2 Kongebok 11:12

Original Norsk Bibel 1866

Siden udførte han Kongens Søn, og satte Kronen paa ham og (gav ham) Vidnesbyrdet, og de gjorde ham til Konge og salvede ham, og de sloge Hænderne (tilsammen) og sagde: Kongen leve!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 25:16 : 16 Og du skal lægge i Arken det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig.
  • 1 Sam 10:24 : 24 Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!
  • 2 Mos 31:18 : 18 Og han gav Mose, der han havde udtalet med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Steentavler, skrevne med Guds Finger.
  • 2 Sam 1:10 : 10 Og jeg stod hos ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han kunde ikke leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har ført dem hid til min Herre.
  • 1 Kong 1:39 : 39 Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve!
  • 5 Mos 17:18-20 : 18 Og det skal skee, naar han sidder paa sit Riges Throne, da skal han skrive sig denne Lovs Udskrivt i en Bog af den, som er for Præsterne, Leviterne. 19 Og den skal være hos ham, og han skal læse i den alle sit Livs Dage, paa det han kan lære at frygte Herren sin Gud, at holde alle denne Lovs Ord og disse Skikke, og gjøre efter dem; 20 at hans Hjerte ikke skal ophøie sig over sine Brødre, ei heller vige fra Budet til høire eller venstre Side; at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.
  • 1 Sam 10:1 : 1 Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved, og kyssede ham og sagde: Mon det ikke (være saa), at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?
  • 2 Sam 16:16 : 16 Og det skede, der Husai, den Architer, Davids Ven, kom til Absalom, da sagde Husai til Absalom: Kongen leve! Kongen leve!
  • 2 Kong 11:2 : 2 Men Joseba, Kong Jorams Datter, Ahasias Søster, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt af Kongens Børn, dem, som bleve dræbte, ham og hans Amme, i Sengekammeret; og de skjulte ham for Athalias Ansigt, saa at han ikke blev dræbt.
  • Sal 47:1 : 1 En Psalme til Sangmesteren, for Korahs Børn.
  • Sal 98:8 : 8 Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige,
  • Jes 55:12 : 12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
  • Klag 4:20 : 20 Herrens Salvede, (som var) vor Næses Aand, blev fangen i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Hedningerne.
  • Dan 3:9 : 9 De svarede og sagde til Kong Nebucadnezar: Kongen leve evindeligen!
  • Dan 6:21 : 21 Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med sørgelig Røst, (ja) Kongen svarede og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du haver stedse æret, kunde udfrie dig fra Løverne?
  • Matt 21:9 : 9 Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
  • Matt 27:29 : 29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand, og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: Hil være dig, du Jødernes Konge!
  • Apg 4:27 : 27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
  • 2 Kor 1:21 : 21 Men den, som holder os med eder faste til Christum, og som salvede os, er Gud,
  • Hebr 1:9 : 9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
  • Hebr 2:9 : 9 Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.
  • Åp 19:12 : 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;
  • Sal 132:18 : 18 Jeg vil klæde hans Fjender med Skam, men hans Krone skal blomstre over ham.
  • Jes 8:16 : 16 Bind Vidnesbyrdet til, besegl Loven i mine Disciple.
  • Jes 8:20 : 20 (Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.
  • Sal 72:15-17 : 15 Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag. 16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden. 17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
  • Sal 78:5 : 5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
  • Sal 89:39 : 39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
  • 2 Kong 11:4 : 4 Men i det syvende Aar sendte Jojada og tog de Øverste over Hundrede, Høvedsmændene og Drabanterne, og lod dem komme til sig i Herrens Huus; og han gjorde en Pagt med dem og tog en Ed af dem i Herrens Huus, og viste dem Kongens Søn.
  • 2 Krøn 23:11 : 11 Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!
  • Est 2:17 : 17 Og Kongen elskede Esther fremfor alle Qvinder, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruer, og han satte Rigets Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted.
  • Est 6:8 : 8 (ham) skal man fremføre i kongeligt Klædebon, som Kongen (pleier) at iføre sig, og paa den Hest, som Kongen (pleier) at ride paa, og der skal sættes en kongelig Krone paa hans Hoved.
  • Sal 21:3 : 3 Du haver givet ham hans Hjertes Begjæring, og ikke vægret ham det, som hans Læber udsagde. Sela.
  • 1 Kong 1:34 : 34 Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, skulle der salve ham til Konge over Israel; og I skulle blæse i Trompeten og sige: Kong Salomo leve!
  • 1 Sam 16:13 : 13 Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.
  • 2 Sam 2:4 : 4 Og Judæ Mænd kom og salvede der David til Konge over Judæ Huus; og de gave David tilkjende og sagde: De Mænd af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.
  • 2 Sam 2:7 : 7 Saa være nu eders Hænder stærke, og værer duelige Mænd, skjøndt eders Herre Saul er død; thi ogsaa Judæ Huus haver salvet mig til Konge over sig.
  • 2 Sam 5:3 : 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.
  • 2 Sam 12:30 : 30 Og han tog deres Konges Krone fra at være over hans Hoved, og dens Vægt var et Centner Guld, og dyrebare Stene, og den var over Davids Hoved, og han udførte af Staden saare meget Rov.
  • 2 Kong 9:3 : 3 Og tag Oliekrukken og øs paa hans Hoved og siig: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel; og du skal oplade Døren og flye og ikke bie.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.

