1 Krønikebok 11:18
Da brøde de Tre ind i Philisternes Leir og droge Vand af Brønden i Bethlehem, som var i Porten, og toge det op og førte det til David; men David vilde ikke drikke det, men lod udøse det for Herren.
Da brøde de Tre ind i Philisternes Leir og droge Vand af Brønden i Bethlehem, som var i Porten, og toge det op og førte det til David; men David vilde ikke drikke det, men lod udøse det for Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Og de tre af de tredive Ypperste gik ned og kom om Høsten til David til den Hule ved Adullam, og Philisternes Hob havde leiret sig i Rephaims Dal.
14Og David var da i Befæstningen; men Philisternes Besætning var da i Bethlehem.
15Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten?
16Da brøde de tre Vældige ind i Philisternes Leir og droge Vand af Brønden i Bethlehem, som er i Porten, og de bare og førte det til David; men han vilde ikke drikke det, men udøste det for Herren.
17Og han sagde: Det være langt fra mig, o Herre! at jeg skulde dette gjøre; mon (jeg skulde drikke) de Mænds Blod, som gik (derhen), med deres Livs (Fare)? og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre Vældige.
18Og Abisai, Joabs Broder, Zerujas Søn, han var en Øverste for Høvedsmændene, og han opløftede sit Spyd over tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt Tre.
19Og han sagde: Det lade min Gud være langt fra mig at gjøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, (som de have hentet) med deres Livs (Fare)? thi de have ført det (hid) med deres Livs (Fare); og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre Vældige.
20Og Abisai, Joabs Broder, han var den Ypperste iblandt Tre, og han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne, og han var navnkundig iblandt de Tre.
13Han, han var med David i Pas-Dammim, der Philisterne vare samlede der til Krigen, og der var et Stykke Ager fuldt af Byg, og Folket flyede for Philisternes Ansigt.
14Og de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det, og sloge Philisterne; og Herren frelste (Folket) med en stor Frelsning.
15Og tre af de tredive Ypperste droge ned til David ved Steenklippen, til Hulen ved Adullam; men Philisternes Leir havde leiret sig i Rephaims Dal.
16Og David var da i Befæstningen, og Philisternes Besætning var da i Bethlehem.
17Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten?
11Og de fandt en ægyptisk Mand paa Marken, og de toge ham (med sig) til David; og de gave ham Brød, og han aad, og de gave ham Vand at drikke.
12De gave ham og en Klump Figen og to Klaser Rosiner, og han aad, og hans Aand kom til ham igjen; thi han havde ikke ædet Brød eller drukket Vand i tre Dage og tre Nætter.
11saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
12Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgjærde, og de gik bort; og der var Ingen, som saae det, og Ingen, som vidste det, og Ingen, som opvaagnede, thi de sov allesammen; thi der var falden en dyb Søvn af Herren paa dem.
18Men han tørstede saare, og han kaldte paa Herren og sagde: Du, du har givet denne store Frelsning ved din Tjeners Haand; men nu maa jeg døe af Tørst og falde i de Uomskaarnes Haand.
19Da flakte Gud Kindtanden, som var i Kjæften, og der udgik Vand af den, og han drak, og hans Aand kom igjen, og han blev ved Live; derfor kaldte han dens Navn En-Hakore Ascher-Balechi indtil denne Dag.
23Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.
6Da var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre hundrede Mænd; og de øvrige Folk altsammen bøiede sig paa deres Knæe at drikke Vand.
15Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.
16Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.
21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.
21Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
17Da løb Svenden imod hende og sagde: Kjære, lad mig drikke lidet Vand af din Krukke.
18Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand, og gav ham at drikke.
39Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem.
18Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.
2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
3Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?
35Der alt Folket kom ind, at de vilde komme David til at æde Brød, der det var endnu Dag, da svoer David og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge end saa dertil, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaaer ned!
21Og det skede, efterat de vare bortgangne, da stege de op af Brønden og gik og gave Kong David det tilkjende, og de sagde til David: Gjører eder rede og gaaer hasteligen over Vandet, thi saaledes har Achitophel raadet mod eder.
26Da sagde David til Mændene, de, som stode hos ham, sigende: Hvad skal gjøres ved den Mand, som slaaer denne Philister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne Philister med Forhud, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
3Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.
54Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.
19Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til.
16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
2Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.
41Og Philisteren gik flux og kom nær til David; og Manden, Skjolddrageren, (gik frem) for hans Ansigt.
11Og skulde jeg tage mit Brød og mit Vand og mit slagtede (Fæ), som jeg haver slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, som jeg ikke veed, hvorfra de ere?
12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.
9Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.
17Og Isai sagde til David, sin Søn: Kjære, tag til dine Brødre denne Epha stegte Ax og disse ti Brød, og løb til Leiren til dine Brødre.
3Og derhen skulde alle Hjordene samles, og Stenen væltes af Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igjen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.
5Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?
10Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham.
25Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
9Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.
45Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.