1 Krønikebok 17:2
Da sagde Nathan til David: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.
Da sagde Nathan til David: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og det skede, der Kongen sad i sit Huus, og Herren havde skaffet ham Rolighed trindt omkring for alle hans Fjender,
2 da sagde Kongen til Nathan, Propheten: Kjære, see, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Guds Ark boer midt imellem Gardiner.
3 Og Nathan sagde til Kongen: Gak, gjør alt det, som er i dit Hjerte; thi Herren er med dig.
4 Men det skede i den samme Nat, at Herrens Ord skede til Nathan, sigende:
5 Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?
15 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til Kong David.
16 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?
17 Men dette var endnu lidet agtet for dine Øine, O Gud! derfor talede du (ogsaa) til din Tjeners Huus i det Fjerne; og du haver anseet mig ligesom i et Menneskes Skikkelse, (som er) i det Høie, Gud Herre.
3 Men det skede i den samme Nat, at Guds Ord skede til Nathan, sigende:
4 Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du, du skal ikke bygge mig det Huus til at boe udi;
16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
17 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til David.
18 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt, og han sagde: Hvo er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?
1 Og det skede, der David boede i sit Huus, da sagde David til Nathan, Propheten: See, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Herrens Pagtes Ark (boer) under Gardiner.
7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,
8 og jeg gav dig din Herres Huus og din Herres Hustruer i dit Skjød, og gav dig Israels og Judæ Huus; og dersom det er lidet, da vilde jeg lagt dig Saadant og Saadant til.
17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
18 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi at det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.
12 Thi du, du haver gjort det i Løndom, men jeg, jeg vil gjøre denne Gjerning for al Israel og for Solen.
13 Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe.
1 Og Herren sendte Nathan til David, og der han kom ind til ham, da sagde han til ham: Der vare to Mænd i en Stad, en rig og en fattig.
7 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
8 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, da gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.
7 Og hans Vaabendrager sagde til ham: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; bøi dig (af Veien), see, jeg er med dig efter dit Hjerte.
22 Og see, medens hun endnu talede med Kongen, da kom Nathan, Propheten.
23 Og de gave Kongen det tilkjende og sagde: See, (der er) Propheten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøiede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.
24 Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du, du sagt: Adonja skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne?
20 Og hvad skal David ydermere blive ved at tale til dig? thi du, du kjender din Tjener, Herre, Herre!
21 For dit Ords Skyld, og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.
10 Og David gik altid (fremad) og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham.
19 Herre! for din Tjeners Skyld og efter dit Hjerte haver du gjort al denne store Ting, at (du vilde) lade (mig) vide alle de store Ting.
37 Og dig vil jeg antage, og du skal regjere over alt det, din Sjæl begjærer, og du skal være Konge over Israel.
38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.
9 Og Herren talede til Gad, Davids Seer, og sagde:
32 Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.
5 Da optændtes Davids Vrede saare imod den Mand, og han sagde til Nathan: (Saa vist som) Herren lever, den Mand er et Dødsens Barn, som gjorde dette.
4 Og Jonathan sagde til David: Hvad dit Hjerte siger, vil jeg og gjøre dig.
11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.
14 Og David handlede klogeligen paa alle sine Veie, og Herren var med ham.
23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.
25 Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.
19 Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet.
20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.
2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.
17 Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener, til David.
7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.
15 Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.
17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.