1 Samuelsbok 25:36

Original Norsk Bibel 1866

Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 25:19 : 19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende.
  • 2 Sam 13:23 : 23 Og det skede to ganske Aar derefter, da havde Absalom dem, som klippede (Faar) i Baal-Hazor, som er ved Ephraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.
  • 2 Sam 13:28 : 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk.
  • Ordsp 20:1 : 1 Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.
  • 1 Kong 20:16 : 16 Og de droge ud om Middagen; og Benhadad drak (og var) drukken i Paulunerne, han og Kongerne, (nemlig) de to og tredive Konger, som hjalp ham.
  • Est 1:3-7 : 3 i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt, 4 der han lod see sit Riges herlige Rigdom (og) sin Majestæts prægtige Ære mange Dage, (nemlig) hundrede og fiirsindstyve Dage. 5 Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads. 6 (Der hængte) hvide, grønne og blaae (Tapeter), heftede (tilsammen) med kostelige linnede og Purpur-Snorer, i Sølvringe og paa Marmorstøtter; Bænkene vare af Guld og Sølv, paa Gulvet var Porphyr og Marmor-(Steen) og Pari-(Steen) og fiolblaa (Steen). 7 Og man gav (dem) at drikke i Guldkar, og Karrene vare af adskillig (Dannelse), og der var megen kongelig Viin, som Kongen formaaede.
  • Sal 112:5 : 5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
  • Fork 2:2-3 : 2 Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det? 3 Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.
  • Fork 10:19 : 19 Man gjør Maaltid til at lee, og Vinen glæder de Levende, og Penge svare til Alting.
  • Jes 5:11 : 11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
  • Jes 28:3 : 3 Den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim, de skulle nedtrædes med Fødder.
  • Jes 28:7-8 : 7 Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen. 8 Thi alle Borde ere fulde af Spy (og) Skarn, (saa der er) ikke Sted (mere).
  • Jer 51:57 : 57 Og jeg vil gjøre dens Høvedsmænd og dens Vise, dens Fyrster og dens Forstandere og dens Stærke drukne, og de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
  • Dan 5:1-5 : 1 Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde. 2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem. 3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer. 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen. 5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
  • Hos 4:11 : 11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
  • Nah 1:10 : 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
  • Hab 2:15-16 : 15 Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel! 16 Du skal (ogsaa) mættes med Skam mere end med Ære; drik du ogsaa, og lad see Forhuden; Herrens høire Haands Bæger skal gaae omkring til dig, og et skammeligt Spy (skal komme) over din Ære.
  • Matt 10:16 : 16 See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.
  • Luk 14:12 : 12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
  • Luk 21:34 : 34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.
  • Rom 13:13 : 13 Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
  • Ef 5:14 : 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
  • Ef 5:18 : 18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
  • 1 Tess 5:7-8 : 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten. 8 Men lader os, som ere Dagens (Børn), være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Pantser og som en Hjelm Saliggjørelsens Haab.
  • Ordsp 23:29-35 : 29 Hvem (vederfares) Vee? hvem Fattigdom? hvem Trætter? hvem Klage? hvem Saar uden Aarsag? hvem røde Øine? 30 Dem, som tøve (længe) ved Vinen, dem, som komme at søge efter blandet (Drik). 31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges. 32 Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk; 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting, 34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten. 35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen.

    38 Og det skede ved ti Dage (derefter), da slog Herren Nabal, og han døde.

    39 Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være Herren, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra det Onde, og Herren betalte Nabals Ondskab paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail, at tage sig hende til en Hustru.

    40 Og der Davids Tjenere kom til Abigail i Carmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig, at tage dig sig til en Hustru.

    41 Og hun stod op og nedbøiede sig med sit Ansigt til Jorden, og hun sagde: See, (her er) din Tjenesteqvinde til en Tjenerinde til at toe min Herres Tjeneres Fødder.

    42 Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede, og red paa et Asen, og (med hende) hendes fem Piger, som fulgte efter hende; og hun drog efter Davids Bud og blev ham til en Hustru.

  • 80%

    17 Saa vid nu og see, hvad du vil gjøre, thi der er fuldkommen besluttet en Ulykke over vor Herre og over alt hans Huus, og han er et Belials Barn, saa at man ikke kan tale til ham.

