skulle I røve for eder; sæt dig et Baghold bag ved Staden. 3 Da gjorde Josva sig rede, og alt Krigsfolket, at drage op til Ai; og Josva udvalgte tredive tusinde Mænd, vældige til Strid, og sendte dem hen om Natten. 4 Og han bød dem og sagde: Seer til, I, som ere i Baghold ved Staden, bag ved Staden, I skulle ikke holde eder saare langt fra Staden, og I skulle være alle sammen rede. 5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden; og det skal skee, naar de gaae ud imod os, ligesom i Begyndelsen, da ville vi flye for deres Ansigt. 6 Og de skulle gaae ud efter os, indtil vi faae afdraget dem fra Staden, thi de skulle tænke: De flye for vort Ansigt, ligesom i Begyndelsen, og vi ville flye for deres Ansigt. 7 Da skulle I reise eder op af Bagholdet og indtage Staden; og Herren eders Gud skal give den i eders Haand. 8 Og det skal skee, naar I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild paa Staden, I skulle gjøre efter Herrens Ord; seer, jeg haver befalet eder det. 9 Saa sendte Josva dem, og de gik til Bagholdet, og de bleve imellem Bethel og Ai, Vesten for Ai; men Josva blev Natten over, den samme Nat, midt iblandt Folket. 10 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og mønstrede Folket; og han drog op, han og de Ældste af Israel, fremmest for Folket mod Ai. 11 Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til, og kom lige for Staden, og de sloge Leir Norden for Ai, saa Dalen var imellem ham og imellem Ai. 12 Og han havde taget ved fem tusinde Mænd og sat dem i Baghold imellem Bethel og imellem Ai, Vesten for Staden. 13 Og de satte Folket af den ganske Leir, som var Norden for Staden, (i Orden,) at Enden deraf var Vesten for Staden, og Josva gik samme Nat midt i Dalen. 14 Og det skede, der Kongen af Ai det saae, da skyndte de sig og stode tidlig op, og Mændene af Staden gik ud imod Israel til Krigen, han og hans ganske Folk, paa en bestemt Tid, paa den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold paa ham bag ved Staden. 15 Men Josva og al Israel (lode, som) de vare slagne for deres Ansigt; og de flyede paa Veien mod Ørken. 16 Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve afdragne fra Staden. 17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ei uddrog efter Israel; og de forlode Staden aaben og forfulgte Israel. 18 Da sagde Herren til Josva: Udræk det Glavind, som du har i din Haand, imod Ai, thi jeg vil give den i din Haand; og Josva udrakte Glavindet, som han havde i sin Haand, mod Staden. 19 Da reiste Bagholdet sig hasteligen op fra sit Sted, og de løb, der han udrakte sin Haand, og kom i Staden og indtoge den; og de skyndte sig og satte Ild paa Staden. 20 Og de Mænd af Ai vendte sig tilbage, og de saae, og see, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var intet Rum for dem at flye hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte. 21 Da Josva og al Israel saae, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai. 22 Og hine gik ud af Staden mod dem, og de vare midt imellem Israel, hine vare paa hiin (Side), og disse paa denne (Side); og de sloge dem, indtil Ingen blev tilovers af dem, som var øvrig, eller som Undkom. 23 Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva. 24 Og det skede, der Israel havde endt at slaae alle Ai Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, i hvilken de forfulgte dem, og de vare faldne allesammen for skarpe Sværd, indtil de fik Ende, da vendte al Israel tilbage til Ai og sloge den med skarpe Sværd. 25 Og alle de, som faldt paa den samme Dag, baade Mænd og Qvinder, vare tolv tusinde, alle Folk af Ai. 26 Og Josva tog ikke sin Haand tilbage, som han udrakte med Glavindet, førend han havde ødelagt alle Ai Indbyggere. 27 Aleneste Fæet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig, efter Herrens Ord, som han bød Josva. 28 Og Josva opbrændte Ai, og han gjorde af den en stedsevarende Dynge, en øde Plads, indtil denne Dag. 29 Og han lod hænge Kongen af Ai paa et Træ, indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kastede den for Stadens Ports Dør, og de opreiste en stor Steenhob over ham, (som er der) indtil denne Dag. 30 Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg; 31 ligesom Mose, Herrens Tjener, bød Israels Børn, eftersom skrevet er i Mose Lovbog, et Alter af hele Stene, hvorover ikke (noget) Jern er rørt; og de offrede derpaa Brændoffere for Herren, og de slagtede Takoffere. 32 Og han skrev der paa Stenene en Udskrift af Mose Lov, som han skrev for Israels Børns Ansigt. 33 Og al Israel og hans Ældste og Fogeder og Dommere stode paa begge Sider ved Arken, tvært over for Præsterne, Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, saavel den Fremmede, som den Indfødte, Halvdelen deraf henimod Grissims Bjerg, og Halvdelen deraf henimod Ebals Bjerg, saasom Mose, Herrens Tjener, forhen havde budet at velsigne Israels Folk. 34 Og derefter udraabte han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen. 35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.