Lukas 12:45

Original Norsk Bibel 1866

Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 24:48-50 : 48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, 49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne, 50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
  • Rom 16:18 : 18 Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesu Christo, men deres egen Bug; og formedelst søde Ord og smigrende Tale forføre de de Eenfoldiges Hjerter.
  • 2 Kor 11:20 : 20 Thi I fordrage det, om Nogen gjør eder til Trælle, om Nogen opæder eder, om Nogen tager til sig, om Nogen ophøier sig, om Nogen slaaer eder i Ansigtet.
  • Fil 3:18-19 : 18 Thi Mange vandre, hvilke jeg ofte haver sagt eder og endnu siger med Taarer at være Christi Korses Fjender, 19 hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiske Ting.
  • 1 Tess 5:7 : 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
  • 2 Pet 2:3-4 : 3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke. 4 Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,
  • 2 Pet 2:13 : 13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder.
  • 2 Pet 2:19 : 19 idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.
  • 3 Joh 1:9-9 : 9 Jeg haver tilskrevet Menigheden; men Diotrephes, som vil gjerne være den Ypperste iblandt dem, antager os ikke. 10 Derfor naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os, og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.
  • Jud 1:12-13 : 12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod, 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • Åp 13:7-9 : 7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk. 8 Og de skulle tilbede det, Alle, som boe paa Jorden, hvis Navne ikke, fra Verdens Grundvold blev lagt, ere skrevne i Lammets, det slagtedes, Livsens Bog. 9 Dersom Nogen haver Øren, han høre! 10 Dersom Nogen samler til Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. Her er de Helliges Taalmodighed og Tro.
  • Åp 13:15-17 : 15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Aand, saa at Dyrets Billede endog kunde tale og gjøre, at hvilkesomhelst, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslaaes. 16 Og det gjør, at der gives Alle, baade de Smaae og de Store, baade de Rige og de Fattige, baade de Frie og Trællene, et Mærke i deres høire Haand eller i deres Pande, 17 og at Ingen kan kjøbe eller sælge, uden den, som haver Mærket eller Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
  • Åp 16:6 : 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.
  • Åp 17:5-6 : 5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden. 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
  • Åp 18:7-8 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
  • Åp 18:24 : 24 Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
  • Jes 56:10-12 : 10 Hans Vægtere ere blinde, de vide allesammen Intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gjøe, som ere søvnagtige, som ligge, som elske at slumre. 11 Og disse Hunde, som ere graadige, kjende ikke Mættelse; og de ere Hyrder, som ikke kjende Forstand; de vendte sig, hver til sin Vei, hver til sin Vinding, (hver) fra sin Ende. 12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
  • Jes 65:6 : 6 See, det er skrevet for mit Ansigt; jeg vil ikke tie, men betale, ja, jeg vil betale det i deres Skjød.
  • Jer 20:2 : 2 Og Paschur slog Jeremias, Propheten, og satte ham i Fængslet, hvilket var i Benjamins den høie Port, som var i Herrens Huus.
  • Esek 12:22 : 22 Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have om Israels Land, at sige: Dagene forlænges, og alt Syn forgaaer?
  • Esek 12:27-28 : 27 Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte. 28 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.
  • Esek 34:3-4 : 3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene. 4 I styrkede ikke det Svage, og lægede ikke det Syge, og forbandt ikke det Sønderbrudte, og førte ikke det Fordrevne tilbage, og ledte ikke efter det, som var tabt; men med Haardhed og med Strenghed herskede I over dem.
  • Esek 34:8 : 8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
  • Matt 22:6 : 6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Luk 12:46-47
    2 vers
    88%

    46 da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.

    47 Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug.

  • Matt 24:42-51
    10 vers
    88%

    42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.

    43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

    44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

    45 Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?

    46 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre.

    47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.

    48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,

    49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,

    50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,

    51 og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • Luk 12:35-40
    6 vers
    81%

    35 Lader eders Lænder være ombundne og eders Lys brændende.

    36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.

    37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.

    38 Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

    39 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

    40 Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

  • Luk 12:42-44
    3 vers
    79%

    42 Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?

    43 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.

    44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • Luk 17:7-8
    2 vers
    77%

    7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?

    8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?

  • Mark 13:34-36
    3 vers
    76%

    34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.

    35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —

    36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

  • Matt 25:18-19
    2 vers
    74%

    18 Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

    19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.

  • Matt 25:30
    73%

    30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

  • Matt 25:26
    73%

    26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;

  • Luk 14:21
    73%

    21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

  • Mark 12:2
    73%

    2 Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.

  • Matt 25:13-14
    2 vers
    73%

    13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.

    14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

  • Matt 21:40
    72%

    40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

  • Luk 19:12-13
    2 vers
    72%

    12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

    13 Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.

  • Matt 25:5
    72%

    5 Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.

  • Matt 18:31
    72%

    31 Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet.

  • Luk 16:1-3
    3 vers
    71%

    1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

    2 Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.

    3 Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.

  • Matt 22:3-5
    3 vers
    71%

    3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.

    4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!

    5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

  • Matt 18:34
    71%

    34 Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.

  • Luk 19:15
    71%

    15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.

  • Mark 12:9
    71%

    9 Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Andre Viingaarden.

  • Luk 20:10
    70%

    10 Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.

  • Matt 18:25
    70%

    25 Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.

Created by Digify•Powered by SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.