Jeremia 49:3
Klag, Hesbon, for Ai er ødelagt; rop, dere døtre av Rabba, ta på dere sekkestrie: klag, og løp fram og tilbake langs gjerdene; for Milkom skal gå i fangenskap, sammen med prestene og fyrstene.
Klag, Hesbon, for Ai er ødelagt; rop, dere døtre av Rabba, ta på dere sekkestrie: klag, og løp fram og tilbake langs gjerdene; for Milkom skal gå i fangenskap, sammen med prestene og fyrstene.
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere Rabbas døtre! Kled dere i sekkestrie, klag, og løp hit og dit langs gjerdene! For deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen med ham.
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere Rabba-døtre! Bind sekkestrie om dere, hold likklage og far omkring ved gjerdene. For Milkom går i eksil, prester og fyrster sammen.
Klag, Hesjbon, for Aj er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabba! Bind sekkestrie om dere, sørg og løp omkring mellom innhegningene, for Milkom går i eksil, hans prester og stormenn sammen.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabba! Kle dere i sorg, klag og løp innenfor murene, for deres konge skal bli ført i eksil, sammen med prestene og lederne.
Hyl, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, dere døtre av Rabba, kled dere i sekkestrie. Klage, og løp rundt ved gjerdene! For deres konge skal føres i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen.
Gråt, O Heshbon, for Ai er blitt ødelagt: gråt, dere døtre av Rabbah, bind dere med sekk; klag, og løp hit og dit ved hekkene; for deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster sammen.
Rop, Hesbon, for Ai er ødelagt, skrik, dere Ammon-døtre! Ta på sekkestrie, sørg og løp omkring ved murene, for Malkam skal føres bort i eksil sammen med hans prester og fyrster.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere Rabbas døtre, bær sørgeklær, klag og løp omkring i murene. For deres konge skal gå i landflyktighet, sammen med sine prester og fyrster.
Rop, Heshbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabbah, kle dere i sekkestrie; sørg og løp hit og dit ved gjerdene, for deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster med ham.
Hyl, o Heshbon, for Ai er ødelagt; gråt, dere døtre av Rabbah, ta på dere sekkeklær; sørg og løp fram og tilbake ved hekkene, for deres konge skal føres til fangenskap, sammen med sine prester og fyrster.
Rop, Heshbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre av Rabbah, kle dere i sekkestrie; sørg og løp hit og dit ved gjerdene, for deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster med ham.
Gå i sorg, Hesjbon, for Aj er ødelagt. Rop, dere døtre i Rabba! Ta på dere sekk og klag! Løp fram og tilbake blant murene, for deres konge går i fangenskap, hans prester og fyrster sammen.
Wail, O Heshbon, for Ai has been destroyed! Cry out, O daughters of Rabbah! Put on sackcloth and mourn. Wander around by the fences, for their king will go into exile, along with his priests and officials together.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, dere Rabba's døtre! Kle dere i sørgeklær, klag og flakk omkring i murene. For deres konge skal gå i fangenskap, og hans prester og fyrster med ham.
Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
Howl, O Heshbon, for Ai is spoiled: cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth; lament, and run to and fro by the hedges; for their king shall go into captivity, and his priests and his princes together.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt! Rop, dere døtre fra Rabbah, kle dere i sekkestrie, klag høyt, og løp omkring ved gjerdene! For deres konge skal gå i fangenskap, sammen med hans prester og fyrster.
Howl, O Heshbon, for Ai is destroyed: cry out, you daughters of Rabbah, clothe yourselves with sackcloth; mourn, and run to and fro by the hedges; for their king will go into captivity, and his priests and his princes together.
Howl, O Heshbon, for Ai is spoiled: cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth; lament, and run to and fro by the hedges; for their king shall go into captivity, and his priests and his princes together.
Hyl, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, døtre av Rabba, kle dere i sekkestrie, klag, og vandre rundt ved gjerdene, for deres konge går i fangenskap, både hans prester og fyrster sammen.
Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt; rop, dere Rabbas døtre, kle dere med sekkestrie: sørg, og løp fram og tilbake mellom gjerdene; for Malkam skal gå i fangenskap, hans prester og hans fyrster med ham.
Klag, Hesbon, for Ai er ødelagt; rop høyt, døtre av Rabba, og kle dere i sekkestrie: gi dere over til klage, løp hit og dit og skjær dere selv; for Milkom vil bli ført bort som fange sammen med sine herrer og prester.
Hesebon shall mourne, for it shalbe roted out off the grounde, saieth the LORDE. The cities off Rabath shall crie out, and gyrde them selues with sack cloth: they shall mourne, and runne aboute the walles: for their kynge shall be led awaye presoner: yee his preestes and prynces with him.
Howle, O Heshbon, for Ai is wasted: crie ye daughters of Rabbah: girde you with sackecloth: mourne and runne to and fro by the hedges: for their King shall goe into captiuitie; and his Priestes, and his princes likewise.
