Verse 6

Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning.

Referenced Verses

• 5 Mos 3:9 : 9 — de Zidonier kaldte Hermon Sirjon, men Amoriterne kaldte det Senir —
• 4 Mos 23:22 : 22 Gud er den, som udførte dem af Ægypten; han haver megen Styrke, som en Eenhjørnings.
• Sal 92:10 : 10 Thi see, dine Fjender, Herre! thi see, dine Fjender skulle omkomme; alle de, som gjøre Uret, skulle adspredes.
• Sal 114:4-7 : 4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam. 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage? 6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam? 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
• Jer 4:23-25 : 23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke. 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede. 25 Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine.
• Hab 3:6-9 : 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige. 7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede. 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse. 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder. 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie. 11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.
• Åp 20:11 : 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.