Til Sangmesteren; Davids Psalme.
Klager over Fjenders ondskabs List og Anslag
Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
Forudforkynder Guds Hevn og trøst til de Oprigtige
Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.
En Retfærdig skal glædes i Herren og forlade sig paa ham, og alle Oprigtige i Hjertet skulle rose sig.