Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.

Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.

Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.

Hos Herren er Frelse; din Velsignelse er over dit Folk. Sela.