2 Krønikebok 26:21
Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.
Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
5Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet.
6Men det Øvrige af Asarias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige HandelersBog?
7Og Asaria laae med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i Davids Stad, og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
22Men det Øvrige af Usias Handeler, de første og de sidste, haver Propheten Esaias, Amos Søn, beskrevet.
23Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
17Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk.
18Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.
19Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret.
20Og Asaria, den Ypperstepræst, vendte Ansigtet til ham, og alle Præsterne, og see, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra, ja han skyndte sig ogsaa selv at gaae ud, thi Herren havde slaget ham.
11da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen.
12Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine,
44den Mand er spedalsk, han er ureen; Præsten skal aldeles dømme ham ureen, hans Plage er paa hans Hoved.
45Og den Spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skjægget over Munden, og han skal raabe: Ureen! Ureen!
46Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være ureen, han er ureen; han skal boe alene, hans Bolig skal være, udenfor Leiven.
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Usia, hans Fader, havde gjort, uden at han ikke kom i Herrens Tempel; og Folket fordærvede sig endnu.
3Usia var sexten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jecholia af Jerusalem.
1Da tog alt Judæ Folk Usia, da han var sexten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.
44da skal Præsten komme, og naar han beseer det, og see, Plagen haver givet sig videre ud i Huset, da er det en fortærende Spedalskhed i Huset, det er ureent.
25da skal Præsten besee den, og see, er Haaret i den skinnende Plet forvandlet til hvidt, og den er dybere at see til end den (anden) Hud, da er det Spedalskhed, der haver blomstret udi det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage.
26Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage.
27Og Præsten skal besee ham paa den syvende Dag; dersom den haver givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage.
18Og efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Sygdom, (saa at) der var ingen Lægedom.
19Og det skede fra Aar til Aar, saa at, der Tiden var forløben efter to Aar, gik hans Indvolde ud med hans Sygdom, og han døde af onde Sygdomme; og hans Folk gjorde ingen Brand for ham, som (de havde gjort) Brand for hans Fædre.
7Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten.
8Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed.
9Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten.
1I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet.
6Og han vendte tilbage at lade sig læge i Jisreel, thi han havde Saar, som de havde slaget ham i Rama, der han stred med Hasael, Kongen af Syrien; og Asaria, Jorams Søn, Judæ Konge, drog ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, thi han laae syg.
54
55
1I det syv og tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asaria, Amazias, Judæ Konges, Søn, Konge.
2Denne skal være Loven for den Spedalske paa hans Renselses Dag: At han skal fremføres til Præsten.
3Og Præsten skal gaae ud, udenfor Leiren; og Præsten skal besee (ham), og see, dersom den Spedalskheds Plage er lægt paa den Spedalske,
32I det andet Pekahs, Remalias Søns, Israels Konges, Aar blev Jotham, Usias, Judæ Konges, Søn, Konge.
20Og naar Præsten beseer (ham), og see, den er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden.
21Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar paa, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage,
22Men dersom den giver sig flux videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, (thi) det er Plagen.
3Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen.
4Men er der en hvid skinnende Plet paa hans Kjøds Hud, og den ikke er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke (den, som har) Plagen, inde i syv Dage.
1I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
57til at lære, paa hvad Dag Noget er ureent, og paa hvad Dag det er reent; denne er Loven om Spedalskhed.
34Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, han gjorde efter alt det, som Usia, hans Fader, gjorde.
34Naar I komme i Canaans Land, hvilket jeg giver eder til Eiendom, og jeg lader komme Spedalskheds Plage i et Huus, udi eders Eiendoms Land,
27Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.
32Denne er Loven for den, som Spedalskheds Plage er paa, hvis Haand ikke formaaer (meget), i hans Renselse.
51Og naar han seer Plagen paa den syvende Dag, at Plagen haver givet sig videre ud paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa Skindet, paa Alt, som gjøres af Skind til nogen Gjerning, da er Plagen en indædende Spedalskhed, det er ureent.
13Sallum, Jabes Søn, blev Konge i det ni og tredivte Usias, Judæ Konges, Aar og regjerede en Maaned i Samaria.
11Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
18Tilmed Sabbatens Dække, som de havde bygget ved Huset, og Kongens yderste Opgang afvendte han fra Herrens Huus for Kongen af Assyriens Skyld.