2 Kongebok 4:11

Original Norsk Bibel 1866

Og det hændte sig en Dag, at han kom derhen, og han veg op paa Salen, og han laae der.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    8 Og det skede en Dag, at Elisa gik over til Sunem, og der var en rig Qvinde, og hun holdt ved ham, at han skulde æde Brød; og det skede, saa tidt han gik der igjennom, veg han (af Veien) derhen at æde Brød.

    9 Og hun sagde til sin Mand: Kjære, see, jeg veed, at det er en hellig Guds Mand, denne, som kommer idelig ind til os.

    10 Kjære, lad os gjøre et lidet muret Kammer ovenpaa og sætte ham derudi en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage; og det skal skee, naar han kommer til os, at han kan vige derhen.

  • 77%

    12 Og han sagde til Gihesi, sin Dreng: Kald ad denne sunamitiske (Qvinde); og der han kaldte ad hende, da stod hun for hans Ansigt.

    13 Thi han havde sagt til ham: Kjære, siig til hende: See, du haver handlet heel omhyggeligt for os med denne Omhyggelighed; hvad skal man gjøre for dig? er der (nogen Ting, hvori man kan) tale for dig til Kongen eller til Stridshøvedsmanden? og hun havde sagt: Jeg boer midt iblandt mit Folk.

    14 Da havde han sagt: Hvad kan man da gjøre for hende? og Gihesi havde sagt: Sandeligen hun haver ingen Søn, og hendes Mand er gammel.

    15 Derfor havde han sagt: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da stod hun i Døren.

    16 Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved (denne) Aarets Tid, skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nei, min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde.

    17 Og Qvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den samme bestemte Tid, ved (samme) Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.

    18 Og Barnet blev stort; og det skede en Dag, at det gik ud til sin Fader til Høstfolkene.

  • 76%

    20 Og han bar ham og førte ham til sin Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.

    21 Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.

    22 Og hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kjære, send mig en af Drengene og en af Aseninderne, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igjen.

    23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!

  • 74%

    31 Og Gihesi gik frem for deres Ansigt og lagde Staven paa Drengens Ansigt, men der var ingen Røst og ingen Agtsomhed; saa gik han tilbage og mødte ham, og gav ham tilkjende og sagde: Drengen vaagnede ikke op.

    32 Og der Elisa kom i Huset, see, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.

    33 Og han gik ind og lukkede Døren til efter dem begge, og bad til Herren.

    34 Og han steg op og laae over Barnet, og lagde sin Mund paa hans Mund, og sine Øine paa hans Øine, og sine Hænder paa hans Hænder, og bredte sig ud over ham, saa at Barnets Legeme blev varmt.

    35 Og han gik tilbage og gik i Huset, een Gang hid og een Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham; da gispede Drengen indtil syv Gange, og Drengen oplod sine Øine.

    36 Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad denne Sunamitiske, og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham; og han sagde: Tag din Søn.

    37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøiede sig ned til Jorden; og hun tog sin Søn og gik ud.

  • 25 Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand til Carmels Bjerg, og det skede, der den Guds Mand saae hende tvært over for, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: See, denne Sunamitiske (er der).

  • 4 Og det skal skee, naar han lægger sig, saa mærk det Sted, hvor han lægger sig, og kom og slaa op ved hans Fødder, og læg dig; og han, han skal give dig tilkjende, hvad du skal gjøre.

  • 11 Disse (kom) ved Jebus, og Dagen hældede saare; og Drengen sagde til sin Herre: Kjære, kom og lad os vige (af Veien) hen til denne Jebusiternes Stad, og blive i den inat.

  • 4 Derfor, saa sagde Herren: Du skal ikke komme ned af din Seng, som du lagde dig op paa, men visseligen døe; og Elias gik bort.

  • 12 Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Prophet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord tilkjende, som du taler i dit Sengekammer.

  • 19 Og han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skjød og førte ham op paa Salen, der hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng.

  • 11 Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus.

  • 8 Og førend de havde lagt sig, da gik hun op til dem paa Taget.

  • 11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.

  • 24 Og der han var udgangen, da kom hans Tjenere ind, og de saae, og see, Salsdørene var lukkede i Laas; og de sagde: Han skjuler visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.

  • 14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.

  • 4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.

  • 13 Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.

  • 9 Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.

  • 9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør.

  • 15 Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den Sunamitiske, tjente Kongen.

  • 18 Da gik Jael ind imod Sisera og sagde til ham: Vig, min Herre, vig til mig, frygt ikke; og han veg ind til hende i Paulunet, og hun dækkede ham med et Rye.

  • 2 Og det skede paa en Aftens Tid, at David stod op af sin Seng og vandrede paa Taget af Kongens Huus, og saae fra Taget en Qvinde, som badede sig, og den Qvinde var saare deilig af Udseende.

  • 24 Og han kom til en Høi, da tog han det af deres Haand og nedlagde det i et Huus; og han lod Mændene gaae, og de gik bort.

  • 27 Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, da holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende (derfra), og den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskeligen bedrøvet i hende, og Herren haver skjult det for mig og ikke givet mig det tilkjende.

  • 15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.

  • 12 Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,

  • 11 Og det hændte sig paa en Dag, der han kom i Huset, at gjøre sin Gjerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset,

  • 20 Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.

  • 26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

  • 15 Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.

  • 7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.

  • 9 Og han gik der ind i en Hule og blev der om Natten; og see, Herrens Ord (kom) til ham og sagde til ham: Hvad har du her (at gjøre), Elias?

  • 17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.