Verse 17

Og disse vare Levi Børn efter deres Navne: Gerson og Kahath og Merari.

Referenced Verses

  • 1 Mos 46:11 : 11 Og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari.
  • 2 Mos 6:16-19 : 16 Og disse vare Levi Børns Navne i deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel. 17 Gersons Børn vare: Libni og Simei i deres Slægter. 18 Og Kahaths Børn vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel; og Kahath blev hundrede og tre og tredive Aar gammel. 19 Og Merari Børn vare: Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter i deres Afkom.
  • 4 Mos 15:5-9 : 5 Og en Fjerdepart af en Hin Viin til et Drikoffer skal du berede, tilligemed Brændofferet, eller til Slagtofferet, til eet Lam. 6 Eller til en Væder skal du lave Madoffer af tvende Tiendeparter Meel, blandet med en Trediepart af en Hin Olie. 7 Og Viin til et Drikoffer, en Trediepart af en Hin, skal du offre til en behagelig Lugt for Herren. 8 Og naar du vil lave en ung Stud til et Brændoffer eller Slagtoffer, for at gjøre et synderligt Løfte eller et Takoffer for Herren, 9 da skal man offre tilligemed den unge Stud Madoffer, tre Tiendeparter Meel, blandet med en halv Hin Olie. 10 Og du skal offre Viin til Drikofferet, en halv Hin; (det er) et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren. 11 Paa denne (Maade) skal det skee med en Oxe eller med en Væder eller med et Lam af Faarene eller af Gjederne 12 Efter det Tal, som I skulle lave, skulle I lave det paa denne (Maade) for et (hvert) efter deres Tal. 13 Hver Indfødt skal gjøre disse Ting paa denne (Maade), for at offre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren. 14 Og om en Fremmed er fremmed hos eder, eller den, som er midt iblandt eder, hos eders Efterkommere, og vil gjøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren, skal han gjøre, ligesom I skulle gjøre. 15 (Du) Menighed, der skal være een Skik for eder og for den Fremmede, som er fremmed (hos eder); det er en evig Skik hos eders Efterkommere: Som det er for eder, saa skal det være for den Fremmede, for Herrens Ansigt. 16 Een Lov og een Ret skal være for eder og for den Fremmede, som er frem med hos eder. 17 Og Herren talede til Mose og sagde: 18 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, derhen, som jeg vil føre eder, 19 da skal det skee, naar I æde af Landets Brød, skulle I opløfte en Opløftelse for Herren. 20 Det Første af eders Deige, nemlig en Kage, skulle I opløfte til en Opløftelse; ligesom Opløftelsen af Laden, saaledes skulle I opløfte den. 21 Af det Første af eders Deige skulle I give Herren en Opløftelse, hos eders Efterkommere. 22 Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose, 23 alt det, som Herren haver budet eder formedelst Mose, fra den Dag af, som Herren haver befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere,
  • 4 Mos 23:6-9 : 6 Og han vendte tilbage til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster. 7 Da tog han til sit Sprog og sagde: Af Syrien haver Balak, Moabiternes Konge, ladet hente mig fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, vredes paa Israel. 8 Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes? 9 Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne. 10 Hvo kan tælle Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? min Sjæl døe de Oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans! 11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad gjør du (imod) mig? jeg tog dig (hid) til at forbande mine Fjender, og see, du haver aldeles velsignet (dem). 12 Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund? 13 Og Balak sagde til ham: Kjære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan see det, (dog) skal du kun see Enden deraf, men du skal ikke see det ganske; og forband mig det derfra. 14 Og han tog ham (med sig) paa Zophims Mark, til Pisgæ Top, og byggede syv Altere, og offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter. 15 Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil der møde (Herren). 16 Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale. 17 Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren? 18 Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøi dit Øre til mig, Zippors Søn! 19 Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ei heller et Menneskes Barn, at han skulde angre (Noget); haver han sagt det og skulde ikke gjøre det? og haver han talet og skulde ikke holde det? 20 See, jeg haver taget mig for at velsigne; og han velsignede, og jeg kan ikke afvende det. 21 Han ansaae ikke Uret i Jakob, og saae ikke til Møie i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongens Basun klang hos ham. 22 Gud er den, som udførte dem af Ægypten; han haver megen Styrke, som en Eenhjørnings. 23 Thi der er ingen Spaadom imod Jakob, og ingen Trolddom imod Israel; i (sin) Tid skal siges om Jakob og om Israel, hvad Gud haver gjort.
