2 Krønikebok 21:18

Original Norsk Bibel 1866

Og efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Sygdom, (saa at) der var ingen Lægedom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 21:15 : 15 Og du (skal plages) med mange Sygdomme, med dine Indvoldes Sygdom, indtil dine Indvolde formedelst Sygdom gaae ud Dag til Dag.
  • Apg 12:23 : 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
  • 2 Kong 9:29 : 29 Og i det ellevte Jorams, Achabs Søns, Aar blev Ahasia Konge over Juda.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19Og det skede fra Aar til Aar, saa at, der Tiden var forløben efter to Aar, gik hans Indvolde ud med hans Sygdom, og han døde af onde Sygdomme; og hans Folk gjorde ingen Brand for ham, som (de havde gjort) Brand for hans Fædre.

    20Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede (saa), at Ingen (havde) Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.

  • 14see, saa skal Herren slaae dig med stor Plage paa dit Folk og paa dine Børn og paa dine Hustruer og paa alt dit Gods.

    15Og du (skal plages) med mange Sygdomme, med dine Indvoldes Sygdom, indtil dine Indvolde formedelst Sygdom gaae ud Dag til Dag.

    16Saa opvakte Herren imod Joram Philisternes og Arabernes Aand, som ere ved Morianernes Side.

    17Og de droge op i Juda og brøde ind derudi, og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Huus, og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers, uden Joachas, den yngste af hans Sønner.

  • 5Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet.

  • 5Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, at de sloge ham og bortførte en stor (Hob) fangen af hans (Folk) og førte (dem) til Damascus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, at han slog ham (med) et stort Slag.

  • 21Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.

  • 17Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.

  • 35Herren skal slaae dig med en ond Byld paa Knæerne og paa Laarene, af hvilken du skal ikke kunne læges, fra din Fodsaale og til din Hovedisse.

  • 34Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til sin Kjøresvend: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret.

  • 25Og der de vare dragne fra ham, — men de forlode ham i store Sygdomme — gjorde hans Tjenere et Forbund imod ham for Jojadas, Præstens, Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, at han døde; og de begrove ham i Davids Stad, men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.

  • 20Og Jeroboam formaaede ikke ydermere (Noget med sin) Kraft i Abias Dage, og Herren slog ham, at han døde.

  • 6Og han vendte tilbage at lade sig læge i Jisreel, thi han havde Saar, som de havde slaget ham i Rama, der han stred med Hasael, Kongen af Syrien; og Asaria, Jorams Søn, Judæ Konge, drog ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, thi han laae syg.

  • 15Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.

  • 33Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til Kjøresvenden: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret.

  • 22Herren skal slaae dig med Svindsot og med hidsig Feber og med Hede og Brynde og Sværd og Tørke og brændt Korn; og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer.

  • 23Og Skytterne skjøde Kong Josias; da sagde Kongen til sine Tjenere: Fører mig, over, thi jeg er svarligen saaret.

    24Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias.

  • 21Nemlig Josachar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham, og han døde, og de begrove ham med hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 27Herren skal slaae dig med ægyptiske Bylder og med Artsbylder og med Skurv og med Kløe, af hvilke du skal ikke kunne læges.

  • 2Og Ahasia faldt igjennem Sprinkelet i sin Sal, som var i Samaria, og blev syg; og han sendte Bud og sagde til dem: Gaaer hen, adspørger ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, om jeg skal leve af denne Sygdom.

  • 20See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 69%

    16Og han talede til ham: Saa sagde Herren: Fordi at du sendte Bud til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, mon (det skede), fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge ved hans Ord? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.

    17Saa døde han efter Herrens Ord, som Elias havde talet; og Joram blev Konge i hans Sted i det andet Jorams, Josaphats Søns, Judæ Konges, Aar, fordi han havde ingen Søn.

  • 21Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.

  • 35Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at ham blev Ingen øvrig igjen; og de indtoge hans Land til Eiendom.

  • 7Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.

  • 27Der Ahasia, Judæ Konge, det saae, da flyede han ad Veien til Huset ved Haven; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa Vognen, der hvor man farer op til Gur, som er ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.

  • 23Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 30Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.

  • 23Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.

  • 24Men Jehu greb med fuld Magt fat paa Buen og skjød Joram imellem hans Arme, at Pilen foer ud af hans Hjerte; og han bøiede sig i sin Vogn.

  • 7Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.

  • 61Ja al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal Herren lade komme over dig, indtil du ødelægges.

  • 19Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.

  • 29Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judæ Konge, kom ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, fordi han laae syg.

  • 9Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.

  • 23Og det skede, der Aaret var omme, drog de Syrers Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem, og fordærvede af Folket alle Folkets Øverster; og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damascus.

  • 8Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.

  • 12Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.

  • 1I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.

  • 20Og det gik ham saa; thi Folket nedtraadte ham i Porten, at han døde.

  • 8Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.