2 Krønikebok 23:21

Original Norsk Bibel 1866

Og alt Folket i Landet var glad, og Staden var stille, efterat de havde dræbt Athalia med Sværdet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 11:20 : 20 Og alt Folket i Landet var glad, og Staden blev stille, efterat de havde slaget Athalia ihjel med Sværdet i Kongens Huus.
  • Sal 58:10-11 : 10 Førend eders Gryder fornemme (Ild) af Tornebusken, skal (Gud) drive den som levende, som i Vrede, bort med en Storm. 11 En Retfærdig skal glæde sig, naar han seer Hevnen; han skal toe sine Trin i den Ugudeliges Blod.
  • Ordsp 11:10 : 10 En Stad skal fryde sig, naar det gaaer de Retfærdige vel, og naar de Ugudelige omkomme, (da bliver der) Frydesang.
  • Åp 18:20 : 20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter! fordi Gud haver udført eders Ret imod den.
  • Åp 19:1-4 : 1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    12 Siden udførte han Kongens Søn, og satte Kronen paa ham og (gav ham) Vidnesbyrdet, og de gjorde ham til Konge og salvede ham, og de sloge Hænderne (tilsammen) og sagde: Kongen leve!

    13 Der Athalia hørte Drabanternes Røst (og) Folkets, da kom hun til Folket i Herrens Huus.

    14 Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør!

    15 Men Jojada, Præsten, bød de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, og sagde til dem: Fører hende hen ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, dræber ham med Sværdet; thi Præsten havde sagt, at hun skulde ikke dræbes i Herrens Huus.

    16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.

    17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.

    18 Da kom alt Folket af Landet ind i Baals Huus, og de nedbrøde hans Altere, og hans Billeder sønderbrøde de aldeles, og sloge Matthan, Baals Præst, ihjel lige for Alterne; men Præsten beskikkede Embederne i Herrens Huus.

    19 Og han tog de Øverste over Hundrede og Høvedsmændene og Drabanterne og alt Folket i Landet, og de førte Kongen ned fra Herrens Huus og kom ad den Vei igjennem Drabanternes Port til Kongens Huus; og han sad paa Kongernes Throne.

    20 Og alt Folket i Landet var glad, og Staden blev stille, efterat de havde slaget Athalia ihjel med Sværdet i Kongens Huus.

    21 Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge.

  • 10 Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.

    11 Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!

    12 Der Athalia hørte Folkets Røst, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Huus.

    13 Og hun saae, og see, Kongen stod ved sin Støtte i Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne (vare der) med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lov; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!

    14 Men Jojada, Præsten, lod de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, gaae ud, og sagde til dem: Fører hende ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, skal dræbes med Sværd; thi Præsten havde sagt: I skulle ikke dræbe hende i Herrens Huus.

    15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.

    16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.

    17 Siden gik alt Folket ind i Baals Huus og nedbrøde det, og sønderbrøde hans Altere og hans Billeder; og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Alterne.

  • 20 Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.

  • 75%

    8 Og det skede, der Dommen udførtes af Jehu imod Achabs Huus, da fandt han de Øverste af Juda og Ahasias Brødres Sønner, som tjente Ahasia, og slog dem ihjel.

    9 Siden ledte han efter Ahasia, og de grebe ham, og han, han havde skjult sig i Samaria, og de førte ham til Jehu og dræbte ham og begrove ham; thi de sagde: Han er Josaphats Søn, som søgte Herren i sit ganske Hjerte; og der var Ingen af Ahasias Huus, som formaaede (med sin) Kraft at (antage) Riget.

    10 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og omkom al kongelig Sæd i Judæ Huus.

    11 Men Josabeath, Kongens Datter, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt iblandt Kongens Sønner, som bleve dræbte, og satte ham med sin Amme i Sengekammeret; og Josabeath, Kong Jorams Datter, Jojadas, Præstens, Hustru, skjulte ham, — thi hun, hun var Ahasias Søster — for Athalias Ansigt, at hun ikke dræbte ham.

    12 Og han var skjult hos dem i Guds Huus sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.

  • 75%

    1 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd.

    2 Men Joseba, Kong Jorams Datter, Ahasias Søster, tog Joas, Ahasias Søn, og stjal ham midt af Kongens Børn, dem, som bleve dræbte, ham og hans Amme, i Sengekammeret; og de skjulte ham for Athalias Ansigt, saa at han ikke blev dræbt.

    3 Og han var med hende i Herrens Huus skjult i sex Aar; men Athalia var Dronning i Landet.

    4 Men i det syvende Aar sendte Jojada og tog de Øverste over Hundrede, Høvedsmændene og Drabanterne, og lod dem komme til sig i Herrens Huus; og han gjorde en Pagt med dem og tog en Ed af dem i Herrens Huus, og viste dem Kongens Søn.

  • 70%

    1 Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.

    2 Ahasia var to og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri (Søns) Datter.

  • 24 Og Folket i Landet slog dem alle, som havde forbundet sig imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.

  • 25 Men Folket i Landet slog alle dem (ihjel), som gjorde det Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.

  • 25 Og det skede, der han havde fuldendt at gjøre Brændofferet, da sagde Jehu til Drabanterne og Høvedsmændene: Gaaer ind, slaaer dem, Ingen maa komme ud; og de sloge dem med skarpe Sværd; og Drabanterne og Høvedsmændene kastede dem bort, og de kom til Baals Huses Stad.

  • 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.

    26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.

  • 7 Thi da Athalia handlede ugudeligen, havde hendes Sønner igjennembrudt Guds Huus; ja og alt det, som var helliget til Herrens Huus, havde de lavet til Baalim.

  • 27 Siden vendte sig hver Mand af Juda og Jerusalem tilbage, og Josaphat fremmest for dem, at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde glædet dem over deres Fjender.

  • 26 Ahasia var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Athalia, Omri, Israels Konges, (Søns) Datter.

  • 30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.

  • 1 Men Josaphat, Judæ Konge, kom tilbage til sit Huus med Fred til Jerusalem.

  • 17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.

  • 5 Og det skede, der Riget var bekræftet i hans Haand, da slog han sine Tjenere, som havde slaget Kongen, hans Fader.

  • 23 Og det skede, der Aaret var omme, drog de Syrers Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem, og fordærvede af Folket alle Folkets Øverster; og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damascus.

  • 65%

    20 Og hans Tjenere opstode og forbandt sig (tilsammen) med et Forbund, og de sloge Joas i Millo Huus, hvor man gaaer ned til Silla.

    21 Nemlig Josachar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham, og han døde, og de begrove ham med hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 15 Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret i deres ganske Hjerte og søgte ham i deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.

  • 30 Saa blev Josaphats Rige stille, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.

  • 40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.

  • 11 Saa slog Jehu Alle, som vare overblevne af Achabs Huus i Jisreel, og alle hans store (Mænd) og hans Kyndinger og hans Præster, indtil han lod ham ikke en Overbleven tilovers.

  • 2 (du, som var) fuld af megen Brusen, du brusende Stad, du glade Stad! dine Ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.