2 Kongebok 6:22

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Du skal ikke slaae (dem); skulde du slaae dem, som du haver fanget med dit Sværd og med din Bue? sæt Brød og Vand for dem, at de maae æde og drikke og drage til deres Herre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 48:22 : 22 Og jeg haver givet dig eengang Sichem fremfor dine Brødre, hvilken jeg tog af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.
  • 5 Mos 20:11-16 : 11 Og det skal skee, om den svarer dig fredsommelig og lader op for dig, da skal det skee, at alt det Folk, som findes i den, skal være dig skatskyldigt og tjene dig. 12 Men dersom den ikke vil gjøre Fred med dig, men føre Krig imod dig, da skal du beleire den. 13 Og Herren din Gud skal give den i din Haand, og du skal slaae alt Mandkjøn derudi med skarpe Sværd. 14 Alene Qvinderne og smaae Børn og Fæet og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf skal du røve for dig; og du skal æde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud haver givet dig. 15 Saaledes skal du gjøre med alle Stæderne, som ere saare langt fra dig, som ikke ere af disse Hedningers Stæder. 16 Aleneste af disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve Noget, (som drager) Aande.
  • Jos 24:12 : 12 Og jeg sendte Gjedehamser for eders Ansigt, som uddreve dem fra eders Ansigt, (saavelsom) de to Amoriters Konger; ikke med dit Sværd, ei heller med din Bue.
  • 2 Krøn 28:8-9 : 8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria. 9 Og der var en Herrens Prophet, hvis Navn var Oded, og han gik ud mod samme Hær, som kom til Samaria, og sagde til dem: See, efterdi Herrens, eders Fædres Guds, Hastighed var over Juda, gav han dem i eders Haand; men I have slaget dem ihjel i Vrede, at det naaer indtil Himmelen. 10 Og nu sige I, at I ville undertvinge Judæ Børn og Jerusalem, eder til Tjenere og Tjenestepiger; mon det er andet, end at I bære paa eder megen Skyld mod Herren eders Gud? 11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder. 12 Da gjorde (nogle) Mænd sig rede af de Ypperste af Ephraims Børn, (nemlig) Asaria, Johanans Søn, Berechia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlai Søn, imod dem, som kom af Hæren. 13 Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de Fangne herind, thi (det vilde blive) til Skyld over os for Herren, (det, som) I sige, til at lægge til over vore Synder og over vor Skyld; thi (vi have) megen Skyld paa os, og der er en grum Vrede over Israel. 14 Da forlode de Bevæbnede Fangerne og Rovet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt. 15 Da opstode de Mænd, som ere nævnede ved Navne, og toge fat paa de Fangne, og alle Nøgne af dem klædte de af Rovet, ja de klædte dem og gave dem Skoe paa, og gave dem at æde, og gave dem at drikke, og salvede dem, og alle Skrøbelige, dem førte de paa Asener og bragte dem til Jericho, til Palmestaden, hos deres Brødre; og de vendte tilbage til Samaria.
  • Sal 44:6 : 6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.
  • Ordsp 25:21-22 : 21 Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke; 22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
  • Hos 1:7 : 7 Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.
  • Hos 2:18 : 18 Og jeg vil gjøre for dem en Pagt paa samme Dag med (vilde) Dyr paa Marken, og med Fuglene under Himmelen, og med Ormene paa Jorden, og sønderbryde af Landet Bue og Sværd og Krig, og lade dem ligge tryggeligen.
  • Matt 5:44 : 44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som eder forbande, gjører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gjøre eder Skade og forfølge eder,
  • Rom 12:20-21 : 20 Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved. 21 Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    18 Og der de kom ned til ham, da bad Elisa til Herren og sagde: Kjære, slaa dette Folk med Blindhed; og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.

    19 Da sagde Elisa til dem: Denne er ikke Veien, og denne er ikke Staden, gaaer efter mig, saa vil jeg føre eder til den Mand, som I lede efter; og han førte dem til Samaria.

    20 Og det skede, der de kom i Samaria, da sagde Elisa: Herre! oplad Øinene paa disse, at de maae see; og Herren oplod deres Øine, at de saae, og see, (de vare) midt i Samaria.

    21 Og Israels Konge sagde til Elisa, der han saae dem: Min Fader, maa jeg slaae, maa jeg slaae (dem)?

  • 23 Da beredte han dem et stort Maaltid; og der de havde ædet og drukket, da lod han dem fare, og de droge til deres Herre; og de syriske Tropper bleve ikke ved at komme i Israels Land.

  • 72%

    43 Og hans Tjener sagde: Hvad skal jeg give dette for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket, at de maae æde, thi saa sagde Herren: Man skal æde, og der skal levnes.

