Verse 1

Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, en flyvende Rolle.

Referenced Verses

  • Jes 8:1 : 1 Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Rolle, og skriv derpaa med et Menneskes Stiil: At røve snart, han hastede med Bytte.
  • Jer 36:1-6 : 1 Og det skede i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, da skede dette Ord til Jeremias fra Herren, sigende: 2 Tag dig en Bogs Rolle, og du skal skrive derpaa alle de Ord, som jeg haver talet til dig over Israel og over Juda og over alle Hedningerne, fra den Dag, jeg talede til dig, fra Josias Dage, og indtil denne Dag. 3 Maaskee Judæ Huus maatte høre al den Ulykke, som jeg tænker at gjøre dem, at de kunde omvende sig, hver fra sin den onde Vei, og jeg kunde forlade deres Misgjerninger og deres Synd. 4 Da kaldte Jeremias ad Baruch, Nerijas Søn, og Baruch skrev af Jeremias Mund alle Herrens Ord, som han havde talet til ham, paa den Bogs Rolle. 5 Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus. 6 Men gak du ind og læs i Rollen, den du haver skrevet af min Mund, Herrens Ord for Folkets Øren i Herrens Huus paa Fastens Dag; og du skal og læse dem for al Judæ Øren, for dem, som ere komne fra deres Stæder.
  • Jer 36:20-24 : 20 Og de kom til Kongen i Forgaarden, da de havde henlagt Rollen i Elisamas, Cantslerens, Kammer; og de forkyndte alle Ordene for Kongens Øren. 21 Da sendte Kongen Judi at tage Rollen, og han tog den af Elisamas, Cantslerens, Kammer; og Judi læste den for Kongens Øren og for alle Fyrsternes Øren, deres, som stode for Kongen. 22 Og Kongen sad i Vinterhuset i den niende Maaned; og der var en Skorsteensild optændt for hans Ansigt. 23 Og det skede, der Judi havde læst tre eller fire Blade, rev han det af med Skriverens Pennekniv og kastede det i Ilden, som var paa Skorstenen, indtil den ganske Rolle blev opbrændt i Ilden, som var paa Skorstenen. 24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.
  • Jer 36:27-32 : 27 Og Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Kongen havde ladet opbrænde Rollen og Ordene, som Baruch havde skrevet af Jeremias Mund, sigende: 28 Tag til dig igjen en anden Rolle, og skriv derpaa alle de forrige Ord, som vare paa den forrige Rolle, som Jojakim, Judæ Konge, haver opbrændt. 29 Og du skal sige om Jojakim, Judæ Konge: Saa sagde Herren: Du opbrændte denne Rolle, sigende: Hvorfor skrev du derpaa med de Ord: Kongen af Babel skal vist komme og fordærve dette Land, og gjøre, at baade Folk og Fæ skulle ophøre deraf? 30 Derfor sagde Herren saaledes om Jojakim, Judæ Konge: Der skal Ingen af Hans blive siddende paa Davids Throne, og hans (døde) Krop skal være henkastet om Dagen i Heden, og om Natten i Frosten. 31 Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgjernings Skyld, og lade al den Ulykke komme over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judæ Mænd, som jeg haver talet over dem, og de hørte ikke. 32 Da tog Jeremias en anden Rolle og gav Baruch, Nerijas Søn, Skriveren, den, og han skrev derpaa af Jeremias Mund alle den Bogs Ord, som Jojakim, Kongen i Juda, lod opbrænde i Ilden; og der bleve endnu tillagte mange Ord foruden dem, ligesom de.
  • Esek 2:9-9 : 9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den. 10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var skreven for og bag; og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Vee.
  • Sak 5:2 : 2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en flyvende Rolle; dens Længde er tyve Alen, og dens Bredde er ti Alen.
  • Åp 5:1-9 : 1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl. 2 Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl? 3 Og Ingen i Himmelen, ei heller paa Jorden, ei heller under Jorden, formaaede at oplade Bogen eller at betragte den. 4 Og, jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig til at oplade og læse Bogen, ei heller til at betragte den. 5 Og En af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! see, Løven, som er af Judæ Stamme, den Davids Rod, haver vundet Seier til at oplade Bogen og bryde dens syv Segl. 6 Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord. 7 Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen. 8 Og der det havde taget Bogen, faldt de fire Dyr og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, havende hver sin Harpe og Guldskaaler, fyldte med Røgelse, som er de Helliges Bønner. 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden. 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde, 12 der sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed! 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
  • Åp 10:2 : 2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
  • Åp 10:8-9 : 8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden. 9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham: Giv mig den liden Bog. Og han sagde til mig: Tag og æd den! og den skal smerte i din Bug, men i din Mund skal den være sød som Honning. 10 Og jeg tog den liden Bog af Engelens Haand og aad den, og den var i min Mund sød som Honning; men der jeg havde ædt den, følte jeg Smerte i min Bug. 11 Og han sagde til mig: Det bør dig atter at prophetere imod Folk og Hedninger og Tungemaal og mange Konger.