Dommerne 19:11
Disse (kom) ved Jebus, og Dagen hældede saare; og Drengen sagde til sin Herre: Kjære, kom og lad os vige (af Veien) hen til denne Jebusiternes Stad, og blive i den inat.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- 1 Mos 10:16 : 16 og de Jebusiter og Amoriter og Girgasiter,
- Jos 15:63 : 63 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, dem kunde Judæ Børn ikke fordrive; saa boede Jebusiterne tilligemed Judæ Børn i Jerusalem indtil denne Dag.
- Dom 1:21 : 21 Og Benjamins Børn fordreve ikke Jebusiten, som boede i Jerusalem; men Jebusiten boede hos Benjamins Børn i Jerusalem indtil denne Dag.
- Dom 19:10 : 10 Men Manden vilde ikke blive om Natten, men gjorde sig rede og gik bort, og kom til tvært over for Jebus, det er Jerusalem; og et Par sadlede Asener vare med ham, og hans Medhustru var med ham.
- 2 Sam 5:6 : 6 Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod de Jebusiter, som boede i Landet; og de sagde til David, sigende: Du skal ikke komme herind, uden du borttager de Blinde og de Lamme, som de vilde sige: David skal ikke komme herind.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Dom 19:1-1010 vers86%
1 Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.
2 Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.
3 Og hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kjærligen med hende for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asener med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Huus, og der den unge Qvindes Fader saae ham, da blev han glad (og gik) imod ham.
4 Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.
5 Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.
6 Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).
7 Og Manden stod op for at gaae, og hans Svoger nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten.
8 Og han stod aarle op om Morgenen paa den femte Dag for at gaae, da sagde den unge Qvindes Fader: Kjære, vederqvæg dit Hjerte; og de tøvede, indtil Dagen hældede; og de aade begge.
9 Og Manden stod op for at gaae, han og hans Medhustru og hans Dreng; men hans Svoger, den unge Qvindes Fader, sagde til ham: See, Kjære, Dagen tager af, og det bliver Aften, Kjære, bliver Natten over; see, Dagen er ad Ende, bliv her inat og lad dit Hjerte være vel (tilmode), saa kunne I imorgen staae aarle op for (at gaae) eders Vei, og du kan gaae til dit Paulun.
10 Men Manden vilde ikke blive om Natten, men gjorde sig rede og gik bort, og kom til tvært over for Jebus, det er Jerusalem; og et Par sadlede Asener vare med ham, og hans Medhustru var med ham.
- Dom 19:12-2918 vers84%
12 Da sagde hans Herre til ham: Vi ville ikke vige (af Veien) hen til en fremmed Stad, som ikke er af Israels Børn, men vi ville gaae over indtil Gibea.
13 Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.
14 Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.
15 Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.
16 Og see, der kom en gammel Mand fra sin Gjerning af Marken om Aftenen, og Manden var af Ephraims Bjerg, og han var en Fremmed i Gibea; men Mændene paa det Sted vare Benjaminiter.
17 Og han opløftede sine Øine og saae den veifarende Mand paa Stadens Gade; da sagde den gamle Mand: Hvor vil du gaae hen, og hvorfra kommer du?
18 Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.
19 Og jeg haver baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Viin til mig og din Tjenerinde og til Drengen, som er med dine Tjenere; (vi have) ingen Mangel paa nogen Ting.
20 Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden.
21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.
22 Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.
23 Men den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre! Kjære, gjører ikke Ondt, efterat denne Mand er kommen i mit Huus, saa gjører ikke denne Daarlighed.
24 See, (her er) min Datter, (som er) Jomfru, og hans Medhustru, Kjære, dem vil jeg udføre, og dem maae I krænke, og gjøre ved dem, hvad som godt er for eders Øine; men gjører ikke denne daarlige Gjerning mod denne Mand.
25 Men Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte (hende) ud til dem udenfor; og de kjendte hende og handlede skjændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare.
26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.
27 Og der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset, og gik ud at vandre sin Vei, see, da var Qvinden, hans Medhustru, falden for Døren af Huset, og hendes Hænder (laae) paa Dørtærskelen.
28 Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted.
29 Og der han kom til sit Huus, da tog han en Kniv, og tog fat paa sin Medhustru og huggede hende ved hendes Been i tolv Stykker; og han sendte hende i alt Israels Landemærke.
- 1 Mos 19:2-32 vers77%
2 Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat.
3 Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Huus; og han gjorde dem et Gjæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.
- 1 Krøn 11:4-52 vers75%
4 Og David og al Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; thi Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
5 Og Indbyggerne af Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
- Dom 20:4-52 vers73%
4 Da svarede den levitiske Mand, den Qvindes Mand, som var ihjelslagen, og sagde: Jeg og min Medhustru kom til Gibea, som hører Benjamin til, for at blive der om Natten.
5 Og de Mænd i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaae mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.
- Luk 24:28-292 vers71%
28 Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.
29 Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.
- 71%
21 Og Benjamins Børn fordreve ikke Jebusiten, som boede i Jerusalem; men Jebusiten boede hos Benjamins Børn i Jerusalem indtil denne Dag.
- 70%
6 Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod de Jebusiter, som boede i Landet; og de sagde til David, sigende: Du skal ikke komme herind, uden du borttager de Blinde og de Lamme, som de vilde sige: David skal ikke komme herind.
- 70%
5 Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem.
- 2 Kong 4:10-112 vers70%
10 Kjære, lad os gjøre et lidet muret Kammer ovenpaa og sætte ham derudi en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage; og det skal skee, naar han kommer til os, at han kan vige derhen.
11 Og det hændte sig en Dag, at han kom derhen, og han veg op paa Salen, og han laae der.
- 70%
25 Og der han havde viist dem, (hvor de kunde) komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men den Mand og al hans Slægt lode de gaae.
- 69%
5 Der de kom i Zuphs Land, da sagde Saul til sin Dreng, som var med ham: Kom, lad os vende tilbage; maaskee min Fader lader af fra Aseninderne og bekymrer sig for os.
- 69%
8 Og den Mand drog fra Staden Bethlehem i Juda, for at være fremmed, hvor han fandt (Leilighed); og han kom paa Ephraims Bjerg indtil Michæ Huus, for at fuldføre sin Vei.
- 69%
22 Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen.
- 69%
11 Der opbandt han Kamelerne udenfor Staden ved en Vandbrønd, mod Aftens Tid, mod den Tid, (da Qvindfolkene pleiede at) gaae ud, at drage (Vand).
- 69%
9 Og de sagde: Gak bedre hid! og de sagde: Denne Ene er kommen til at være en Fremmed (her), og vil endeligen dømme; nu, vi ville gjøre dig mere Ondt, end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Loth, og traadte til at bryde Døren op.
- 69%
8 Og førend de havde lagt sig, da gik hun op til dem paa Taget.