Hesbon shall mourne, for Ai shalbe rooted out of the grounde, saith the Lorde: the citie of Rabbah shall crye out, and gyrde them selues with sackcloth, they shall mourne and runne about the walles, for their kyng shalbe led away prisoner, yea his priestes and princes with hym.
Howl, O Heshbon, for Ai is spoiled: cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth; lament, and run to and fro by the hedges; for their king shall go into captivity, [and] his priests and his princes together.
Howl, Heshbon, for spoiled is Ai, Cry, daughters of Rabbah, gird on sackcloth, Lament, and go to and fro by the hedges, For Malcam into captivity doth go, His priests and his princes together.
Wail, O Heshbon, for Ai is laid waste; cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth: lament, and run to and fro among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Wail, O Heshbon, for Ai is laid waste; cry, ye daughters of Rabbah, gird you with sackcloth: lament, and run to and fro among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Make sounds of grief, O Heshbon, for Ai is wasted; give loud cries, O daughters of Rabbah, and put haircloth round you: give yourselves to weeping, running here and there and wounding yourselves; for Milcom will be taken prisoner together with his rulers and his priests.
Wail, Heshbon, for Ai is laid waste; cry, you daughters of Rabbah, clothe yourself in sackcloth: lament, and run back and forth among the fences; for Malcam shall go into captivity, his priests and his princes together.
Wail, you people in Heshbon, because Ai in Ammon is destroyed. Cry out in anguish, you people in the villages surrounding Rabbah. Put on sackcloth and cry out in mourning. Run about covered with gashes. For your god Milcom will go into exile along with his priests and officials.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Om Ammonittene. Så sier Herren: Har ikke Israel noen sønner? Har han ingen arving? Hvorfor har da Milkom tatt Gad, og hans folk bosatt seg i byene der?
2Derfor, se, dager kommer, sier Herren, da jeg lar et krigsrop høres mot Rabba hos Ammonittene; og det skal bli en ødemark, og hennes døtre skal brennes med ild: da skal Israel eie dem som tidligere eide dem, sier Herren.
14Men jeg vil antenne ild i Rabbahs vegger, og den skal fortære dens palasser med rop på stridens dag, med storm på virvelvindens dag;
15og deres konge skal gå i fangenskap, han og hans fyrster sammen," sier Herren.
4Hvorfor skryter du av dalene, ditt flytende dal, du frafalne datter? Hun stolte på sine skatter og sa: Hvem skal komme til meg?
2De har dratt opp til Bayith og til Dibon, til høydedragene for å gråte: Moab klager over Nebo og over Medeba; alle deres hoder er snauet, hvert skjegg er klippet av.
3På gatene kler de seg i sekkelerret; på hustakene og på torgene klager de, gråter med overflod.
4Heshbon roper, og Elealeh; deres stemme høres helt til Jahaz: derfor roper Moabs væpnede menn høyt; hans sjel skjelver i ham.
5Mitt hjerte roper for Moab; hennes adelige flykter til Zoar, til Eglat-Shelishija: for ved oppstigningen til Luhith går de gråtende opp; på veien til Horonaim løfter de et rop om ødeleggelse.
34Fra Hesjbons rop til og med Elealeh, til og med Jahas har de latt stemmen lyde, fra Soar til Horonaim, til Egla-Sjelisjia: for også Nimrims vann skal bli øde.
3Lyden av et rop fra Horonaim, ødeleggelse og stor ødeleggelse!
4Moab er ødelagt; hennes små har fått ropet til å bli hørt.
5For ved Luhits oppstigning går de opp med stadig gråt; for ved Horonaims nedstigning har de hørt skriket om ødeleggelse.
45De som flyktet står maktesløse under skyggen av Hesjbon; for en ild har kommet fra Hesjbon, og en flamme fra midten av Sihon, og har fortært Moabs hjørne, og kronen av tumultens hoder.
46Ve deg, Moab! folket til Kemosj er ødelagt; for dine sønner er tatt som fanger, og dine døtre i fangenskap.
18Du datter som bor i Dibon, kom ned fra din herlighet, og sitt i tørst; for Moabs ødelegger har kommet opp mot deg, han har ødelagt dine festninger.
19Innbyggeren av Aroer, stå ved veien og se: spør han som flykter, og hun som har sluppet unna; si: Hva har skjedd?
20Moab er skuffet; for det er brutt ned: klag og rop; fortell det ved Arnon, at Moab er lagt øde.
21Dommen har kommet over slettelandet, over Holon, og over Jahsah, og over Mefaat,
7Derfor skal Moab jamre for Moab, alle skal jamre: for rosinkakene fra Kir Hareset skal dere sørge, hardt rammet.
