1 Kongebok 8:12
Da sagde Salomo: Herren sagde, at han vilde boe i Mørket.
Da sagde Salomo: Herren sagde, at han vilde boe i Mørket.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Da sagde Salomo: Herren haver sagt, at han vilde boe i Mørket.
2 Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.
13 Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.
10 Og det skede, der Præsterne udgik af Helligdommen, da fyldte en Sky Herrens Huus,
11 saa at Præsterne ikke kunde staae at tjene for Skyen; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus.
12 Og Herren saaes for Salomo om Natten og sagde til ham: Jeg haver hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til et Offerhuus.
11 Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
12 (Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.
13 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og ikke forlade mit Folk Israel.
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
2 Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.
27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
47 Men Salomon byggede ham et Huus.
7 I den samme Nat saaes Gud for Salomo og sagde til ham: Begjær, hvad jeg skal give dig.
8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.
18 Thi mon Gud skulde sandeligen boe hos Menneskene paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, hvor langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget!
1 Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned af Himmelen og fortærede Brændofferne og Slagtofferne, og Herrens Herlighed fyldte Huset.
2 Og Præsterne kunde ikke gaae ind i Herrens Huus; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus.
3 Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begjæring, som du haver bedet om Naade med for mit Ansigt, jeg haver helliget dette Huus, som du haver bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
11 Og Salomo lod Pharaos Datter drage op fra Davids Stad i det Huus, som han havde bygget til hende; thi han sagde: Min Hustru skal ikke boe i Davids, Israels Konges, Huus, thi de Huse ere hellige, efterdi Herrens Ark er kommen i dem.
12 Da offrede Salomo Herren Brændoffere paa Herrens Alter, som han havde bygget for Forhuset,
6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus.
7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.
22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
21 Og jeg har beskikket der et Sted til Arken, der hvor Herrens Pagt er udi, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægypti Land.
22 Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.
14 Og Præsterne kunde ikke staae at tjene for den Sky; thi Herrens Herlighed fyldte Guds Huus.
1 Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Huus og sit Rige et Huus.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
3 Og de gik hen, Salomo og al Forsamlingen med ham, til den Høi, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, som Mose, Herrens Tjener, havde gjort i Ørken.
1 Og det skede, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Huus og Kongens Huus og Alt, som Salomo begjærede, som han havde Lyst til at gjøre,
11 Og David gav Salomo, sin Søn, en Lignelse paa Forhuset og hans Huse og hans Skatkammere og hans Sale og hans inderste Kammere og Naadestolens Huus,
20 Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
1 Og det skede, der tyve Aar vare tilende, i hvilke Salomo byggede Herrens Huus og sit Huus,
7 Og han satte Lundens udskaarne Billede, som han havde gjort, i det Huus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligen.
16 Og al Salomos Gjerning var beredt til den Dag, Grundvolden blev lagt til Herrens Huus, og indtil han havde fuldendt det, (at) Herrens Huus blev fuldkommet.
5 Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?
4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
2 Og det Huus, som Kong Salomo byggede Herren, dets Længde var tredsindstyve Alen, og dets Bredde tyve, og dets Høide var tredive Alen.
8 Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.
7 Han gjorde og et Forhuus til Thronen, at han vilde dømme derudi, et Forhuus til (at holde) Dom, og det var overklædt med Ceder paa Gulvet fra (den ene) Ende til den anden.