Verse 9

Og du skal lade Leviterne komme nær til, foran Forsamlingens Paulun, og du skal lade samle al Israels Børns Menighed.

Referenced Verses

  • 2 Mos 40:12 : 12 Og du skal føre Aron og hans Sønner nær til, til Forsamlingens Pauluns Dør, og toe dem med Vand.
  • 3 Mos 8:3 : 3 og lad samle al Menigheden til Forsamlingens Pauluns Dør.
  • 2 Mos 29:4-9 : 4 Saa skal du føre Aron og hans Sønner nær til, til Forsamlingens Pauluns Dør, og toe dem i Vand. 5 Og du skal tage Klæderne, og iføre Aron den (snævre) Kjortel og den Overkjortel, (som hører til) Livkjortelen, og Livkjortelen og Brystspannet, og du skal binde om ham med Livkjortelens kunstige (Bælte). 6 Og du skal sætte den (store) Hue paa hans Hoved, og sætte den hellige Krone paa den (store) Hue. 7 Saa skal du tage Salveolien, og udøse paa hans Hoved og salve ham. 8 Og du skal føre hans Sønner nær til, og iføre dem de snævre Kjortler. 9 Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høie Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand. 10 Og du skal lade føre Studen nær til for Forsamlingens Paulun; og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved. 11 Og du skal slagte Studen for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør. 12 Og du skal tage af Studens Blod og komme det paa Alterets Horn med din Finger; og alt det (andet) Blod skal du udøse for Alterets Fod. 13 Saa skal du tage alt det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne med det Fede, som er paa dem, og gjøre Røgoffer (deraf) paa Alteret. 14 Men Kjødet af Studen og dens Hud og dens Møg skal du brænde med Ild udenfor Leiren; det er et Syndoffer. 15 Og du skal tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 16 Og du skal slagte Væderen, og tage dens Blod og stænke paa Alteret trindt omkring. 17 Men Væderen skal du hugge i sine Stykker; saa skal du toe dens Indvold og dens Been, og lægge dem paa dens Stykker og paa dens Hoved. 18 Og du skal gjøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det er et Brændoffer for Herren, det er en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren. 19 Og du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 20 Og du skal slagte Væderen, og tage af dens Blod og komme det paa Arons Ørelæp, og paa hans Sønners den høire Ørelæp, og paa deres høire Tommelfinger, og paa deres høire Tommeltaa; og du skal stænke Blodet paa Alteret trindt omkring. 21 Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien, og stænke paa Aron og paa hans Klæder, og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; saa bliver han helliget, og hans Klæder, og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham. 22 Siden skal du tage det Fede af Væderen, og Stjerten, og det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne, og det Fede, som er paa dem, og den høire Bov, thi det er Fyldelsens Væder, 23 og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt. 24 Og du skal lægge alt dette paa Arons Hænder og paa hans Sønners Hænder, og lade det bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 25 Og du skal tage det af deres Hænder og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, til et Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herrens Ansigt; det er et Ildoffer for Herren. 26 Og du skal tage Brystet af Arons Fyldelses Væder, og bevæge det med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig til Deel. 27 Og du skal hellige Bevæge-Brystet og Løfte-Boven, som er bevæget, og som er opløftet, af Fyldelsens Væder, af den, som er (bragt) for Aron og for hans Sønner. 28 Og det skal være Arons og hans Sønners, til en evig Skik, af Israels Børns (Offringer), thi det er en Opløftelse; og der skal skee en Opløftelse af Israels Børn, af deres Takoffers Offere, deres Opløftelse hører Herren til. 29 Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem. 30 Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, at han skal komme til Forsamlingens Paulun, til at tjene i Helligdommen. 31 Og du skal tage Fyldelsens Væder, og koge dens Kjød paa et helligt Sted. 32 Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kjød, og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Pauluns Dør. 33 Og de skulle æde disse Ting, formedelst hvilke Forligelsen er skeet, til at fylde deres Hænder, til at hellige dem; og en Fremmed skal ikke æde (dem), fordi de ere hellige. 34 Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt. 35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage. 36 Og du skal lave hver Dag en Stud til Syndoffer, til Forligelse, og gjøre Syndoffer for Alteret, naar du gjør Forligelse derpaa; og du skal salve det, for at hellige det. 37 Syv Dage skal du gjøre den Forligelse for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en saare hellig Ting; hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig.