2 Kongebok 4:41
Da sagde han: Tager dog Meel hid, og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maae æde; da var der intet Ondt i Gryden.
Da sagde han: Tager dog Meel hid, og han kastede det i Gryden og sagde: Øs op for Folket, at de maae æde; da var der intet Ondt i Gryden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38 Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Propheternes Børn sadde for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde paa og kog en Ret til Propheternes Børn.
39 Da gik En ud paa Marken at sanke Urter, og fandt et vildt Viintræ og samlede deraf sit Klæde fuldt af vilde Coloqvintider; og der han kom, da skar han dem i Gryden til en Ret, thi de kjendte dem ikke.
40 Og de øste det op for Mændene til at æde; og det skede, der de aade af den Ret, da raabte de og sagde: Døden i Gryden, du Guds Mand! og de kunde ikke æde (deraf).
42 Og en Mand kom fra Baal-Salisa og bragte den Guds Mand Førstegrødes Brød, tyve Bygbrød, og nyt Korn i sit Klædebon; og han sagde: Giv Folket, at de maae æde.
43 Og hans Tjener sagde: Hvad skal jeg give dette for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket, at de maae æde, thi saa sagde Herren: Man skal æde, og der skal levnes.
44 Og han gav det for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.
10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.
11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.
12 Men hun sagde: (Saa vist som) Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, uden en Haandfuld Meel i en Krukke og lidet Olie i et Kruus; og see, jeg sanker to Træer og gaaer ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maae æde det og døe.
13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gjør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og før mig den ud, og siden skal du lave dig og din Søn (Noget).
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.
15 Og hun gik og gjorde efter Elias Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Huus i et Aar.
16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias.
20 Og han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger der Salt udi; og de hentede det til ham.
21 Da gik han ud til Vandspringet, og han kastede Saltet derhen og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.
19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Huus og drak Vand.
20 Og det skede, der de sadde tilbords, da skede Herrens Ord til Propheten, som førte ham tilbage.
21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.
2 Og Elisa sagde til hende: Hvad skal jeg gjøre ved dig? giv mig tilkjende, hvad haver du i Huset? og hun sagde: Din Tjenerinde haver Intet i Huset uden et Oliekruus.
3 Og han sagde: Gak, begjær dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar; du skal ikke lade det blive faa.
28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn.
29 Saa have vi kogt min Søn og ædet ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lad os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.
23 Da sagde Samuel til Kokken: Giv hid det Stykke, som jeg gav dig, om hvilket jeg sagde til dig: Læg det hos dig.
1 Da sagde Elisa: Hører Herrens Ord! saa sagde Herren: Imorgen ved denne Tid skal en Maade Meel (gjælde) en Sekel, og to Maader Byg en Sekel i Samarias Port.
2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.
6 Og det skede, der hun havde fyldt Karrene, da sagde hun til sin Søn: Bær endnu et Kar frem til mig; og han sagde til hende: Der er ikke et Kar mere; og Olien stod.
7 Da kom hun og gav den Guds Mand det tilkjende, og han sagde: Gak bort, sælg Olien og betal din Gjæld; saa maa du og dine Sønner leve af det, som overbliver.
19 Og Gideon kom og tilberedte et Bukkekid og en Epha Meel til usyrede (Kager); han lagde Kjødet i en Kurv og lod Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen, og førte det frem.
20 Da sagde den Guds Engel til ham: Tag Kjødet og de usyrede (Kager), og læg det paa denne Klippe, og udøs Suppen; og han gjorde saaledes.
15 Og han sagde til mig: See, jeg haver givet dig Komøg istedetfor Menneskens Skarn, og du skal lave dit Brød over det.
14 Og han stak i Kjedelen eller i Gryden eller i Panden eller i Potten; Alt hvad Madkrogen drog op, det tog Præsten dermed; saaledes gjorde de mod al Israel, som kom derhen til Silo.
3 Og fremsæt en Lignelse for det gjenstridige Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Sæt en Gryde til, sæt til, og øs ogsaa Vand derudi.
18 Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.
21 Saa gik han fra ham igjen, og tog et Par Øxne og slagtede dem, og kogte deres Kjød ved Redskabet, (som var paa) Øxnene, og gav Folket, og de aade; og han stod op og gik efter Elias og tjente ham.
9 Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Lindser og Hirsegryn og Spelt, og du skal lægge dem i eet Kar og gjøre dig Brød af dem; (efter) de Dages Tal, som du skal ligge paa din Side, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage skal du æde det.
32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.
18 Thi det skede, som den Guds Mand havde talet til Kongen og sagt: Imorgen paa denne Tid skulle to Maader Byg gjælde en Sekel, og en Maade Meel en Sekel i Samarias Port.
23 Men han vægrede sig og sagde: Jeg vil ikke æde; da nødte hans Tjenere og Qvinden ham ogsaa, og han adlød deres Røst; og han stod op af Jorden og satte sig paa Sengen.
22 Og han sagde: Du skal ikke slaae (dem); skulde du slaae dem, som du haver fanget med dit Sværd og med din Bue? sæt Brød og Vand for dem, at de maae æde og drikke og drage til deres Herre.
12 Og du skal æde en Bygkage; og den, den skal du bage for deres Øine ved Skarn, som er gaaet fra et Menneske.
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
28 Senge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Meel og stegte Ax og Bønner og Lindser, ogsaa (af de samme) tørrede,
9 Og hun tog Panden og udslog (dem) for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lader hver Mand gaae ud fra mig; og de gik ud fra ham allesammen.
16 Saa gik Folket ud og røvede de Syrers Leir; og en Maade Meel gjaldt en Sekel, og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord.
22 Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel,
16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.