2 Kongebok 23:3

Original Norsk Bibel 1866

Og Kongen stod ved Støtten og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at de skulde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl, for at stadfæste denne Pagtes Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket stod i den Pagt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 11:14 : 14 Og hun saae, og see, da stod Kongen hos Støtten, som Skik var, og Fyrsterne og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basunerne; da sønderrev Athalia sine Klæder og raabte: Oprør! Oprør!
  • 2 Kong 11:17 : 17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.
  • 5 Mos 13:4 : 4 I skulle vandre efter Herren eders Gud, og frygte ham, og holde hans Bud, og høre paa hans Røst, og tjene ham, og hænge ved ham.
  • 5 Mos 29:1 : 1 Disse ere den Pagtes Ord, som Herren befoel Mose at gjøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem i Horeb.
  • 5 Mos 29:10-15 : 10 I staae idag allesammen for Herrens eders Guds Ansigt, eders Øverster for eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel, 11 eders smaae Børn, eders Hustruer og din Fremmede, som er midt i dine Leire, baade din Vedhugger og din Vanddrager; 12 at du skal træde over i Herrens din Guds Pagt og i hans Ed, som Herren din Gud gjør med dig idag; 13 at han maa opreise dig idag, sig til et Folk, og han maa være dig til en Gud, saasom han haver tilsagt dig, og saasom han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob. 14 Og ikke med eder aleneste gjør jeg denne Pagt og denne Ed, 15 men med den, som her er og staaer idag med os for Herrens vor Guds Ansigt, og med den, som her idag ikke er med os;
  • Jos 24:24-25 : 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Skik og Ret for i Sichem.
  • 2 Mos 24:3 : 3 Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.
  • 2 Mos 24:7-8 : 7 Og han tog Pagtens Bog og læste for Folkets Øren, og de sagde: Vi ville gjøre alt det, som Herren haver sagt, og være lydige. 8 Da tog Mose Blodet og stænkede paa Folket og sagde: See, det er den Pagtes Blod, som Herren haver gjort med eder over alle disse Ord.
  • 5 Mos 4:45 : 45 Disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Rettene, som Mose sagde til Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,
  • 5 Mos 5:1-3 : 1 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Rette, som jeg taler for eders Øren idag; og lærer dem og bevarer dem, for at gjøre dem. 2 Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb. 3 Herren haver ikke gjort denne Pagt med vore Fædre, men med os, ja med os selv, som her ere allesammen levende paa denne Dag.
  • 5 Mos 6:1 : 1 Og dette er det Bud, de Skikke og de Rette, som Herren eders Gud haver budet at lære eder, for at I skulle gjøre (derefter) i Landet, til hvilket I drage over for at eie det;
  • 5 Mos 6:5 : 5 Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af al din Formue.
  • 5 Mos 8:19 : 19 Og det skal skee, om du glemmer Herren din Gud og vandrer efter andre Guder, og tjener dem og tilbeder for dem, da vidner jeg over eder idag, at I skulle aldeles omkomme,
  • 5 Mos 10:12 : 12 Og nu, Israel, hvad begjærer Herren din Gud af dig? uden at du skal frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veie, og at elske ham, og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl,
  • 5 Mos 11:13 : 13 Og det skal skee, dersom I alvorligen høre mine Bud, som jeg byder eder idag, at elske Herren eders Gud, og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl,
  • 2 Krøn 15:12-14 : 12 Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl. 13 Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade Liden og Stor, baade Mand og Qvinde. 14 Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.
  • 2 Krøn 23:13 : 13 Og hun saae, og see, Kongen stod ved sin Støtte i Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne (vare der) med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lov; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!
  • 2 Krøn 23:16 : 16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.
  • 2 Krøn 29:10 : 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
  • 2 Krøn 34:31-33 : 31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog. 32 Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt. 33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
  • Esra 10:3 : 3 Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.
  • Neh 9:38 : 38 Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.
  • Neh 10:28-39 : 28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig, 29 de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke, 30 og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døttre, ei heller tage deres Døttre til vore Sønner, 31 og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg, 32 og at vi vilde stadfæste et Bud paa os, at give aarligen en Trediedeel af en Sekel til vor Guds Huses Tjeneste, 33 til Skuebrød og det idelige Madoffer og til idelige Brændoffere paa Sabbaterne, Nymaanederne, til bestemte Tider, og til de hellige Ting, og til Syndofferne til at gjøre Forligelse for Israel, og (til) al vor Guds Huses Gjerning. 34 Og vi kastede Lod om Vedens Offer for Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde føre det til vor Guds Huus, efter vore Fædres Huus, paa bestemte Tider, aarligaars, til at optænde paa Herrens vor Guds Alter, saasom det er skrevet i Loven, 35 og til at fremføre vort Lands Førstegrøde, og Førstegrøden af allehaande Frugt, af allehaande Træer, aarligaars, til Herrens Huus, 36 og de Førstefødte af vore Sønner og af vore Bæster, saasom skrevet er i Loven, og de Førstefødte af vort store Qvæg og smaa Qvæg, at føre (dem) til vor Guds Huus, til Præsterne, dem, som tjene i vor Guds Huus, 37 og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder, 38 og at en Præst, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende, og Leviterne skulde opføre Tiende af Tienden til vor Guds Huus, til Kammerne, til Forraadshuset. 39 Thi Israels Børn og Levi Børn skulde føre Kornets, Mostens og Oliens Opløftelse til Kammerne, fordi der ere Helligdommens Kar og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne; at vi skulde ikke forlade vor Guds Huus.
  • Sal 19:7-9 : 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede. 8 Herrens Lov er fuldkommen, som omvender Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, som gjør den Vankundige viis. 9 Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
  • Fork 8:2 : 2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
  • Jer 4:2 : 2 Men du skal sværge: (Saa vist som) Herren lever! i Sandhed, i Dom og i Retfærdighed, og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af ham.
  • Jer 50:5 : 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
  • Matt 22:36-37 : 36 Mester! hvilket er det store Bud i Loven? 37 Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind.
  • Hebr 8:8-9 : 8 Men han klager over dem og siger: See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil fuldbyrde en ny Pagt med Israels Huus og med Judæ Huus; 9 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren. 10 Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk. 11 Og de skulle ikke lære hver sin Næste og hver sin Broder, og sige: Kjend Herren; thi de skulle alle kjende mig, fra den Lille iblandt dem indtil den Store iblandt dem. 12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser. 13 Idet han siger: en ny, haver han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.
  • Hebr 12:24 : 24 og til den nye Pagts Midler, Jesum, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
  • Hebr 13:20 : 20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 30 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem og Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade Store og Smaae, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Huus.

