Bønn om Frelsning fra Fjendernes Vold

Verse 1

Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

Verse 2

Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

Verse 3

Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Verse 4

Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

Bønn om Guds Bønhørelse og Hjelp

Verse 5

Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

Verse 6

Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.

Verse 7

Jeg har været for Mange som et Under, men du er min stærke Tillid.

Verse 8

Lad min Mund fyldes med din Lov, ja den ganske Dag med din Priis.

Verse 9

Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

Verse 10

Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

Verse 11

sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

Verse 12

Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

Verse 13

Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.

Verse 14

Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.

Verse 15

Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, den ganske Dag din Salighed; thi jeg veed ikke Tal (derpaa).

Verse 16

Jeg vil gaae ind i Herrens Herrens Kraft, jeg vil ihukomme din Retfærdighed, (ja) din alene.

Verse 17

Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.

Verse 18

Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.

Verse 19

Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

Verse 20

Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

Verse 21

Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.

Tak til Gud, lover at prise Herren

Verse 22

(Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!

Verse 23

Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.

Verse 24

Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.