1 Kongebok 1:45
Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, salvede ham til Konge i Gihon, og de droge derfra glade op, saa at Staden er oprørt (derved); det er det Skrig, som I have hørt.
Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, salvede ham til Konge i Gihon, og de droge derfra glade op, saa at Staden er oprørt (derved); det er det Skrig, som I have hørt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.
33Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Muulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.
34Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, skulle der salve ham til Konge over Israel; og I skulle blæse i Trompeten og sige: Kong Salomo leve!
35Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.
37Saasom Herren haver været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gjøre hans Throne større end min Herres, Kong Davids, Throne!
38Da gik Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi ned og satte Salomo paa Kong Davids Muulæselinde; og de førte ham til Gihon.
39Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve!
40Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.
41Og Adonja hørte det, og alle de Indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor (skeer) det Skrig i Staden, som er oprørt?
42Der han endnu talede, see, da kom Jonathan, Abjathars, Præstens, Søn; og Adonja sagde: Kom, thi du er en duelig Mand og fører et godt Budskab.
43Og Jonathan svarede og sagde til Adonja: Ja, vor Herre, Kong David, haver gjort Salomo til Konge.
44Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi med ham; og de lode ham ride paa Kongens Muulæselinde.
46Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.
47Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.
48Ja Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som haver givet idag den, som sidder paa min Throne, saa mine Øine see (det)!
12Siden udførte han Kongens Søn, og satte Kronen paa ham og (gav ham) Vidnesbyrdet, og de gjorde ham til Konge og salvede ham, og de sloge Hænderne (tilsammen) og sagde: Kongen leve!
22Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst.
23Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.
3Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.
11Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!
22Og see, medens hun endnu talede med Kongen, da kom Nathan, Propheten.
23Og de gave Kongen det tilkjende og sagde: See, (der er) Propheten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøiede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.
24Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du, du sagt: Adonja skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne?
25Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!
26Men mig, jeg, som er din Tjener, og Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Salomo, din Tjener, indbød han ikke.
27Mon denne Sag skulde være skeet af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham?
3Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.
10Men Nathan, Propheten, og Benaja og de Vældige og Salomo, sin Broder, indbød han ikke.
11Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?
4Og Judæ Mænd kom og salvede der David til Konge over Judæ Huus; og de gave David tilkjende og sagde: De Mænd af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.
1Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte sine Tjenere til Salomo, da han havde hørt, at de havde salvet ham til Konge i hans Faders Sted; thi Hiram elskede David alle Dage.
6Da stod han op og gik ind i Huset, og han øste Olie paa hans Hoved og sagde til ham: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg haver salvet dig til Konge over Herrens Folk, over Israel.
3Og tag Oliekrukken og øs paa hans Hoved og siig: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel; og du skal oplade Døren og flye og ikke bie.
19Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.
20Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.
3Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.
12Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.
13Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.
24Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!
13Og Salomo kom til Jerusalem fra den Høi, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regjerede over Israel.
1Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved, og kyssede ham og sagde: Mon det ikke (være saa), at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?
9Lad nu, Herre Gud! dit Ord til min Fader David blive sandt; thi du, du haver gjort mig til Konge over et Folk, (som er saa) talrigt som Støv paa Jorden.
26Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
12Og de sagde: Det er falskt; Kjære, giv os det tilkjende; og han sagde: Saa og saa talede han til mig og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel.
11I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
13Gak og kom ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke svoret din Tjenesteqvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne? hvorfor er da Andonja bleven Konge?
45Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).
25Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.
5Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.
7Og det skede, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren idag, som har givet David en viis Søn over dette meget Folk!