  • 4 Mos 24:1-9 : 1 Der Bileam saae, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme, men han rettede sit Ansigt mod Ørken. 2 Og Bileam opløftede sine Øine og saae Israel, som boede (i Leiren) efter sine Stammer; og Guds Aand var over ham. 3 Og han tog til sit Sprog og sagde: Dette siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket. 4 Det siger den, som hører Guds Taler, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede: 5 Hvor behagelige ere dine Pauluner, Jakob! (ja) dine Boliger, Israel! 6 Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet. 7 Der skal flyde Vand af hans Spande, og hans Sæd skal være ved meget Vand; og hans Konge skal blive høiere end Agag, og hans Rige skal ophøies. 8 Gud er den, som udførte ham af Ægypten, han haver megen Styrke, som en Eenhjørning; han skal fortære Hedningerne, sine Fjender, og bryde deres Been, og saare (dem) med sine Pile. 9 Han haver bøiet sig, lagt sig som en Løve og som en stor Løve, hvo tør opvække ham? velsignede være de, som dig velsigne, og forbandede være de, som dig forbande! 10 Da optændtes Balaks Vrede imod Bileam, og han slog sine Hænder tilsammen; og Balak sagde til Bileam: Jeg kaldte dig til at forbande mine Fjender, og see, du haver disse tre Gange aldeles velsignet (dem). 11 Og nu fly du til dit Sted; jeg har sagt: Jeg vil visseligen ære dig, men see, Herren haver forhindret dig fra denne Ære. 12 Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde: 13 Dersom Balak vilde give mig sit Huus fuldt af Sølv og Guld, saa kunde jeg ikke overtræde Herrens Ord, til at gjøre Ondt eller Godt af mit Hjerte; det, som Herren vil tale, det vil jeg tale. 14 Og nu see, jeg drager til mit Folk; gak hid, jeg vil raade dig, hvad dette Folk skal gjøre ved dit Folk i de sidste Dage. 15 Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket. 16 Det siger den, som hører Guds Taler, og som veed den Høiestes Vidskab, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede: 17 Jeg skal see ham, dog ikke nu, jeg skal skue ham, men ikke nær hos; der fremgaaer en Stjerne af Jakob, og opstaaer et Spiir af Israel, og det skal saare Moabs Hjørner og ødelægge alle Seths Børn. 18 Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger. 19 Af Jakob skal En herske og fordærve det Øvrige af Stæderne. 20 Og der han saae Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er Hedningernes Begyndelse, men det Sidste af ham skal ganske ødelægges. 21 Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen. 22 Dog skal det skee, at man skal opæde Kain, saa længe som Assur skal holde dig fangen. 23 Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)? 24 Thi Skibe af Kithims Havbred (skulle komme), og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, og endogsaa han skal ganske ødelægges. 25 Og Bileam stod op, og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vei.
  • 4 Mos 26:57-58 : 57 Og disse ere de Talte af Leviterne efter deres Slægter: til Gerson, Gersoniternes Slægt; til Kahath, Kahathiternes Slægt; til Merari, Merariternes Slægt. 58 Disse ere Leviternes Slægter: de Libniters Slægt, de Hebroniters Slægt, de Maheliters Slægt, de Musiters Slægt, de Korahiters Slægt; og Kahath avlede Amram.
