Matteus 27:4

Original Norsk Bibel 1866

Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 16:2 : 2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
  • Jer 26:15 : 15 Dog skulle I visseligen vide, at dersom I dræbe mig, da skulle I udøse uskyldigt Blod paa eder (selv) og paa denne Stad og paa dens Indbyggere; thi i Sandhed haver Herren sendt mig til eder, til at tale alle disse Ord for eders Øren.
  • Jona 1:14 : 14 Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.
  • Matt 27:19 : 19 Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru (Bud) til ham og lod sige: Befat dig intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget idag i Drømme for hans Skyld.
  • Matt 27:23-25 : 23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes! 24 Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand og toede Hænderne i Folkets Paasyn og sagde: Jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod, seer I dertil. 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
  • Matt 27:54 : 54 Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
  • Luk 16:25-26 : 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines. 26 Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os.
  • Luk 23:22 : 22 Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
  • Luk 23:41 : 41 Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.
  • Luk 23:47 : 47 Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
  • Joh 19:7 : 7 Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.
  • Apg 13:28 : 28 og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.
  • Apg 18:15-17 : 15 men er det Spørgsmaal om en Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting. 16 Og han drev dem fra Domstolen. 17 Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Forstander for Synagogen, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.
  • Rom 3:19 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
  • 1 Tim 4:2 : 2 ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed,
  • Tit 1:16 : 16 De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
  • Hebr 7:26 : 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
  • 1 Pet 1:19 : 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
  • 1 Joh 3:12 : 12 ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
  • Åp 11:10 : 10 Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig, og de skulle sende hverandre Gaver, fordi disse to Propheter vare dem til Plage, som boe paa Jorden.
  • 1 Mos 42:21-22 : 21 Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os. 22 Og Ruben svarede dem og sagde: Talede jeg det ikke til eder, der jeg sagde: Synder ikke mod Drengen, og I hørte ikke? og see, hans Blod udkræves ogsaa.
  • 2 Mos 9:27 : 27 Da sendte Pharao (Bud) hen og lod kalde Mose og Aron, og sagde til dem: Jeg haver syndet denne Gang; Herren er den Retfærdige, men jeg og mit Folk ere de Ugudelige.
  • 2 Mos 10:16-17 : 16 Da skyndte Pharao sig at kalde ad Mose og Aron: og han sagde: Jeg haver syndet imod Herren eders Gud og imod eder. 17 Og Kjære, forlad (mig) nu min Synd aleneste denne Gang, og beder til Herren eders Gud, at han vil ikkun borttage denne Død fra mig.
  • 2 Mos 12:31 : 31 Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gjører eder rede, gaaer ud midt af mit Folk, baade I, saa og Israels Børn; og gaaer, tjener Herren, saa som I have sagt.
  • 1 Sam 15:24 : 24 Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet, at jeg har overtraadt Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød deres Røst.
  • 1 Sam 15:30 : 30 Og han sagde: Jeg har syndet, men Kjære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel, og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede Herren din Gud.
  • 1 Sam 28:16-20 : 16 Da sagde Samuel: Men hvorfor vil du spørge mig, efterdi Herren er vegen fra dig og er bleven din Fjende? 17 Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det. 18 Fordi du ikke adlød Herrens Røst og ikke gjorde efter hans grumme Vrede imod Amalek, derfor haver Herren gjort denne Gjerning imod dig paa denne Dag. 19 Og Herren skal endog give Israel med dig i Philisternes Haand, og du og dine Sønner skulle være med mig imorgen; Herren skal endog give Israels Leir i Philisternes Haand. 20 Da faldt Saul hasteligen paa Jorden, saa lang som han var, og frygtede saare for Samuels Ord; ja der var ingen Kraft i ham, thi han havde ikke ædet Brød den ganske Dag og den ganske Nat.
  • 1 Kong 21:27 : 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
  • 2 Kong 24:4 : 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade.
  • Job 13:4 : 4 Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

    3 Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:

  • 78%

    22 Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!

    23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!

    24 Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand og toede Hænderne i Folkets Paasyn og sagde: Jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod, seer I dertil.

    25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!

  • 78%

    5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.

    6 Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.

  • 76%

    65 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.

    66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.

  • 76%

    14 Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,

    15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.

    16 Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.

  • 25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.

  • 35 Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort?

  • 74%

    7 Og de skulle svare og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øine have ikke seet det.

    8 Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.

  • 73%

    4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

    5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

  • 73%

    29 Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?

    30 De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig.

    31 Da sagde Pilatus til dem: Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: Vi tør Ingen aflive;

  • 73%

    8 Derfor blev den samme Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.

    9 Da blev det fuldkommet, som er sagt ved Propheten Jeremias, der han siger: Og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Verdi, hvilken de kjøbte af Israels Børn;

    10 og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.

  • 34 Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).

  • 73%

    21 Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.

    22 Og Ruben svarede dem og sagde: Talede jeg det ikke til eder, der jeg sagde: Synder ikke mod Drengen, og I hørte ikke? og see, hans Blod udkræves ogsaa.

  • 20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.

  • 64 I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe.

  • 72%

    10 Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.

    11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

  • 6 Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: Korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.

  • 20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

  • 48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

  • 70%

    12 Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: Hvad ville I da, jeg skal gjøre (med) den, som I kalde Jødernes Konge?

    13 Men de raabte atter: Korsfæst ham!

    14 Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham!

  • 30 Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.

  • 4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade.

  • 70%

    22 Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den?

    23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.

  • 13 (Det skede) for dens Propheters Synder, for dens Præsters Misgjerninger, som udgøde Retfærdiges Blod midt i den.

  • 44 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.

  • 21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!

  • 14 og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.

  • 16 Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale? og hvormed ville vi retfærdiggjøre os? Gud haver fundet dine Tjeneres Misgjerning; see, vi ere min Herres Tjenere, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.

  • 5 De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem.