Verse 14

Og du, Juda, skal ogsaa føre Krig imod Jerusalem, og alle Hedningers Gods trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed.

Referenced Verses

  • Jes 23:18 : 18 Men dens Kjøbmandskab og dens Horeløn skal være Herren hellig, det skal ikke samles til Liggendefæ, ei heller henlægges; thi de, som boe for Herrens Ansigt, skulle have dens Kjøbmandskab, at de maae æde og blive mætte og dækkes varigen.
  • Sak 12:2 : 2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.
  • Sak 12:5-7 : 5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud. 6 Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem. 7 Og Herren skal frelse Judæ Pauluner i Begyndelsen, paa det Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal ikke ophøie sig storligen imod Juda.
  • 2 Kong 7:6-9 : 6 Thi Herren havde ladet de Syrers Leir høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, (ja) en Lyd af en stor Hær; og de sagde, den Ene til den Anden: See, Israels Konge haver leiet imod os de Hethiters Konger og Ægypters Konger at komme over os. 7 Derfor gjorde de sig rede og flyede i Tusmørket, og forlode deres Pauluner og deres Heste og deres Asener og Leiren, saasom den (stod), og flyede for (at redde) deres Liv. 8 Der disse Spedalske kom til det Yderste i Leiren, da kom de til et Paulun, og aade og drak og optoge derudaf Sølv og Guld og Klæder, og gik bort og skjulte det, og de vendte tilbage og kom til et andet Paulun, og optoge derudaf, og gik bort og skjulte det. 9 Da sagde de, den Ene til den Anden: Vi gjøre ikke ret, denne Dag er et godt Budskabs Dag, og skulde vi tie? dersom vi bie, indtil det bliver lys Morgen, da rammer vor Misgjerning os; saa gaaer nu, og lader os komme og give det tilkjende for Kongens Huus. 10 Og der de kom, da raabte de til Stadens Portner, og de gave dem tilkjende og sagde: Vi kom til de Syrers Leir, og see, der er ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne, og Paulunerne, saasom de vare. 11 Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus. 12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Kjære, jeg vil kundgjøre eder, hvad de Syrer have gjort med os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Leiren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de udgaae af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme i Staden. 13 Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Kjære, lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde, see, de ere som al Israels Hob, som er overbleven deri, see, de ere som al Israels Hob, som har faaet Ende, og lader os sende hen og see til. 14 Da toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter de Syrers Hær og sagde: Drager hen og seer til. 15 Og der de droge efter dem indtil Jordanen, see, da (laae) al Veien fuld af Klæder og Tøi, som de Syrer havde kastet, der de hastede; og Budene kom igjen og gave Kongen det tilkjende. 16 Saa gik Folket ud og røvede de Syrers Leir; og en Maade Meel gjaldt en Sekel, og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord. 17 Men Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Haand han hældede sig til, ved Porten, og Folket nedtraadte ham i Porten, at han døde, ligesom den Guds Mand havde sagt, som talede det, der Kongen kom ned til ham. 18 Thi det skede, som den Guds Mand havde talet til Kongen og sagt: Imorgen paa denne Tid skulle to Maader Byg gjælde en Sekel, og en Maade Meel en Sekel i Samarias Port.
  • 2 Krøn 14:13-15 : 13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra). 14 Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over dem, og de røvede alle Stæderne, thi der var meget Rov i dem. 15 Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.
  • 2 Krøn 20:25-27 : 25 Og Josaphat kom og hans Folk til at røve deres Bytte, og de fandt hos dem i Mangfoldighed baade Gods ved de døde Kroppe og kosteligt Tøi, og de toge for sig, saa de ikke kunde bære det; og de røvede samme Bytte i tre Dage, thi det var meget. 26 Og paa den fjerde Dag forsamledes de i Lovs-Dalen, thi der lovede de Herren; deraf kaldte de samme Steds Navn Lovs-Dal indtil denne Dag. 27 Siden vendte sig hver Mand af Juda og Jerusalem tilbage, og Josaphat fremmest for dem, at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde glædet dem over deres Fjender.
  • Esek 39:9-9 : 9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar. 10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.
  • Esek 39:17-20 : 17 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Siig til alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og til alle (vilde) Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer, paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kjød og drikke Blod. 18 I skulle æde de Vældiges Kjød, og drikke Fyrsters Blod paa Jorden, Væderes, Lams og Bukkes (og) Studes, (som er) altsammen fedt (Qvæg) af Basan. 19 Og I skulle æde det Fede til Mættelse, og drikke Blod til Beruselse, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder. 20 Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Rideheste og Vognheste, Vældige og alle Krigsmænd, siger den Herre Herre.
  • Sak 10:4-5 : 4 Af ham (skal være) Hjørnestenen, af ham Naglen, af ham Krigsbuen; fra ham skal udgaae hver Driver tillige. 5 Og de skulle være som vældige (Stridsmænd), der træde i Dynd paa Gaderne i Krigen, og de skulle stride, thi Herren skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskjæmmes.