1 Kongebok 22:27

Original Norsk Bibel 1866

Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 16:10 : 10 Men Asa blev fortørnet paa den Seer og lagde ham i Fængsels Huus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte Nogle af Folket paa den samme Tid.
  • 2 Krøn 18:25-27 : 25 Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn, 26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred. 27 Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
  • Sal 80:5 : 5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
  • Sal 102:9 : 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.
  • Sal 127:2 : 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
  • Jes 30:20 : 20 Og Herren skal give eder Brød i Angest, og Vand i Trængsel, og ingen af dine Lærere skal bortflye ydermere, men dine Øine skulle see dine Lærere.
  • Jer 20:2 : 2 Og Paschur slog Jeremias, Propheten, og satte ham i Fængslet, hvilket var i Benjamins den høie Port, som var i Herrens Huus.
  • Jer 29:26 : 26 Herren haver sat dig til Præst i Jojadas, Præstens, Sted, at være Tilsynsmand i Herrens Huus over hver Mand, som er gal, og som spaaer, at du skal lægge dem i Fængsel og i Stokken;
  • Jer 37:15 : 15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus.
  • Jer 38:6 : 6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malchijas, Melechs Søns, Hule, som var i Fængslets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Strikker; og der var ikke Vand i Hulen, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.
  • Klag 3:53-55 : 53 De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig. 54 Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen. 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.
  • Mark 6:17-28 : 17 Thi Herodes havde udsendt Nogle, og grebet Johannes og bundet ham i Fængsel for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld; thi han havde taget hende tilægte. 18 Thi Johannes sagde til Herodes: Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru. 19 Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke. 20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne. 21 Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag, 22 og Herodias Datter kom ind, og dandsede og behagede Herodes og dem, som sadde med tilbords, sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa vil jeg give dig det. 23 Og han svoer hende: Hvad du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige. 24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannis den Døbers Hoved. 25 Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du skal strax give mig paa et Fad Johannis den Døbers Hoved. 26 Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende. 27 Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved. 28 Denne gik da hen og halshuggede ham i Fængslet, og han bar hans Hoved frem paa et Fad og gav Pigen det, og Pigen gav sin Moder det.
  • Luk 3:20 : 20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
  • Luk 12:45-46 : 45 Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken, 46 da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
  • Apg 5:18 : 18 og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.
  • Apg 16:23-24 : 23 Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befole Stokmesteren at forvare dem nøie. 24 Der han havde faaet denne Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Stokken.
  • Apg 24:25-27 : 25 Men der han talede om Retfærdighed og Afholdenhed og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: Gak bort denne Gang; men naar jeg faaer beleilig Tid, vil jeg lade dig kalde til mig. 26 Tilmed haabede han og, at ham skulde gives Penge af Paulus, for at han skulde lade ham løs; derfor lod han ham og des oftere kalde frem og talede med ham. 27 Men der to Aar vare forløbne, fik Felix Portius Festus til Eftermand; og saasom Felix vilde fortjene Tak af Jøderne, lod han Paulus bunden efter sig.
  • Apg 26:10 : 10 hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve myrdede, gav jeg min Stemme dertil.
  • Ef 3:1 : 1 For hvilken Sags Skyld jeg Paulus, Christi Jesu Bundne for Eder, Hedninger:
  • 1 Tess 5:2-3 : 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
  • Jak 4:13-14 : 13 Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde, 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
  • Åp 2:10 : 10 Frygt ikke for det, du skal lide! See Djævelen skal kaste Nogle af eder i Fængsel, paa det I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone.
  • 5 Mos 16:3 : 3 Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den Vei, (paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?

    24 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du skal gaae ind fra et Kammer i det andet for at skjule dig.

    25 Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn,

    26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.

    27 Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!

  • 78%

    24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?

    25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig.

    26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.

  • 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!

  • 72%

    15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.

    16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

    17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

    18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?

  • 71%

    20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der.

    21 Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængslets Forgaard, og lode give ham et Stykke Brød hver Dag af Bagernes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængslets Forgaard.

  • 14 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig, eller skal jeg lade være? og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.

    15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

  • 22 Og han sagde: Du skal ikke slaae (dem); skulde du slaae dem, som du haver fanget med dit Sværd og med din Bue? sæt Brød og Vand for dem, at de maae æde og drikke og drage til deres Herre.

  • 70%

    7 Og Kongen sagde til den Guds Mand: Kom hjem med mig og vederqvæg dig, og jeg vil give dig en Gave.

    8 Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Huus, kommer jeg (dog) ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted.

    9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.

  • 70%

    8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.

    9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.

  • 17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.

  • 69%

    1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

    2 og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!

  • 69%

    7 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad, — men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men alle sine Dage Ondt — det er Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.

    8 Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.

  • 18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus?

  • 22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.

  • 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.

  • 15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.

  • 9 Min Herre Konge! disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Jeremias, Propheten, som de kastede i Hulen, og han maa døe i sit Sted af Hunger, thi her er ikke ydermere Brød i Staden.

  • 17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde.

  • 7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.

  • 13 Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt.

  • 43 Saa drog Israels Konge til sit Huus, ilde tilfreds og vred; og han kom til Samaria.

  • 13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.

  • 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.

  • 21 Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

  • 9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?

  • 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage.

  • 15 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg vil bespise dem, nemlig dette Folk, med Malurt og give dem Galdevand at drikke.

  • 19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Huus og drak Vand.

  • 11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?

  • 41 Da sagde han: Tager dog Meel hid, og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maae æde; da var der intet Ondt i Gryden.

  • 32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde, et Land, (i hvilket der ere) Olietræer, Olie og Honning, saa skulle I blive ved Live og ikke døe; og adlyder ikke Ezechias, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal frie os.

  • 8 Og see, jeg vil lægge Reb paa dig, at du skal ikke vendes fra din ene Side til din anden, indtil du haver fuldendt din Beleirings Dage.