2 Samuelsbok 11:13
Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
2Og det skede paa en Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Huus, og saae fra Taget en Qvinde, som badede sig, og den Qvinde var saare deilig af Udseende.
3Og David sendte hen og lod spørge efter Qvinden; og En sagde: Er det ikke Bathseba, Eliams Datter, Urias, den Hethiters, Hustru?
4Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laae han hos hende, men hun helligede sig af sin Ureenhed, og hun vendte tilbage til sit Huus.
5Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
6Da sendte David til Joab, (sigende:) Send Uria, den Hethiter, til mig; og Joab sendte Uria til David.
7Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det (stod) vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen.
8Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Huus og toe dine Fødder; der Uria gik ud af Kongens Huus, da gik (man med) kongelig Skjenk ud efter ham.
9Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.
10Og de gave David tilkjende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Huus; da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Veien? hvi gik du ikke ned i dit Huus?
11Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have leiret sig paa Marken, skulde jeg, jeg da gaae ind i mit Huus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? (saa vist som) du lever, og din Sjæl lever, jeg gjør ikke denne Gjerning.
12Da sagde David til Uria: Bliv og idag her, saa vil jeg imorgen lade dig fare; saa blev Uria i Jerusalem den samme Dag og den anden Dag.
14Og det skede om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.
15Og han skrev i Brevet, sigende: Sætter Uria foran, der, hvor Krigen er stærkest, og vender tilbage fra ham, at han kan blive slagen og døe.
16Og det skede, der Joab tog vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der vare stridbare Mænd.
17Og der de Mænd af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der (Nogle) af Folket, af Davids Tjenere, og Uria, den Hethiter, døde ogsaa.
18Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager.
22Og Budet gik, og kom og gav David tilkjende alt det, som Joab havde sendt ham for.
23Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi vare efter dem indtil Døren af Porten.
24Men Skytterne skjøde fra Muren paa dine Tjenere, og der ere (Nogle) ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Uria, din Tjener, den Hethiter, ogsaa død.
25Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke den Gjerning synes ond for dine Øine, thi Sværdet fortærer paa den og den (Maade); hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den! og gjør ham frimodig.
26Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre.
27Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
9Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd.
10Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.
11Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol.
25Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!
15Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.
16Og David søgte Gud for Drengen, og David fastede meget og gik ind og blev Natten over, og laae paa Jorden.
17Da opstode de Ældste af hans Huus for ham og vilde opreise ham fra Jorden; men han vilde ikke, og aad ikke Brød med dem.
36Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen.
41Uria, den Hethiter; Sabad, Ahlai Søn;
15Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.
16Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.
15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.
20Og Abner kom til David i Hebron, og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gjæstebud.
20Da stod David op fra Jorden, og toede sig og salvede sig og omskiftede sine Klæder, og gik ind i Herrens Huus og tilbad; og der han kom til sit Huus, da begjærede han (Mad), og de satte Brød for ham, og han aad.
26Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham igjen fra den Vandgrav Sira; men David vidste det ikke.
35Der alt Folket kom ind, at de vilde komme David til at æde Brød, der det var endnu Dag, da svoer David og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge end saa dertil, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaaer ned!
19Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.
28Og Kong David svarede og sagde: Kalder Bathseba til mig; og hun kom for Kongen og stod for Kongens Ansigt.
15Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.
16Og de droge ud om Middagen; og Benhadad drak (og var) drukken i Paulunerne, han og Kongerne, (nemlig) de to og tredive Konger, som hjalp ham.
39Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem.
15Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den Sunamitiske, tjente Kongen.
11Og de fandt en ægyptisk Mand paa Marken, og de toge ham (med sig) til David; og de gave ham Brød, og han aad, og de gave ham Vand at drikke.
39Uria, den Hethiter; alle (tilsammen vare) syv og tredive.
7Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
32Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.