1 Korinterbrev 15:56

Original Norsk Bibel 1866

Men Dødens Braad er Synden; men Syndens Kraft er Loven.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 4:15 : 15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.
  • Rom 7:5-9 : 5 Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt. 6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen. 7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære. 8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død. 9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen. 10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død; 11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme. 12 Saa er da Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt. 13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
  • Gal 3:10-13 : 10 Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: Forbandet (er) hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa at han gjør dem. 11 Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den ved Troen Retfærdige skal leve. 12 Men Loven beroer ikke paa Tro, men (den siger:) Den, som gjør disse Ting, skal derved leve. 13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
  • Rom 6:23 : 23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
  • Rom 5:12-13 : 12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden formedelst eet Menneske, og Døden formedelst Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle; 13 — thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.
  • Rom 5:15 : 15 Men det er ikke saaledes med Naadegaven, som med Faldet; thi døde de Mange formedelst den Enes Fald, da haver meget mere Guds Naade og Gave ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig til Mange.
  • Rom 5:17 : 17 Thi dersom Døden formedelst den Enes Fald herskede ved den Ene, da skulle saa meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdighedens Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesum Christum. —
  • Rom 5:20 : 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,
  • 1 Mos 3:17-19 : 17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage. 18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken. 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
  • Sal 90:3-9 : 3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn! 4 Thi tusinde Aar ere for dine Øine som den Dag igaar, naar den er forbigangen, og (som) en Nattevagt. 5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes. 6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres. 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed. 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys. 9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke. 10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra). 11 Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
  • Ordsp 14:32 : 32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
  • Joh 8:21 : 21 Da sagde Jesus atter til dem: Jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i eders Synd; der, hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme.
  • Joh 8:24 : 24 Derfor haver jeg sagt eder, at I skulle døe i eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at jeg er (den, jeg er), skulle I døe i eders Synder.
  • Rom 3:19-20 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom. 20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
  • Hebr 9:27 : 27 Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.

    54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.

    55 Død! hvor er den Braad? Helvede! hvor er din Seier?

  • 57 Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesum Christum!

  • 74%

    5 Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.

    6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

    7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.

    8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.

    9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.

    10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;

    11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.

  • Rom 8:2-3
    2 vers
    74%

    2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.

    3 Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;

  • 23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.

  • 73%

    12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden formedelst eet Menneske, og Døden formedelst Synden, og saaledes Døden trængte igjennem til alle Mennesker, idet de syndede alle;

    13 — thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.

    14 Men Døden herskede fra Adam indtil Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, hvilken er et Billede paa ham, som skulde komme.

    15 Men det er ikke saaledes med Naadegaven, som med Faldet; thi døde de Mange formedelst den Enes Fald, da haver meget mere Guds Naade og Gave ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig til Mange.

  • 73%

    13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.

    14 Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;

  • 72%

    20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,

    21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.

  • 15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.

  • 7 thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.

  • 71%

    14 thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.

    15 Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!

    16 Vide I ikke, at hvem I fremstille eder selv til Lydighed som Tjenere, dens Tjenere ere I, hvem I adlyde, hvad enten (det er) Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?

  • 15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.

  • 17 Al Uretfærdighed er Synd; og der er Synd, som ikke er til Døden.

  • 26 Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.

  • 12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.

  • 70%

    9 efterdi vi vide, at Christus, efterat han er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.

    10 Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.

    11 Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.

    12 Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa at I ere den lydige i dets Begjæringer.

  • 4 Hvo, som gjør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.

  • 20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.

  • 19 Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.

  • 14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

  • 21 Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.

  • 12 Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

  • Rom 6:1-2
    2 vers
    68%

    1 Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, paa det at Naaden kan blive des overflødigere?

    2 Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

  • 6 Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;

  • 68%

    23 men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

    24 Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?

  • 21 Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

  • 36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.

  • 13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.

  • 10 Men om Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.