Verse 11
Og dette hører dig til, (nemlig) deres Gaves Opløftelse, med alle Israels Børns Bevægelsesoffere; dig haver jeg givet dem, og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; hver, som er reen i dit Huus, maa æde det.
Referenced Verses
- 5 Mos 18:3 : 3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som offre Offeret, enten Oxe eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kjæverne og Kallunet.
- 2 Mos 29:27-28 : 27 Og du skal hellige Bevæge-Brystet og Løfte-Boven, som er bevæget, og som er opløftet, af Fyldelsens Væder, af den, som er (bragt) for Aron og for hans Sønner. 28 Og det skal være Arons og hans Sønners, til en evig Skik, af Israels Børns (Offringer), thi det er en Opløftelse; og der skal skee en Opløftelse af Israels Børn, af deres Takoffers Offere, deres Opløftelse hører Herren til.
- 3 Mos 10:14 : 14 Men Bevægelsens Bryst og Opløftelsens Bov skulle I æde paa et reent Sted, du og dine Sønner og dine Døttre med dig; thi til din beskikkede Deel og dine Børns beskikkede Deel ere de givne af Israels Børns Takoffers Offere.
- 3 Mos 22:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren. 3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren. 4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra, 5 eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed. 6 Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand. 7 Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad. 8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren. 9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem. 10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige. 11 Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød. 12 Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Tings Opløftelse. 13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf. 14 Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige. 15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren, 16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
- 4 Mos 18:8 : 8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik.
- 3 Mos 7:14 : 14 Og man skal offre deraf eet (Brød) af alt Offeret til en Opløftelse for Herren; det (Øvrige) skal høre den Præst til, som stænker Takofferets Blod.
- 3 Mos 7:30-34 : 30 Hans Hænder skulle fremføre Herrens Ildoffere; han skal fremføre det Fede over Brystet, med Brystet, at bevæge det med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 31 Og Præsten skal gjøre et Røgoffer af det Fede paa Alteret, og Brystet skal høre Aron og hans Sønner til. 32 Og I skulle give Præsten den høire Bov til en Opløftelse, af eders Takoffers Offere. 33 Hvilken af Arons Sønner, som offrer Blodet af Takofferet og det Fede, han skal have den høire Bov til Deel. 34 Thi jeg haver taget Bevægelses-Brystet og Opløftelses-Boven fra Israels Børn, af deres Takoffers Offere, og haver givet Præsten, Aron, og hans Sønner dem, til en evig Skik, af Israels Børn.