8For markene i Hesjbon visner, og Sibmas vinranke; nasjonenes herrer har brutt ned dens utvalgte grener, som nådde helt til Jaser, som vandret inn i ørkenen; skuddene dens ble spredt, de krysset havet.
9Derfor vil jeg gråte med Jasers gråt for Sibmas vinranke; jeg vil vanne deg med mine tårer, Hesjbon og Eleale; for over dine sommerfrukter og din høst har kampropet falt.
31Derfor vil jeg sørge over Moab; ja, jeg vil rope for hele Moab: for mennene fra Kir-Heres skal de sørge.
1Om Moab. Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Ve Nebo! For det er lagt øde; Kiriataim er skuffet, det er tatt; Misgab er gjort til skamme og nedbrutt.
38På alle hustakene i Moab og i gatene der er det overalt klagesang; for jeg har knust Moab som et kar ingen har glede i, sier Herren.
39Hvordan er det brutt ned! hvordan klager de! hvordan har Moab snudd ryggen med skam! Slik skal Moab bli til skam og redsel for alle som er rundt ham.
29Ve deg, Moab! Du er fortapt, Chemoshs folk! Han har gitt sine sønner på flukt, sine døtre i fangenskap, til Sihon, amorittenes konge.
30Vi har skutt mot dem; Hesjbon er fortært helt til Dibon, vi har lagt øde helt til Nofa, som når til Medeba.
8For ropet har gått rundt Moabs grenser; klagen høres til Eglaim, og klagen til Beer-Elim.
7Fordi dere stolte på deres gjerninger og deres skatter, skal også dere bli tatt; og Kemosj skal dra i fangenskap, hans prester og hans fyrster sammen.
15Moab er lagt øde, og de har gått opp til hans byer, og hans utvalgte unge menn har gått ned til slaktingen, sier kongen, han som heter hærskarenes Herre.
36Lyden av hyrdenes rop, og klagen fra lederne av flokken! For Herren legger deres beitemarker øde.
28Om Kedar og om rikene i Hazar, som Nebukadnesar, kongen av Babylon, slo. Så sier Herren: Reis deg, dra opp til Kedar, og ødelegg barna fra øst.
30Flykt, vandre langt bort, bo i dypet, du som bor i Hazar, sier Herren; for Nebukadnesar, kongen av Babylon, har tatt seg råd mot dere, og har tenkt ut en plan mot dere.
3En røst av hyrdenes klage! For deres herlighet er ødelagt: en røst av ungløvenes brøl! For Jordans stolthet er ødelagt.
34Klag, dere hyrder, og rop; og velt dere [i aske], dere ledere av flokken; for dagene med deres slakt og deres spredning er fullkommen, og dere skal falle som et kostbart kar.
20Gå opp til Libanon og rop, og løft din røst i Basan, og rop fra Abarim; for alle dine elskere er ødelagt.
10Likevel ble hun bortført. Hun ble ført i fangenskap. Hennes unge barn ble også knust i stykker på hver gatehjørne, og de kastet lodd om hennes ærefulle menn, og alle hennes store menn ble bundet i lenker.
18Herren er rettferdig; for jeg har gjort opprør mot hans bud: Hør, alle folk, og se min sorg: Mine jomfruer og mine unge menn er ført i fangenskap.
26Hennes porter skal sørge og klage; og hun skal være øde og sitte på bakken.
26Mitt folks datter, kle deg i sekkestrie og rull deg i aske: Lag sørging som for en enebarn, en ytterst bitter klage; for ødeleggeren vil plutselig komme over oss.
18og la dem skynde seg og stemme i klage for oss, så våre øyne strømmer over av tårer, og våre øyelokk flommer av vann.
19For en klagestemme høres fra Sion, Hvordan er vi ødelagt! Vi er fullstendig forvirret, fordi vi har forlatt landet, fordi de har revet ned vårt bosted.
3Alle dine herskere flyktet sammen, de ble bundet av bueskyttere; alle som ble funnet av deg ble bundet sammen; de flyktet langt bort.
3For fra nord kommer en nasjon mot henne, som skal legge landet øde, og ingen skal bo der: de har flyktet, de er borte, både mennesker og dyr.
19Du datter som bor i Egypt, gjør deg klar til å gå i fangenskap; for Memphis skal bli en ødemark, og skal brennes opp uten innbygger.
10For fjellene vil jeg stemme i gråt og klage, og for ødemarkens beitemarker en sorg, fordi de er brent opp, så ingen går forbi; heller ikke kan man høre dyrenes stemme; både himmelens fugler og dyrene har flyktet bort.
9For se, våre fedre har falt for sverd, og våre sønner, døtre og koner er i fangenskap for dette.
30og få sin røst til å høres over deg, og rope bittert, og strø støv på hodene deres, de skal velte seg i asken:
31Madmena er en flyktning; innbyggerne i Gebim flyr for sikkerhets skyld.