  • Jos 21:1-9 : 1 Da gik de øverste Fædre af Leviterne frem til Eleasar, Præsten, og til Josva, Nuns Søn, og til de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer. 2 Og de talede til dem i Silo i Canaans Land, og sagde: Herren bød formedelst Mose, at man skulde give os Stæder at boe udi, og deres Forstæder til vort Fæ. 3 Da gave Israels Børn Leviterne af deres Arv, efter Herrens Mund, disse Stæder og deres Forstæder. 4 Og Lodden udkom for de Kahathiters Slægter; og Arons, Præstens, Børn af Leviterne fik af Judæ Stamme og af Simeons Stamme og af Benjamins Stamme ved Lodden tretten Stæder. 5 Men de øvrige Kahaths Børn (fik) af Ephraims Stammes Slægter og af Dans Stamme og af den halve Manasse Stamme ved Lodden ti Stæder. 6 Og Gersons Børn (fik) af Isaschars Stammes Slægter og af Asers Stamme og af Naphthali Stamme og af den halve Manasse Stamme i Basan ved Lodden tretten Stæder. 7 Merari Børn efter deres Slægter (fik) af Rubens Stamme og af Gads Stamme og af Sebulons Stamme tolv Stæder. 8 Saa gave Israels Børn Leviterne disse Stæder og deres Forstæder, saasom Herren havde budet formedelst Mose, ved Lodden. 9 Og de gave (dem) af Judæ Børns Stamme og af Simeons Børns Stamme disse Stæder, som man nævnede ved Navn. 10 Og Arons Børn af de Kahathiters Slægter, af Levi Børn, fik (dette): — thi den første Lod var deres — 11 Og de gave dem Kirjath-Arba, (som hørte) Anoks Fader (til), det er Hebron, paa Judæ Bjerg, og dens Forstæder rundt omkring den. 12 Og Stadens Mark og dens Landsbyer gave de Caleb, Jephunne Søn, til hans Eiendom. 13 Og de gave Arons, Præstens, Børn den Manddrabers Tilflugtsstad Hebron og dens Forstæder, og Libna og dens Forstæder, 14 og Jathir og dens Forstæder, og Esthemoa og dens Forstæder, 15 og Holon og dens Forstæder, og Debir og dens Forstæder, 16 og Ajin og dens Forstæder, og Jutta og dens Forstæder, og Beth-Semes og dens Forstæder, ni Stæder af disse to Stammer; 17 men af Benjamins Stamme, Gibeon og dens Forstæder, Geba og dens Forstæder, 18 Anathoth og dens Forstæder, og Almon og dens Forstæder, fire Stæder. 19 Alle Præsternes, Arons Børns, Stæder vare tretten Stæder og deres Forstæder. 20 Men (anlangende) Kahaths Børns Slægter af Leviterne, de andre af Kahaths Børn, ja de Stæder, som hørte til deres Lod, vare af Ephraims Stamme. 21 Og de gave dem Manddraberens Tilflugtsstad Sichem og dens Forstæder paa Ephraims Bjerg, og Geser og dens Forstæder, 22 og Kibzaim og dens Forstæder, og Beth-Horon og dens Forstæder, fire Stæder; 23 og af Dans Stamme, Eltheke og dens Forstæder, Gibbeton og dens Forstæder, 24 Ajalon og dens Forstæder, Gath-Rimmon og dens Forstæder, fire Stæder; 25 og af den halve Manasse Stamme, Thaanach og dens Forstæder, og Gath-Rimmon og dens Forstæder, to Stæder. 26 Alle Stæder vare ti, og deres Forstæder, for de andre Kahaths Børns Slægter. 27 Og (de gave) Gersons Børn af Leviternes Slægter, og den halve Manasse Stamme den Manddrabers Tilflugtsstad Golan i Basan og dens Forstæder, og Beesthera og dens Forstæder, to Stæder; 28 og af Isaschars Stamme, Kisjon og dens Forstæder, Dabrath og dens Forstæder, 29 Jarmuth og dens Forstæder, En-Gannim og dens Forstæder, fire Stæder; 30 og af Asers Stamme, Miseal og dens Forstæder, Abdon og dens Forstæder, 31 Helkath og dens Forstæder, og Rehob og dens Forstæder, fire Stæder; 32 og af Naphthali Stamme, den Manddrabers Tilflugtsstad Kedes i Galilæa og dens Forstæder, og Hammoth-Dor og dens Forstæder, og Karthan og dens Forstæder, tre Stæder. 