2 Krønikebok 18:24
Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du skal gaae ind fra et Kammer i det andet for at skjule dig.
Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du skal gaae ind fra et Kammer i det andet for at skjule dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.
24Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
25Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig.
26Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.
27Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.
28Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
22Og nu, see, Herren haver givet en løgnagtig Aand i disse dine Propheters Mund; men Herren haver talet Ondt over dig.
23Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den Vei, (paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
25Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn,
26og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.
27Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
11Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give (den) i Kongens Haand.
12Og Budet, som var gaaet hen at kalde Michæas, talede til ham, sigende: See, Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord og være som Ens af dem, og tal Godt.
13Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som min Gud siger (mig), det vil jeg tale.
14Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig, eller skal jeg lade være? og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.
15Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
12Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
13Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt.
14Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som Herren siger mig, det vil jeg tale.
15Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
16Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
17Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
18Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
19Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.
8Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
9Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
7Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad, — men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men alle sine Dage Ondt — det er Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
8Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
9Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, og de sadde i Gaarden ved Døren af Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt.
17Da sagde Israels Konge til Josaphat: Haver jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
18Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende ved hans høire og ved hans venstre Side.
11Og Michaja, Søn af Gemarja, Søn af Saphan, hørte alle Herrens Ord af Bogen.
13Og Michaja gav dem alle Ordene tilkjende, som han havde hørt, der Baruch læste i Bogen for Folkets Øren.
14Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her); at han skal slaae mig ihjel.
29Og Israels Konge sagde til Josaphat: Jeg vil forklæde mig og komme i Krigen, men tag du dine Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig, og de kom i Krigen.
11Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).
12Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.
30Og Israels Konge sagde til Josaphat: Jeg vil forklæde mig og komme i Krigen, men tag du dine Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og kom i Krigen.
19Da sagde Fyrsterne til Baruch: Gak, skjul dig, du og Jeremias, at Ingen veed, hvor I ere.
8Og han opslog Judæ Dække; og du saae dig om paa den samme Dag om Rustning i Skovens Huus.
17See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
3Og du, du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal vist gribes og gives i hans Haand, og dine Øine skulle see Kongen af Babels Øine, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel.
18Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
38Da gik Propheten og stod for Kongen paa Veien, og forvendte sig med et Klæde over sine Øine.
24Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe.
12Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Prophet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord tilkjende, som du taler i dit Sengekammer.
14Og Kong Zedekias sendte hen og lod hente Jeremias, Propheten, til sig, til den tredie Indgang, som var i Herrens Huus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om et Ord, du skal ikke dølge det Ord for mig.
20Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
5Du skal bryde dig igjennem Væggen for deres Øine, og udføre det derigjennem.
4Og Zedekias, Judæ Konge, skal ikke undkomme fra Chaldæernes Haand, men han skal visseligen gives i Kongen af Babels Haand, og han skal tale med sin Mund til hans Mund, og see med sine Øine hans Øine.