Verse 22

Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skjære det Yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ei sanke nøie i din Høst; du skal lade det blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.

Referenced Verses

  • 3 Mos 19:9-9 : 9 Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke høste aldeles det Yderste af paa din Ager, ikke heller skal du sanke nøie i din Høst. 10 Du skal ikke heller eftersanke (Viindruerne) af din Viingaard, og ikke sanke de Bær, som ere nedfaldne i din Viingaard, du skal lade dem blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud.
  • 5 Mos 24:19-21 : 19 Naar du haver høstet din Høst paa din Ager og glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det, det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al dine Hænders Gjerning. 20 Naar du haver rystet dit Olietræ, da skal du ikke afryste Grenene efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til. 21 Naar du haver plukket din Viingaard, da skal du ikke eftersanke efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til.
  • Rut 2:3-7 : 3 Og hun gik, og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at den Deel af Marken hørte Boas til, som var af Elimelechs Slægt. 4 Og see, Boas kom fra Bethlehem, og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig! 5 Og Boas sagde til sin den unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører denne unge Qvinde til? 6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Qvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land. 7 Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
  • Rut 2:15-23 : 15 Og hun stod op at sanke; og Boas befoel sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke iblandt Negene, og beskjæmmer hende ikke. 16 Lader ogsaa Noget tabes af Negene for hende, og lader tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skjælde paa hende. 17 Saa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Epher Byg. 18 Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saae det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var bleven mæt. 19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du idag, og hvor havde du at gjøre? velsignet være den, som dig kjendte! Da gav hun sin Mands Moder tilkjende, hos hvem hun havde havt at gjøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har havt at gjøre hos idag, er Boas. 20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere. 21 Og Ruth, den Moabitiske, sagde: Ogsaa (maa du vide), at han har sagt til mig: Du skal holde dig til mine unge Karle, indtil de have endt al den Høst, som jeg har. 22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønneqvinde: Det er godt, min Datter, at du gaaer ud med hans unge Piger, at man ikke skal være dig imod paa en anden Ager. 23 Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
  • Job 31:16-21 : 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine, 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf, 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende — 19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække, 20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld, 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,
  • Sal 41:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag. 3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.
  • Sal 112:9 : 9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
  • Ordsp 11:24-25 : 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel. 25 En Sjæl, som velsigner, skal blive fed, og den, som vander, den skal og blive (som) en tidlig Regn.
  • Jes 58:7-8 : 7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød. 8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
  • Jes 58:10 : 10 og (dersom) du fremdrager dit Hjerte for den Hungrige og mætter en fortrykt Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og din Mørkhed (skal være) som Middagen.
  • Luk 11:41 : 41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
  • 5 Mos 16:11-14 : 11 Og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er inden dine Porte, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er midt iblandt dig, paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 12 Og du skal komme ihu, at du haver været en Tjener i Ægypten; og du skal holde og gjøre disse Skikke. 13 Du skal holde Løvsalernes Høitid for dig syv Dage, naar du haver indsamlet af din Lade og af din Perse. 14 Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte.
  • 2 Kor 9:5-9 : 5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave. 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse. 7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. 8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning; 9 ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid. 10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter, 11 at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud; 12 thi Besørgelsen af denne Understøttelse afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange Taksigelser til Gud,