1 Samuelsbok 19:23
Da gik han derhen til Najoth i Rama; og Guds Aand var ogsaa over ham, og han gik flux og propheterede, indtil han kom til Najoth i Rama.
Da gik han derhen til Najoth i Rama; og Guds Aand var ogsaa over ham, og han gik flux og propheterede, indtil han kom til Najoth i Rama.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama, og gav ham alt det tilkjende, som Saul havde gjort ham; og han, han og Samuel, gik hen, og de bleve i Najoth.
19Og det blev Saul tilkjendegivet, og der sagdes: See, David er i Najoth i Rama.
20Da sendte Saul Bud, at de skulde hente David, og de saae en Forsamling af Propheter, som propheterede, og Samuel staaende, som var sat over dem; og Guds Aand var over Sauls Bud, at ogsaa de propheterede.
21Der de gave Saul det tilkjende, da sendte han andre Bud, og de propheterede ogsaa; og Saul sendte ydermere de tredie Bud, og de propheterede ogsaa.
22Siden gik han og selv til Rama, og der han kom til den store Grøft, som er i Seku, da spurgte han ad og sagde: Hvor er Samuel og David? og En sagde: See, (de ere) i Najoth i Rama.
9Og det skede, der han vendte sin Skulder at gaae fra Samuel, da omvendte Gud hans (Hjerte) til et andet Hjerte; og alle disse Tegn kom paa den samme Dag.
10Og de kom derhen til Høien, see, da (kom) en Hob Propheter imod ham; og Guds Aand kom heftig over ham, og han propheterede midt iblandt dem.
11Og det skede, naar Enhver, som kjendte ham tilforn, saae, og see, han propheterede med Propheterne, da sagde Folket, hver til sin Næste: Hvad er det, som er Kis Søn vederfaret? er og Saul iblandt Propheterne?
24Og ogsaa han afførte sig sine Klæder, og ogsaa han propheterede for Samuels Ansigt, og faldt nøgen ned den samme ganske Dag og den ganske Nat; derfor siger man: Er Saul ogsaa iblandt Propheterne?
12Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.
13Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.
14Men Herrens Aand veg fra Saul, og en ond Aand fra Herren forfærdede ham.
5Derefter skal du komme til Guds Høi, der, hvor Philisternes Besætninger ere; og det skal skee, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Propheter, som komme ned af Høien, og (der skal være) for dem Psalter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle prophetere.
6Og Herrens Aand skal komme heftig over dig, og du skal prophetere med dem; og du skal omskiftes til en anden Mand.
13Der han havde fuldendt at prophetere, da kom han paa Høien.
9Fordum i Israel sagde hver Mand saaledes, naar han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gaae til Seeren; thi (den, som) nu (kaldes) Propheten, kaldtes fordum Seeren.
10Da sagde Saul til sin Dreng: Dit Ord er godt, kom, lad os gaae; og de gik til Staden, der, hvor den Guds Mand var.
11Da de gik op ad Opgangen til Staden, da fandt de nogle unge Piger, som gik ud at drage Vand; og de sagde til dem: Er Seeren her?
34Og Samuel gik til Rama; men Saul drog op til sit Huus i Sauls Gibea.
5Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
6Da kom Guds Aand heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes saare.
10Og det skede om anden Dagen, at Guds den onde Aand kom heftig over Saul, og han propheterede midt i Huset, men David legede med sin Haand, som dagligen; og Saul havde et Spyd i Haanden.
4Og Drengen, Prophetens Dreng, gik til Ramoth i Gilead.
23Og det skede, naar den Guds Aand var over Saul, da tog David Harpen og legede med sin Haand; og Saul blev vederqvæget, og det blev godt med ham, og den onde Aand veg fra ham.
25Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.
26Og de stode tidlig op, og det skede, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op paa Taget og sagde: Staa op, saa vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de udgik begge, han og Samuel, udenfor.
27Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.
14Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.
15Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
14Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
18Og Saul kom frem til Samuel midt i Porten og sagde: Kjære, kundgjør mig, hvor er Seerens Huus her?
19Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op frem for mig paa Høien, og I skulle æde med mig idag; og imorgen vil jeg lade dig fare, og alt det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgjøre dig.
6Men han sagde til ham: Kjære, see, der er en Guds Mand i denne Stad, og han er en æret Mand, alt det, han siger, det kommer visseligen; lad os nu gaae derhen, maaskee han kundgjør os (Noget om) vor Vei, som vi gaae paa.
2Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.
26Og Saul gik ogsaa til sit Huus til Gibea; og af Hæren gik de med ham, hvilke Gud rørte i deres Hjerte.
6Da stod han op og gik ind i Huset, og han øste Olie paa hans Hoved og sagde til ham: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg haver salvet dig til Konge over Herrens Folk, over Israel.
3Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
9Og Herrens onde Aand var paa Saul, og han sad i sit Huus og havde sit Spyd i sin Haand, og David legede med Haanden.
1Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.
6Og det skede, der de kom, da saae han Eliab, og han tænkte: Visseligen er han for Herren hans Salvede.
12Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.
23Da løb de og hentede ham derfra, og han stillede sig midt iblandt Folket; og han var høiere end alt Folket fra sin Skulder og derover.
3Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.
13Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.
8Og Saul forvendte sig og iførte sig andre Klæder, og han gik hen, og to Mænd med ham, og de kom til Qvinden om Natten; og han sagde: Kjære, spaa mig ved Spaadomsaand, og lad mig den komme op, som jeg siger dig.
9Og han gik der ind i en Hule og blev der om Natten; og see, Herrens Ord (kom) til ham og sagde til ham: Hvad har du her (at gjøre), Elias?
2Og det skede paa den tredie Dag, see, da kom en Mand fra Leiren fra Saul, og hans Klæder vare revne, og Jord paa hans Hoved; og det skede, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøiede sig.
1Og Samuel døde, og al Israel samlede sig og sørgede for ham og begrov ham i hans Huus udi Rama; og David gjorde sig rede og drog ned til den Ørk Paran.
1Da kaldte Propheten Elisa ad en af Propheternes Børn, og han sagde til ham: Bind om dine Lænder, og tag denne Oliekrukke i din Haand, og gak til Ramoth i Gilead.
10Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.