    44 Og han gav det for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.

  • 12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Kjære, jeg vil kundgjøre eder, hvad de Syrer have gjort med os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Leiren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de udgaae af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme i Staden.

  • 32 Og Elisa sad i sit Huus, og de Ældste sadde hos ham; og han sendte en Mand frem for sit Ansigt; (men) førend Budet kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I seet, at denne Morders Søn haver sendt hid at lade borttage mit Hoved? seer til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham (tilbage) med Døren; er ikke hans Herres Fødders Lyd efter ham?

  • 71%

    15 Da sagde Elisa til ham: Tag Bue og Pile; og han tog Bue og Pile til ham.

    16 Da sagde han til Israels Konge: Læg din Haand paa Buen, og han lagde sin Haand paa den; og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder.

    17 Og han sagde: Lad op det Vindue mod Østen, og han oplod det; og Elisa sagde: Skyd, og han skjød; og han sagde; En Frelsnings Piil for Herren og en Frelsnings Piil imod de Syrer, og du skal slaae de Syrer i Aphek, indtil du gjør Ende (paa dem).

    18 Og han sagde: Tag Pilene, og han tog dem; og han sagde til Kongen af Israel; Slaa paa Jorden, og han slog tre Gange og stod (siden stille).

    19 Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller sex Gange, da skulde du slaget de Syrer, indtil du havde gjort Ende (paa dem); men nu skal du slaae de Syrer tre Gange.

  • 71%

    11 Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Handel, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig tilkjende, hvem af os (der førte det) til Israels Konge?

    12 Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Prophet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord tilkjende, som du taler i dit Sengekammer.

    13 Og han sagde: Gaaer og seer, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade hente ham; og det blev ham tilkjendegivet, og der sagdes: See, (han er) i Dothan.

  • 9 Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gjøre, men denne Gjerning kan jeg ikke gjøre; og Budene gik og bragte ham Svar igjen.

  • 27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.

  • 14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.

  • 21 Saa gik han fra ham igjen, og tog et Par Øxne og slagtede dem, og kogte deres Kjød ved Redskabet, (som var paa) Øxnene, og gav Folket, og de aade; og han stod op og gik efter Elias og tjente ham.

  • 26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.

  • 2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.

  • 16 Og de sagde til ham: Kjære, see, her ere halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; Kjære, lad dem gaae og lede efter den Herre, maaskee Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaae.

  • 19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Huus og drak Vand.

  • 15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.

  • 69%

    31 Da sagde hans Tjenere til ham: Kjære, see, vi have hørt, at Israels Huses Konger ere miskundelige Konger, Kjære, lad os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder, og gaae ud til Israels Konge, maaskee han lader din Sjæl leve.

    32 Og de bandt Sække om deres Lænder og Reb om deres Hoveder, og de kom til Israels Konge og sagde: Benhadad, din Tjener, siger: Kjære, lad min Sjæl leve; og han sagde: Lever han endnu? han er min Broder.

  • 21 Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

  • 26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?

  • 42 Og han sagde til ham: Saa sagde Herren: Fordi du lod den Mand, den jeg (har sat) i Band, af din Haand, da skal din Sjæl være istedetfor hans Sjæl, og dit Folk istedetfor hans Folk.

  • 30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.

  • 69%

    7 Og Kongen sagde til den Guds Mand: Kom hjem med mig og vederqvæg dig, og jeg vil give dig en Gave.

    8 Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Huus, kommer jeg (dog) ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted.

    9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.

  • 31 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, to og tredive, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.

  • 22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.

  • 35 Og en Mand af Propheternes Børn sagde til sin Næste ved Herrens Ord: Kjære, slaa mig; men Manden vægrede sig ved at slaae ham.

  • 8 Og Kongen af Syrien førte Krig imod Israel; og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Vi ville leire os paa det og det Sted.

  • 18 Og han sagde: Hvad enten de ere uddragne for Freds Skyld, griber dem levende, eller de ere uddragne for Krigs Skyld, griber dem levende.

  • 13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.

  • 9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?

  • 13 Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?

  • 17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.

  • 41 Da sagde han: Tager dog Meel hid, og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maae æde; da var der intet Ondt i Gryden.

  • 28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn.

  • 6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.

  • 11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.

  • 18 Da kom de tilbage til ham, men han var bleven i Jericho; og han sagde til dem: Sagde jeg ei til eder, at I ikke skulde gaae?

  • 39 Og det skede, at Kongen drog forbi, og han, han raabte til Kongen og sagde: Din Tjener var dragen ud midt i Krigen, og see, en Mand veg (af Veien) og førte en Mand til mig og sagde: Forvar denne Mand; dersom han savnes, da skal dit Liv være istedetfor hans Liv, eller du skal veie et Centner Sølv (derfor).