1 Korinterbrev 15:32

Original Norsk Bibel 1866

Stred jeg, efter menneskelig Viis (at tale), med vilde Dyr i Ephesus, hvad hjælper det mig, dersom de Døde ikke opstaae? (Da) lader os æde og drikke; thi imorgen døe vi.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 22:13 : 13 Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.
  • Luk 12:19 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!
  • Jes 56:12 : 12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.
  • Mal 3:14-15 : 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt? 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
  • Luk 9:25 : 25 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv, eller gjorde sig selv Skade?
  • Job 35:3 : 3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
  • Sal 73:13 : 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
  • Fork 2:24 : 24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.
  • Fork 11:9 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
  • Apg 18:19 : 19 Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.
  • Apg 19:1 : 1 Men det skede, der Apollos var i Corinth, at Paulus vandrede omkring i de øverste Dele (af Landet) og kom til Ephesus.
  • Apg 19:23-40 : 23 Men paa den samme Tid skede et ikke lidet Opløb i Anledning af Læren. 24 Thi en Guldsmed, ved Navn Demetrius, gjorde Dianas Sølvtempler og skaffede Kunstnerne ikke liden Vinding. 25 Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste. 26 Og I see og høre, at denne Paulus ikke alene i Ephesus, men næsten i det ganske Asien haver ved sin Overtalelse afvendt en stor Mængde, idet han siger, at de ere ikke Guder, de, som gjøres med Hænder. 27 Men der er ikke aleneste Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa, at den store Gudinde Dianas Tempel skal holdes for Intet, og at hendes Majestæt, hvilken ganske Asien og Jorderige dyrker, skal omstyrtes. 28 Men der de hørte dette og vare blevne fulde af Vrede, raabte de og sagde: Stor er de Ephesers Diana! 29 Og den ganske Stad blev fuld af Forvirring; og de stormede samdrægtigen til Skuepladsen og reve med sig Macedonierne Cajus og Aristarchus, som reiste med Paulus. 30 Men der Paulus vilde gaae frem til Folket, tilstedede Disciplene ham det ikke. 31 Men nogle af de Øverste i Asien, som vare hans Venner, sendte til ham, for at formane ham, at han ikke skulde begive sig hen paa Skuepladsen. 32 Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvilken Aarsag de vare komne tilsammen. 33 Men de droge Alexander, hvem Jøderne stødte frem, ud af Hoben; men Alexander slog til Lyd med Haanden og vilde forsvare sig for Folket. 34 Men der de fik at vide, at han var en Jøde, opstod et eenstemmigt Skrig af Alle, idet de raabte henved to Timer: Stor er de Ephesers Diana! 35 Men der Cantsleren havde stillet Folket, sagde han: I Mænd i Ephesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke veed, at de Ephesers Stad er den store Gudinde Dianas og det himmelfaldne (Billedes) Tempelvogterske? 36 Efterdi da dette er uimodsigeligt, bør det eder at være stille og Intet handle fremfusende. 37 Thi I have ført disse Mennesker hid, som hverken ere Tempelrøvere, ei heller have bespottet eders Gudinde. 38 Dersom Demetrius og de Kunstnere, som ere med ham, have Sag mod Nogen, da holdes Thingdage, og der ere Landshøvdinger; lad dem indkalde hverandre for Retten. 39 Men have I Noget angaaende andre Ting at forlange, maa det i en lovlig Forsamling afgjøres. 40 Thi vi staae endog i Fare for at anklages for Oprør, formedelst det, som er skeet idag, da her Intet er, hvormed vi kunne forsvare dette Opløb. Og der han havde sagt dette, lod han Forsamlingen gaae.
  • Rom 6:19 : 19 Jeg taler efter menneskelig Viis, formedelst eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saa fremstiller nu eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse.
  • 2 Kor 1:8-9 : 8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet. 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde, 10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
  • Gal 3:15 : 15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.
  • 2 Pet 2:12 : 12 Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til at fanges og omkomme, skulle, da de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i deres egen Ødelæggelse
  • Jud 1:10 : 10 Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    29 Hvad monne de ellers gjøre, som døbes over de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de og over de Døde?

    30 Hvi staae og vi hver Time i Fare?

    31 Jeg døer dagligen, (det vidner jeg) ved den vor Ros, som jeg haver i Christo Jesu, vor Herre.

  • 73%

    11 Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.

    12 Men naar Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt eder, at der er ikke Dødes Opstandelse?

    13 Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden.

    14 Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjæves, saa er og eders Tro forgjæves.

    15 Men vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet at vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christum, hvilken han ikke haver opreist, saafremt nemlig de Døde ikke opreises.

    16 Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er ikke heller Christus opstanden.

  • 72%

    21 Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding.

    22 Men dersom det at leve i Kjødet (skaffer) mig Frugt af (min) Gjerning, saa veed jeg og ikke, hvad jeg skal vælge.

    23 Thi jeg staaer tvivlraadig imellem de tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christo, thi dette var saare meget bedre;

  • 71%

    18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.

    19 Haabe vi alene paa Christum i dette Liv, da ere vi de elendigste iblandt alle Mennesker.

  • 71%

    15 Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.

    16 Thi om jeg prædiker Evangelium, er det mig ingen Ros; thi Nødvendighed paaligger mig. Ja vee mig, dersom jeg ikke prædiker Evangelium!

  • 11 om jeg dog kunde naae til de Dødes Opstandelse.

  • 35 Men der maatte Nogen sige: Hvorledes opstaae de Døde? men med hvordant et Legeme komme de frem?

  • 4 Have vi ikke Ret til at æde og drikke?

  • 13 Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.

  • 68%

    7 Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;

    8 thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.

  • 68%

    26 Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse; jeg fegter, ikke som den, der slaaer i Veiret;

    27 men jeg undertvinger mit Legeme og holder det i Trældom, at ikke jeg, som prædiker for Andre, skal selv blive forskudt.

  • 31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.

  • 8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.

  • 15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.

  • 67%

    12 Jeg haver Lov til Alt, men ikke Alt er nyttigt; jeg haver Lov til Alt, men jeg skal ikke lade mig beherske af Noget.

    13 Maden er for Bugen, og Bugen for Maden, men Gud skal tilintetgjøre baade denne og hiin; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet.

  • 15 Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.

  • 33 Forføres ikke; ond Tale fordærver gode Sæder.

  • 13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.

  • 8 Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;

  • 11 Dersom vi have saaet for eder de aandelige Ting, er det noget Stort, om vi høste eders timelige Ting?

  • 16 idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Ros paa Christi Dag, at jeg ikke haver løbet forgjæves, ei heller arbeidet forgjæves.

  • 66%

    53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.

    54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.

    55 Død! hvor er den Braad? Helvede! hvor er din Seier?

  • 10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.

  • 66%

    11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.

    12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.

  • 32 Men der de hørte om Dødes Opstandelse, spottede Nogle; men Andre sagde: Vi ville atter høre dig om dette.

  • 8 Thi den legemlige Øvelse er nyttig til Lidet, men Gudfrygtighed er nyttig til alle Ting, da den haver Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det tilkommende,

  • 6 Thi derfor er og Evangelium forkyndt for Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjød, men leve for Gud i Aand.

  • 21 uden det skulde være for dette ene Ord, som jeg raabte, der jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes idag af eder for de Dødes Opstandelse.

  • 24 Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.

  • 1 At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.

  • 18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

  • 25 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv, eller gjorde sig selv Skade?

  • 42 Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;