    31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke i sit ganske Hjerte og i sin ganske Sjæl, at gjøre Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.

    32 Og han lod staae alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin; og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.

    33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.

  • 83%

    1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.

    2 Og Kongen gik op i Herrens Huus, og alle Judæ Mænd og alle Jerusalems Indbyggere med ham, og Præsterne og Propheterne og alt Folket, baade Smaae og Store, og han læste for deres Øren alle Pagtens Bogs Ord, som var funden i Herrens Huus.

  • 3 Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.

  • 16 Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.

  • 17 Da gjorde Jojada en Pagt imellem Herren og imellem Kongen og imellem Folket, at de skulde være Herrens Folk, og imellem Kongen og imellem Folket.

  • 12 Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.

  • 21 Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saasom der er skrevet i denne Pagtes Bog.

  • 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.

  • 61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!

  • 29 de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,

  • 7 Og han tog Pagtens Bog og læste for Folkets Øren, og de sagde: Vi ville gjøre alt det, som Herren haver sagt, og være lydige.

  • 12 at du skal træde over i Herrens din Guds Pagt og i hans Ed, som Herren din Gud gjør med dig idag;

  • 17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,

  • 72%

    16 Herren din Gud byder dig i denne Dag at gjøre disse Skikke og Rette; og du skal holde og gjøre dem i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjæl.

    17 Du haver idag tilsagt Herren, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veie og holde hans Skikke og hans Bud og hans Rette, og at du vil høre hans Røst.

  • 4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,

  • 1 Men i det syvende Aar bestyrkede Jojada sig og tog de Øverste over Hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Johanans Søn, og Asaria, Obeds Søn, og Maaseja, Adajas Søn, og Elisaphat, Sichri Søn, med sig i Pagt.

  • 3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

  • 3 Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til;

  • 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.

  • 23 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.

  • 9 Saa holder denne Pagtes Ord og gjører efter dem, at I kunne gjøre viseligen alt det, som I skulle gjøre.

  • 70%

    13 Og han tog af den kongelige Sæd og gjorde en Pagt med ham, og han bragte ham til (at gjøre) en Ed, men de Vældige i Landet tog han (bort),

    14 at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae.

  • 12 (Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.

  • 10 Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.

  • 9 Herren skal opreise dig, sig til et helligt Folk, saasom han haver svoret dig, naar du holder Herrens din Guds Bud og vandrer i hans Veie.

  • 7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.

  • 5 Og den tredie Part (skal være) i Kongens Huus, og den tredie Part ved Grundporten; men alt Folket (skal være) i Herrens Huses Forgaarde.

  • 6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!

  • 22 Thi om I flitteligen tage vare paa alt dette Bud, som jeg byder eder, at gjøre det, at elske Herren eders Gud, at vandre i alle hans Veie og at hænge ved ham,

  • 38 Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.

  • 18 Og det skal skee, naar han sidder paa sit Riges Throne, da skal han skrive sig denne Lovs Udskrivt i en Bog af den, som er for Præsterne, Leviterne.

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 69%

    14 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

    15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

    16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 14 Og ikke med eder aleneste gjør jeg denne Pagt og denne Ed,

  • 21 Og jeg har beskikket der et Sted til Arken, der hvor Herrens Pagt er udi, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægypti Land.

  • 4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.

  • 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

  • 3 Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.

  • 35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.

  • 10 naar du hører paa Herrens din Guds Røst, at holde hans Bud og hans Skikke, det, som er skrevet i denne Lovbog, naar du omvender dig til Herren din Gud i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjæl.

  • 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.