    11Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!

    12Der Athalia hørte Folkets Røst, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Huus.

    13Og hun saae, og see, Kongen stod ved sin Støtte i Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne (vare der) med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lov; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!

  • 77%

    38Da gik Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi ned og satte Salomo paa Kong Davids Muulæselinde; og de førte ham til Gihon.

    39Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve!

    40Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.

  • 76%

    32Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.

    33Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Muulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.

    34Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, skulle der salve ham til Konge over Israel; og I skulle blæse i Trompeten og sige: Kong Salomo leve!

    35Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.

  • 76%

    13Der Athalia hørte Drabanternes Røst (og) Folkets, da kom hun til Folket i Herrens Huus.

    14Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør!

    15Men Jojada, Præsten, bød de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, og sagde til dem: Fører hende hen ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, dræber ham med Sværdet; thi Præsten havde sagt, at hun skulde ikke dræbes i Herrens Huus.

    16Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.

    17Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.

  • 76%

    3Og han var med hende i Herrens Huus skjult i sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.

    4Men i det syvende Aar sendte Jojada og tog de Øverste over Hundrede, Høvedsmændene og Drabanterne, og lod dem komme til sig i Herrens Huus; og han gjorde en Pagt med dem og tog en Ed af dem i Herrens Huus, og viste dem Kongens Søn.

  • 20Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.

    21Og alt Folket i Landet var glad, og Staden var stille, efterat de havde dræbt Athalia med Sværdet.

  • 75%

    44Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi med ham; og de lode ham ride paa Kongens Muulæselinde.

    45Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, salvede ham til Konge i Gihon, og de droge derfra glade op, saa at Staden er oprørt (derved); det er det Skrig, som I have hørt.

    46Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.

  • 75%

    19Og han tog de Øverste over Hundrede og Høvedsmændene og Drabanterne og alt Folket i Landet, og de førte Kongen ned fra Herrens Huus og kom ad den Vei igjennem Drabanternes Port til Kongens Huus; og han sad paa Kongernes Throne.

    20Og alt Folket i Landet var glad, og Staden blev stille, efterat de havde slaget Athalia ihjel med Sværdet i Kongens Huus.

    21Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge.

  • 24Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!

  • 11Og Drabanterne stode, hver med sine Vaaben i sin Haand, fra den høire Side paa Huset til den venstre Side paa Huset mod Alteret og mod Huset hos Kongen omkring.

  • 72%

    12Og de sagde: Det er falskt; Kjære, giv os det tilkjende; og han sagde: Saa og saa talede han til mig og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel.

    13Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det Høieste af Trapperne; og de blæste i Trompeter, og de sagde: Jehu er Konge.

  • 6Da stod han op og gik ind i Huset, og han øste Olie paa hans Hoved og sagde til ham: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg haver salvet dig til Konge over Herrens Folk, over Israel.

  • 3Og tag Oliekrukken og øs paa hans Hoved og siig: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel; og du skal oplade Døren og flye og ikke bie.

  • 3Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.

  • 28Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøiede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som haver overantvordet de Mænd, som opløftede deres Haand mod min Herre Kongen!

  • 3Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.

  • 8Og I skulle omringe Kongen trindt omkring, Enhver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo, som kommer til Ordenerne, skal dødes; og I skulle være hos Kongen, naar han gaaer ud, og naar han gaaer ind.

  • 11Men Josabeath, Kongens Datter, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt iblandt Kongens Sønner, som bleve dræbte, og satte ham med sin Amme i Sengekammeret; og Josabeath, Kong Jorams Datter, Jojadas, Præstens, Hustru, skjulte ham, — thi hun, hun var Ahasias Søster — for Athalias Ansigt, at hun ikke dræbte ham.

    12Og han var skjult hos dem i Guds Huus sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.

  • 7Saa skal du tage Salveolien, og udøse paa hans Hoved og salve ham.

  • 1Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.

  • 13Og nu, see, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begjæret; og see, Herren har sat en Konge over eder.

  • 1Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved, og kyssede ham og sagde: Mon det ikke (være saa), at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?

  • 16Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.

  • 12Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.

  • 1Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.

  • 3Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.

  • 22Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst.

  • 4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 1Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd.

  • 25Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!