33 (Saa at) alle de Gersoniters Stæder for deres Slægter vare tretten Stæder og deres Forstæder. 34 Men til Merari Børns Slægter, (som vare) de øvrige af Leviterne, (gave de) af Sebulons Stamme Jokneam og dens Forstæder, Kartha og dens Forstæder, 35 Dimna og dens Forstæder, Nahalal og dens Forstæder, fire Stæder; 36 og af Rubens Stamme, Bezer og dens Forstæder, og Jahza og dens Forstæder, 37 Kedemoth og dens Forstæder, og Mephaath og dens Forstæder, fire Stæder; 38 og af Gads Stamme, den Manddrabers Tilflugtsstad Ramoth i Gilead og dens Forstæder, og Mahanajim og dens Forstæder, 39 Hesbon og dens Forstæder, Jaeser og dens Forstæder; alle de Stæder vare fire. 40 Alle disse vare Merari Børns Stæder for deres Slægter, som vare de øvrige af Leviternes Slægter; og deres Lod var tolv Stæder. 41 Alle Leviternes Stæder midt iblandt Israels Børns Eiendom vare otte og fyrretyve Stæder og deres Forstæder. 42 Disse Stæder vare hver Stad (for sig), og (hvers) Forstæder trindt omkring den; saaledes (havde det sig) med alle disse Stæder. 43 Og Herren gav Israel alt det Land, som han havde svoret at give deres Fædre; og de eiede det og boede derudi. 44 Og Herren gav dem Rolighed trindt omkring, efter alt det, som han havde svoret deres Fædre; og der bestod Ingen for deres Ansigt af alle deres Fjender; Herren gav alle deres Fjender i deres Haand. 45 Der faldt ikke et Ord af alle de gode Ord, som Herren havde talet til Israels Huus; det kom altsammen.
  • 1 Krøn 6:1-2 : 1 Levi Sønner vare: Gerson, Kahath og Merari. 2 Men Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar og Hebron og Ussiel.
  • 1 Krøn 6:16-19 : 16 (Saa vare) Levi Sønner: Gersom, Kahath og Merari. 17 Og Gersoms Sønners Navne ere disse: Libni og Simei. 18 Men Kahaths Sønner vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel. 19 Merari Sønner vare: Maheli og Musi; og disse ere Leviternes Slægter efter deres Fædre.
  • Neh 11:1-9 : 1 Og Folkets Øverster boede i Jerusalem, og det øvrige Folk kastede Lod at lade komme Een af Ti at boe i Jerusalem, i den hellige Stad, og de ni Dele i Stæderne. 2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem. 3 Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn. 4 Og i Jerusalem boede (nogle) af Judæ Børn og af Benjamins Børn; af Judæ Børn: Athaja, Søn af Ussia, Søn af Sacharia, Søn af Amaria, Søn af Sephatja, Søn af Mahalaleel, af Perez Børn; 5 og Maaseja, Søn af Baruch, Søn af Col-Chose, Søn af Hasaja, Søn af Adaja, Søn af Jojarib, Søn af Sacharia, Søn af en Siloniter. 6 Alle Perez Børn, som boede i Jerusalem, vare fire hundrede, otte og tredsindstyve duelige Mænd. 7 Og disse vare Benjamins Børn: Sallu, Søn af Mesullam, Søn af Joed, Søn af Pedaja, Søn af Kolaja, Søn af Maaseja, Søn af Ithiel, Søn af Jesaia; 8 og efter ham, Gabbai, Sallai; ni hundrede, otte og tyve. 9 Og Joel, Sichri Søn, var deres Befalingsmand, og Juda, Senuas Søn, var over Stadens anden (Deel). 10 Af Præsterne: Jedaja, Jojaribs Søn, Jachin, 11 Seraja, Søn af Hilkia, Søn af Mesullam, Søn af Zadok, Søn af Merajoth, Søn af Ahitub, en Fyrste i Guds Huus, 12 og deres Brødre, som gjorde Gjerningen i Huset, vare otte hundrede, to og tyve; og Adaja, Søn af Jeroham, Søn af Pelalja, Søn af Amzi, Søn af Sacharia, Søn af Pashur, Søn af Malchia,