1 Korinterbrev 9:21
dem, som ere uden Loven, som den, der var uden Loven, — dog jeg er ikke uden Loven for Gud, men under Loven for Christo — at jeg kan vinde dem, som ere uden Loven.
dem, som ere uden Loven, som den, der var uden Loven, — dog jeg er ikke uden Loven for Gud, men under Loven for Christo — at jeg kan vinde dem, som ere uden Loven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Hvad er da min Løn? at, naar jeg prædiker Evangelium, jeg skal fremsætte Christi Evangelium uden Betaling, paa det jeg ikke skal misbruge min Ret i Evangelium.
19 Thi alligevel jeg er fri fra Alle, haver jeg dog gjort mig selv til en Tjener for Alle, paa det jeg kan vinde des Flere;
20 og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, at jeg kan vinde Jøder; dem, som ere under Loven, som den, der var under Loven, at jeg kan vinde dem, som ere under Loven;
22 Jeg er bleven de Skrøbelige som en Skrøbelig, at jeg kan vinde de Skrøbelige; jeg er bleven Alt for Alle, at jeg (dog) endelig kan frelse Nogle.
23 Men dette gjør jeg for Evangelii Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi.
16 efterdi vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort, af Lovens Gjerninger, men ved Jesu Christi Tro, saa have og vi troet paa Jesum Christum, at vi maatte blive retfærdiggjorte af Christi Tro, og ikke af Lovens Gjerninger; thi intet Kjød skal blive retfærdiggjort af Lovens Gjerninger.
17 Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
18 Thi dersom jeg igjen opbygger det Samme, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv at være en Overtræder.
19 Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
14 thi efterdi Hedningerne, som ikke have Lov, gjøre af Naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Lov, dem selv en Lov;
12 Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
33 ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.
9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
21 Jeg agter ikke Guds Naade ringe; thi erholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Christus død forgjæves.
6 som forfulgte Menigheden af Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed.
7 Men hvad der var mig Vinding, det haver jeg for Christi Skyld agtet for Tab;
21 Men nu er Guds Retfærdighed, om hvilken der er vidnet ved Loven og Propheterne, aabenbaret uden Loven,
12 Jeg haver Lov til Alt, men ikke Alt er nyttigt; jeg haver Lov til Alt, men jeg skal ikke lade mig beherske af Noget.
10 Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
21 Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding.
24 saa at Loven er vorden vor Tugtemester til Christum, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Troen.
21 men, som skrevet staaer: De, for hvilke Intet var kundgjort om ham, skulle see, og de, som ikke havde hørt, skulle forstaae.
30 Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
31 men Israel, som jagede efter Retfærdigheds Lov, kom ikke til Retfærdigheds Lov.
27 men jeg undertvinger mit Legeme og holder det i Trældom, at ikke jeg, som prædiker for Andre, skal selv blive forskudt.
15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.
2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
2 Er jeg ikke en Apostel for Andre, saa er jeg det dog for eder; thi I ere mit Apostelembedes Besegling i Herren.
4 I have Intet med Christo at gjøre, I, som ville retfærdiggjøres ved Loven; I ere faldne fra Naaden.
21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
8 Mon jeg tale dette efter menneskelig Viis? eller siger ikke ogsaa Loven dette?
12 Ikke at jeg haver allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg og kan gribe det, efterdi jeg og er greben af Christo Jesu.
9 idet jeg veed dette, at Loven ikke er sat for den Retfærdige, men for Uretfærdige og Ulydige, Ugudelige og Syndere, Ryggesløse og Vanhellige, Fadermordere og Modermordere, Manddrabere,
5 paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse.
12 Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
13 Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden;
4 Thi Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer.
7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,
5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.
17 men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
21 Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af.
9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.
2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab.