Verse 31

Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Philisterne, sex hundrede Mænd, med en Oxestav; og han frelste ogsaa Israel.

Referenced Verses

  • Dom 5:6 : 6 I Samgars, Anaths Søns, Dage, udi Jaels Dage ophørte Stierne; og de, som skulde gaae paa (banede) Veie, gik paa krogede Stier.
  • Dom 5:8 : 8 Det udvalgte nye Guder; da var Krig i Portene; der blev ikke seet Skjold eller Spyd iblandt fyrretyve Tusinde i Israel.
  • Dom 2:16 : 16 Og Herren opreiste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
  • 1 Sam 17:47 : 47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
  • 1 Sam 17:50 : 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
  • 1 Kor 1:17 : 17 Thi Christus udsendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
  • Dom 4:1 : 1 Og Israels Børn bleve ved at gjøre ondt for Herrens Øine, der Ehud var død.
  • Dom 4:3-9 : 3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar. 4 Og Debora, en Qvinde, en Prophetinde, Lapidoths Hustru, hun dømte Israel paa den samme Tid. 5 Og hun boede under Deboræ Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten. 6 Og hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Naphthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren, Israels Gud, budet det? gak og samle Folk paa Thabor Bjerg, og tag ti tusinde Mænd med dig af Naphthali Børn og af Sebulons Børn. 7 Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til den Bæk Kison, og hans Vogne og hans Hob (Folk); og jeg vil give ham i din Haand. 8 Og Barak sagde til hende: Dersom du vil gaae med mig, da vil jeg gaae, men dersom du ikke vil gaae med mig, vil jeg ikke gaae. 9 Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaae med dig; men dog skal Prisen ikke være din paa den Vei, som du gaaer paa, thi Herren skal sælge Sisera i en Qvindes Haand; saa gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes. 10 Da kaldte Barak Sebulon og Naphthali sammen til Kedes; og der droge op efter ham ti tusinde Mænd, og Debora drog op med ham. 11 Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes. 12 Da gave de Sisera tilkjende, at Barak, Abinoams Søn, var dragen op paa det Bjerg Thabor. 13 Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Hedningernes Haroseth til den Bæk Kison. 14 Og Debora sagde til Barak: Staa op, thi denne er den Dag, paa hvilken Herren haver givet Sisera i din Haand; er Herren ikke udgaaen for dit Ansigt? Saa drog Barak ned af det Bjerg Thabor, og de ti tusinde Mænd efter ham. 15 Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg ned af Vognen og flyede tilfods. 16 Men Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Hedningernes Haroseth; og al Siseræ Leir faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke Een tilovers. 17 Men Sisera flyede tilfods til Jaels, Hebers, den Keniters, Hustrues, Paulun; thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Hebers, den Keniters, Huus. 18 Da gik Jael ind imod Sisera og sagde til ham: Vig, min Herre, vig til mig, frygt ikke; og han veg ind til hende i Paulunet, og hun dækkede ham med et Rye. 19 Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til. 20 Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen. 21 Da tog Jael, Hebers Hustru, et Søm af Paulunets, og tog en Hammer i sin Haand, og gik ind til ham sagteligen, og slog Sømmet i hans Tinding, at det gik ned i Jorden; — thi han sov hart og var træt —og han døde. 22 Og see, der Barak forfulgte Sisera, da gik Jael ud imod ham og sagde til ham: Kom, saa vil jeg vise dig den Mand, som du søger efter; og han kom ind til hende, og see, Sisera var falden og var død, og Sømmet (sad) i hans Tinding. 23 Saa ydmygede Gud paa den Dag Jabin, Canaans Konge, for Israels Børns Ansigt. 24 Og Israels Børns Haand fik Fremgang og blev haard over Jabin, Canaans Konge, indtil de udryddede Jabin, Canaans Konge.
  • Dom 10:7 : 7 Da optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han solgte dem i de Philisters Haand og i Ammons Børns Haand.
  • Dom 10:17 : 17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.
  • Dom 11:4-9 : 4 Og det skede efter (nogle) Aar, da strede Ammons Børn mod Israel. 5 Og det skede, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jephthah af det Land Tob. 6 Og de sagde til Jephthah: Kom, saa skal du være vor øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn. 7 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og have udstødt mig af min Faders Huus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel? 8 Og de Ældste af Gilead sagde til Jephthah: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaae med os og stride imod Ammons Børn, og du skal være vort Hoved, (ja) alle deres, som boe i Gilead. 9 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I lade mig komme tilbage for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg, jeg da være eders Hoved? 10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord. 11 Saa gik Jephthah med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste; og Jephthah talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa. 12 Da sendte Jephthah Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad haver jeg med dig (at gjøre), at du kommer til mig at stride imod mit Land? 13 Og Ammons Børns Konge sagde til Jephthahs Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jabok og indtil Jordanen, saa giv mig nu de (Steder) tilbage med Fred. 14 Men Jephthah blev ydermere ved og sendte Bud til Ammons Børns Konge. 15 Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land. 16 Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades. 17 Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades. 18 Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke. 19 Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Konge i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kjære, lad os drage igjennem dit Land indtil mit Sted. 20 Men Sihon troede Israel ikke til at drage igjennem hans Landemærke, men Sihon samlede alt sit Folk, og de leirede sig i Jahza, og han stred imod Israel. 21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Eiendom alt Amoriternes Land, som boede i det samme Land. 22 Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Eiendom, fra Arnon og indtil Jabok, og fra Ørken og indtil Jordanen. 23 Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem? 24 Skulde du ikke eie det, som din Gud Camos skal fordrive for dig? men alle dem, som Herren vor Gud har fordrevet for vort Ansigt, dem ville vi eie. 25 Og nu, er du meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? Har han trættet med Israel eller ført Krig imod dem? 26 Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende (Stæder), og i Aroer og i dens tilhørende (Stæder), og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Sider, tre hundrede Aar, hvorfor friede I (dem) da ikke paa den samme Tid? 27 Og jeg, jeg har intet syndet imod dig, og du gjør Ondt imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme idag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn. 28 Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jephthahs Ord, hvilke han sendte til ham. 29 Og Herrens Aand var over Jephthah, og han drog igjennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han over til Ammons Børn. 30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand, 31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer. 32 Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand. 33 Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel Keramim, med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.
  • Dom 15:15 : 15 Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.
  • 1 Sam 4:1 : 1 Og Samuels Ord skede til al Israel, og Israel drog ud imod Philisterne til Krig, og de leirede sig ved Eben-Ezer, men Philisterne havde leiret sig i Aphek.
  • 1 Sam 13:19-22 : 19 Og der blev ingen Smed funden i alt Israels Land; thi Philisterne sagde: At Ebræerne ikke skulle gjøre Sværd eller Spyd. 20 Derfor maatte al Israel fare ned til Philisterne, at hver kunde skjærpe sit Plovjern og sin Hakke og sin Øxe og sin Spade. 21 Og de havde skarpe File til Spaderne og til Hakkerne og til Treforkerne og til Øxerne, og til at indsætte Braadden. 22 Og det skede paa Krigens Dag, at der blev ikke fundet Sværd eller Spyd i hele Folkets Haand, som var med Saul og med Jonathan; dog fandtes der hos Saul og hos Jonathan, hans Søn.