    18 Da skyndte Abigail sig og tog to hundrede Brød og to Flasker Viin og fem tillavede Faar og fem Maader stegte Ax og hundrede Klaser Rosiner og to hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener.

    19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende.

    20 Og det skede, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, see, da drog David og hans Mænd ned imod hende; og hun mødte dem.

    21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 79%

    14 Og en ung Karl af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, tilkjende og sagde: See, David sendte Bud fra Ørken at velsigne vor Herre, men han foer paa dem.

    15 Og de Mænd have været os saare gode, og vi bleve ikke forhaanede, og vi savnede ikke Noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.

  • 77%

    2 Og der var en Mand i Maon, og han havde sin Gjerning i Carmel, og den samme Mand var meget stor, og han havde tre tusinde Faar og tusinde Gjeder; og det skede, at han klippede sine Faar i Carmel.

    3 Og Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrues Navn Abigail; og Qvinden var af god Forstand og deilig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gjerninger, og han var en Calebiter.

    4 Men David hørte i Ørken, at Nabal klippede sine Faar.

    5 Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaaer op til Carmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.

    6 Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!

  • 77%

    23 Der Abigail saae David, da skyndte hun sig og nedsteg af Asenet; og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøiede sig mod Jorden.

    24 Og hun faldt for hans Fødder og sagde: (Hør) mig, min Herre! denne Misgjerning skal være min; og Kjære, lad din Tjenesteqvinde tale for dine Øren, og hør din Tjenesteqvindes Ord.

    25 Min Herre, Kjære, sætte ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenesteqvinde, saae ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.

    26 Og nu, min Herre, (saa vist som) Herren lever, og (saa vist som) din Sjæl lever, har Herren forhindret dig, at du skulde ikke komme til (at udøse) Blod, og din Haand skulde frelse dig; og nu skulle dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, være som Nabal.

    27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.

  • 76%

    31 da skal dette ikke være dig (en Aarsag) til at snuble eller min Herres Hjerte til et Anstød, at han har udøst Blod uforskyldt, og at min Herre har frelst sig selv; og naar Herren gjør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenesteqvinde ihu.

    32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig!

    33 Og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at komme til (at udøse) Blod, og at min Haand skulde have frelst mig!

    34 Og sandelig, (saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig, at jeg gjorde dig ikke Ondt, havde du ikke skyndet dig og kommet imod mig, da havde ikke Nabal beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, En, som pisser paa Væggen.

    35 Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person.

  • 75%

    8 Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.

    9 Og Davids unge Karle kom og talede til Nabal efter alle disse Ord i Davids Navn; og de lode af.

    10 Og Nabal svarede Davids Tjenere og sagde: Hvo er David, og hvo er Isai Søn? der ere nuomstunder mange Tjenere, som rive sig løs, hver fra sin Herres Ansigt.

    11 Og skulde jeg tage mit Brød og mit Vand og mit slagtede (Fæ), som jeg haver slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, som jeg ikke veed, hvorfra de ere?

  • 13 Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.

  • 20 Og Abner kom til David i Hebron, og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gjæstebud.

  • 25 Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!

  • 69%

    4 Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.

    5 Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.

    6 Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).

  • 5 Og Davids to Hustruer vare fangne: Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals, den Carmeliters, Hustru.

  • 16 Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.

  • 3 Og David boede hos Achis i Gath, han og hans Mænd, hver med sit Huus, David og hans to Hustruer, Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals Hustru, den Carmelitiske.

  • 26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

  • 25 Og hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade; og de stode op og gik bort den samme Nat.

  • 21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.

  • 4 Og Pigen var overmaade deilig, og hun pleiede Kongen og tjente ham; men Kongen kjendte hende ikke.

  • 14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.

  • 5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.

  • 41 Og Adonja hørte det, og alle de Indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor (skeer) det Skrig i Staden, som er oprørt?

  • 12 Kommer, (sige de,) jeg vil tage Viin, og lader os drikke stærk Drik, og imorgen skal det være som paa denne Dag, (den skal være) stor, (ja) saare Ypperlig.