Verse 5

Asklon skal see det og frygte, ligesaa Assa, og den skal vorde saare bange, samt Ekron; thi det, som den saae til, haver beskjæmmet (den), og Kongen skal omkomme af Assa, og Asklon skal ikke beboes.

Referenced Verses

  • Jes 14:29-31 : 29 Glæd dig ikke, du ganske Philisters Land! at hans Riis, som slog dig, er sønderbrudt; thi af en Slanges Rod skal udgaae en Basilisk, og dens Frugt (skal blive) en flyvende (brændende) Slange. 30 Og de Ringes Førstefødte skulle føde sig, og de Fattige ligge tryggeligen; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og han skal ihjelslaae de Overblevne af dig. 31 Hyl, Port! skrig, Stad! du ganske Philisters Land er mistrøstigt; thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Eenlig i hans Forsamlinger.
  • Jes 20:5-6 : 5 Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære. 6 Og den, som boer paa denne Ø, skal sige paa den samme Dag: See, (saa er det gaaet) den, som vi saae til, der, hvor vi flyede hen om Hjælp til at fries fra Kongen af Assyrien, og vi, hvorledes skulle vi undkomme?
  • Jer 47:1 : 1 Herrens Ord, som skede til Jeremias, Propheten, imod de Philister, førend Pharao slog Asa.
  • Jer 47:4-6 : 4 for den Dag, som kommer at ødelægge alle Philister, at udrydde Tyrus og Zidon, (ja) hver Hjælper, som er tilovers; thi Herren ødelægger Philisterne, det Overblevne af den Ø Caphthor. 5 Asa er bleven skaldet, Askalon er udryddet, (ja) det Overblevne i deres Dal; hvor længe vil du saare dig? 6 Vee, du Herrens Sværd! hvorlænge (skal det vare), at du ikke vil holde stille? far i din Skede, hvil og vær stille! 7. (Men) hvorledes kan du holde stille, da Herren haver givet dig Befaling? imod Askalon og imod Havets Havn, derhen haver han bestilt det.
  • Jer 51:8-9 : 8 Babel er hasteligen falden og sønderbrudt; hyler over den, tager Balsam til dens Smerte, om den kunde maaskee læges. 9 Vi vilde have lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage, hver til sit Land; thi dens Dom naaer til Himmelen, og er opløftet indtil (de øverste) Skyer.
  • Esek 25:15-17 : 15 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Philisterne. have handlet med Hevn, og have hevnet sig haardeligen med Røven efter (deres) Sjæls (Lyst), at fordærve med et evigt Fjendskab, 16 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil udrække min Haand over Philisterne, og udrydde de Crethier, og omkomme det Overblevne ved Havets Havn. 17 Og jeg vil gjøre stor Hevn paa dem med grumme Straffe; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører min Hevn over dem.
  • Esek 26:15-21 : 15 Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig? 16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig. 17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem. 18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang. 19 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig, 20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land. 21 Jeg vil gjøre dig til Forskrækkelser, og du skal ikke (mere være til); naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre Herre.
  • Sef 2:4-7 : 4 Thi Assa skal blive forladt, og Asklon skal blive aldeles øde; Asdod, den skal man om Middagen bortdrive, og Ekron skal oprykkes med Rod. 5 Vee dem, som boe ved Havets Egn, Folkene af de Crethim! Herrens Ord er over eder, du Canaan, Philisternes Land! og jeg vil fordærve dig, at Ingen skal boe (der). 6 Og Havets Egn skal være til Boliger, til Hyrdernes udgravne (Brønde) og Faarestier. 7 Og den Egn skal være for de Overblevne af Judæ Huus, de skulle føde (Hjorden) derpaa; de skulle lægge sig i Asklons Huse om Aftenen, thi Herren deres Gud skal besøge dem og omvende deres Fængsel.
  • Apg 8:26 : 26 Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: Staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.
  • Rom 5:5 : 5 men Haabet beskjæmmer ikke, fordi Guds Kjærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Hellig-Aand, som er os given.
  • Fil 1:20 : 20 efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskjæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
  • Åp 18:9-9 : 9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand; 10 de skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, sigende: Vee! vee! du store Stad! Babylon! du stærke Stad! thi paa een Time er din Dom kommen, 11 Og Jordens Kjøbmænd skulle græde og sørge over hende, fordi Ingen mere kjøber deres Varer, 12 Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor, 13 og Kaneelbark og Røgelser og Salve og Virak og Viin og Olie og fiint Meel og Hvede og Hornqvæg og Faar og Heste og Vogne og Slaver og Menneskesjæle. 14 Og Frugten, din Sjæl havde Lyst til, er vegen fra dig, og alt det Fede og Glimrende er vegen fra dig, og du skal ingenlunde finde det mere. 15 De, som handlede med disse Ting, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og græde og sørge, sigende: 16 Vee! vee! den store Stad, som var klædt i kosteligt Linklæde og Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor Rigdom gaaet tilgrunde! 17 Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Saamange, som befare Havet, stode langt borte