1 Samuelsbok 14:33
Da forkyndte de Saul det og sagde: See, Folket synder for Herren, at de æde med Blodet; og han sagde: I have handlet fortrædeligen, vælter nu en stor Steen til mig.
Da forkyndte de Saul det og sagde: See, Folket synder for Herren, at de æde med Blodet; og han sagde: I have handlet fortrædeligen, vælter nu en stor Steen til mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34 Og Saul sagde (ydermere): Adspreder eder iblandt Folket og siger til dem: Fører hver sin Oxe og hver sit Lam hid til mig, og slagter dem her og æder, og, synder ikke imod Herren ved at æde med Blodet; da førte alt Folket hver sin Oxe med sin Haand derhen om Natten, og de slagtede der.
32 Og Folket lavede Byttet til, og de toge Faar og Øxne og Kalve, og slagtede paa Jorden; og Folket aad med Blodet.
36 Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Philisterne inat og røve dem, indtil det bliver lys Morgen, og vi ville ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gjør alt det, som er godt for dine Øine; men Præsten sagde: Lader os holde os nær hid til Gud.
37 Og Saul adspurgte Gud: Skal jeg drage ned efter Philisterne? vil du give dem i Israels Haand? men han svarede ham ikke paa den Dag.
38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag.
24 Og Israels Mænd bleve udmattede paa den samme Dag; thi Saul besvoer Folket og sagde: Forbandet være den Mand, som æder nogen Mad indtil Aftenen! at jeg kan hevne mig paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad.
24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.
13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?
12 da gjorde alle stridbare Mænd sig rede og optoge Sauls Legeme og hans Sønners Legemer, og de førte dem til Jabes; og de begrove deres Been under Egen i Jabes og fastede i syv Dage.
13 Saa døde Saul i sin Forgribelse, som han havde forgrebet sig med imod Herren, at han ikke havde holdt Herrens Ord, saa og, at han havde adspurgt og søgt Spaaqvinden.
23 Da sagde Samuel til Kokken: Giv hid det Stykke, som jeg gav dig, om hvilket jeg sagde til dig: Læg det hos dig.
24 Saa frembar Kokken en Bov og det, som var derpaa, og han lagde det for Saul og sagde: See, det er overblevet, læg for dig, æd, thi til den bestemte Tid er det forvaret til dig, der jeg sagde: Jeg har budet Folket; saa aad Saul med Samuel paa den samme Dag.
28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvoer Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad idag; og Folket var træt.
14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
15 Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt.
16 Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!
24 Og Qvinden havde en fed Kalv i Huset, og hun skyndte sig og slagtede den, og hun tog Meel og æltede, og bagte deraf usyrede (Kager).
25 Og hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade; og de stode op og gik bort den samme Nat.
16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.
12 Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.
9 Da sagde Saul: Fører hid til mig Brændofferet og Takofferne; og han offrede Brændofferet.
21 Da sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage, min Søn David! thi jeg vil ikke ydermere gjøre dig Ondt, fordi at mit Liv var dyrebart for dine Øine paa denne Dag; see, jeg haver gjort daarligt og faret vild saare meget.
40 Og han sagde til al Israel: I skulle være paa een Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa een Side; og Folket sagde til Saul: Gjør det, som godt er for dine Øine.
41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud.
42 Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet.
43 Og Saul sagde til Jonathan: Giv mig tilkjende, hvad har du gjort? og Jonathan gav ham tilkjende og sagde: Jeg smagte med det Yderste af den Kjep, som er i min Haand, lidet Honning, see, her er jeg, skal jeg døe?
44 Da sagde Saul: Gud gjøre saa og lægge saa dertil, du skal visseligen døe, Jonathan!
30 Ja, gid Folket havde ædet idag af sine Fjenders Bytte, som det fandt; thi endnu har Slaget ikke været stort imod Philisterne.
4 Og al Israel hørte, at der sagdes: Saul har slaget de Philisternes Besætning, og Israel stinker ogsaa for Philisterne; da blev Folket sammenkaldt efter Saul til Gilgal.
21 Men Folket tog af Rovet smaat Qvæg og stort Qvæg, det Ypperste af det, som var sat i Band, for at offre til Herren din Gud i Gilgal.
7 Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.
19 Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine.
5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?
4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa.
18 See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.
25 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: I æde (Kjød) tilligemed Blodet, og opløfte eders Øine til eders (stygge) Afguder, og udøse Blod; og I ville eie Landet?
27 Hver Person, som æder noget Blod, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
20 Da faldt Saul hasteligen paa Jorden, saa lang som han var, og frygtede saare for Samuels Ord; ja der var ingen Kraft i ham, thi han havde ikke ædet Brød den ganske Dag og den ganske Nat.
21 Og Qvinden kom ind til Saul og saae, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: See, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.
5 Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
10 Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:
11 Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,
12 da sagde jeg: Nu komme Philisterne, ned til mig i Gilgal, og jeg har ikke bedet (inderligen) for Herrens Ansigt; der, jeg havde holdt mig, da offrede jeg Brændofferet.
4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa.
19 Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op frem for mig paa Høien, og I skulle æde med mig idag; og imorgen vil jeg lade dig fare, og alt det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgjøre dig.
4 Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.
18 I skulle æde de Vældiges Kjød, og drikke Fyrsters Blod paa Jorden, Væderes, Lams og Bukkes (og) Studes, (som er) altsammen fedt (Qvæg) af Basan.
4 Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde