1 Samuelsbok 25:14

Original Norsk Bibel 1866

Og en ung Karl af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, tilkjende og sagde: See, David sendte Bud fra Ørken at velsigne vor Herre, men han foer paa dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 13:10 : 10 Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.
  • Mark 15:29 : 29 Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Sam 25:2-13
    12 vers
    85%

    2Og der var en Mand i Maon, og han havde sin Gjerning i Carmel, og den samme Mand var meget stor, og han havde tre tusinde Faar og tusinde Gjeder; og det skede, at han klippede sine Faar i Carmel.

    3Og Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrues Navn Abigail; og Qvinden var af god Forstand og deilig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gjerninger, og han var en Calebiter.

    4Men David hørte i Ørken, at Nabal klippede sine Faar.

    5Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaaer op til Carmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.

    6Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!

    7Og jeg har nu hørt, at du haver dem, som klippe; nu, de Hyrder, som du haver, have været med os, vi have ikke forhaanet dem, og der savnedes ikke Noget af dem alle de Dage, de vare i Carmel.

    8Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.

    9Og Davids unge Karle kom og talede til Nabal efter alle disse Ord i Davids Navn; og de lode af.

    10Og Nabal svarede Davids Tjenere og sagde: Hvo er David, og hvo er Isai Søn? der ere nuomstunder mange Tjenere, som rive sig løs, hver fra sin Herres Ansigt.

    11Og skulde jeg tage mit Brød og mit Vand og mit slagtede (Fæ), som jeg haver slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, som jeg ikke veed, hvorfra de ere?

    12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.

    13Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd, og de ombandt hver sit Sværd; og David ombandt ogsaa sit Sværd; og der droge op efter David ved fire hundrede Mænd, men to hundrede bleve hos Tøiet.

  • 1 Sam 25:31-42
    12 vers
    81%

    31da skal dette ikke være dig (en Aarsag) til at snuble eller min Herres Hjerte til et Anstød, at han har udøst Blod uforskyldt, og at min Herre har frelst sig selv; og naar Herren gjør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenesteqvinde ihu.

    32Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig!

    33Og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at komme til (at udøse) Blod, og at min Haand skulde have frelst mig!

    34Og sandelig, (saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig, at jeg gjorde dig ikke Ondt, havde du ikke skyndet dig og kommet imod mig, da havde ikke Nabal beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, En, som pisser paa Væggen.

    35Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person.

    36Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen.

    37Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen.

    38Og det skede ved ti Dage (derefter), da slog Herren Nabal, og han døde.

    39Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være Herren, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra det Onde, og Herren betalte Nabals Ondskab paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail, at tage sig hende til en Hustru.

    40Og der Davids Tjenere kom til Abigail i Carmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig, at tage dig sig til en Hustru.

    41Og hun stod op og nedbøiede sig med sit Ansigt til Jorden, og hun sagde: See, (her er) din Tjenesteqvinde til en Tjenerinde til at toe min Herres Tjeneres Fødder.

    42Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede, og red paa et Asen, og (med hende) hendes fem Piger, som fulgte efter hende; og hun drog efter Davids Bud og blev ham til en Hustru.

  • 1 Sam 25:23-27
    5 vers
    81%

    23Der Abigail saae David, da skyndte hun sig og nedsteg af Asenet; og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøiede sig mod Jorden.

    24Og hun faldt for hans Fødder og sagde: (Hør) mig, min Herre! denne Misgjerning skal være min; og Kjære, lad din Tjenesteqvinde tale for dine Øren, og hør din Tjenesteqvindes Ord.

    25Min Herre, Kjære, sætte ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenesteqvinde, saae ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.

    26Og nu, min Herre, (saa vist som) Herren lever, og (saa vist som) din Sjæl lever, har Herren forhindret dig, at du skulde ikke komme til (at udøse) Blod, og din Haand skulde frelse dig; og nu skulle dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, være som Nabal.

    27Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.

  • 1 Sam 25:17-21
    5 vers
    79%

    17Saa vid nu og see, hvad du vil gjøre, thi der er fuldkommen besluttet en Ulykke over vor Herre og over alt hans Huus, og han er et Belials Barn, saa at man ikke kan tale til ham.

    18Da skyndte Abigail sig og tog to hundrede Brød og to Flasker Viin og fem tillavede Faar og fem Maader stegte Ax og hundrede Klaser Rosiner og to hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener.

    19Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende.

    20Og det skede, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, see, da drog David og hans Mænd ned imod hende; og hun mødte dem.

    21Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 1 Sam 25:15
    76%

    15Og de Mænd have været os saare gode, og vi bleve ikke forhaanede, og vi savnede ikke Noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.

  • 1 Sam 18:24
    73%

    24Og Sauls Tjenere gave ham det tilkjende og sagde: Saadanne Ord talede David.

  • 1 Sam 30:5
    73%

    5Og Davids to Hustruer vare fangne: Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals, den Carmeliters, Hustru.

  • 1 Sam 30:21
    72%

    21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.

  • 1 Sam 26:14-15
    2 vers
    71%

    14Og David raabte til Folket og til Abner, Ners Søn, og sagde: Vil du ikke svare, Abner? og Abner svarede og sagde: Hvo er du, som raaber til Kongen?

    15Men David sagde til Abner: Er du ikke en Mand? og hvo er som du i Israel? og hvorfor haver du ikke bevaret din Herre, Kongen? thi der er kommen En af Folket ind til at fordærve Kongen, din Herre.

  • 1 Sam 21:1
    70%

    1Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?

  • 1 Sam 27:3
    70%

    3Og David boede hos Achis i Gath, han og hans Mænd, hver med sit Huus, David og hans to Hustruer, Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals Hustru, den Carmelitiske.

  • 1 Sam 17:28
    70%

    28Og hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned, og hos hvem forlod du det lidet Smaaqvæg i Ørken? jeg, jeg kjender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen ned for at see Krigen.

  • 1 Sam 24:9
    70%

    9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 2 Sam 14:31
    70%

    31Da stod Joab op og kom til Absalom i Huset, og sagde til ham: Hvorfor satte dine Tjenere Ild paa det Stykke, som hører mig til?

  • 1 Sam 24:7
    70%

    7Og han sagde til sine Mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde gjøre denne Gjerning ved min Herre, Herrens Salvede, at lægge min Haand paa ham; thi han er Herrens Salvede.

  • 2 Sam 11:22
    70%

    22Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for.

  • 1 Sam 10:27
    69%

    27Men (nogle) Belials Børn sagde: Hvad skulde denne frelse os? og de foragtede ham og førte ham ikke Skjenk; men han var, som han havde været døv.

  • 2 Sam 2:2
    69%

    2Saa drog David op derhen, saa og hans to Hustruer, Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals, den Carmeliters, Hustru.

  • 2 Sam 3:22
    69%

    22Og see, Davids Tjenere og Joab kom fra Hæren, og de førte med sig meget Rov; men Abner var ikke hos David i Hebron, thi han havde ladet ham fare, og han var bortgaaen med Fred.