2 Kongebok 5:14
Da gik han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord; og hans Kjød kom igjen, ligesom en liden Drengs Kjød, og han blev reen.
Da gik han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord; og hans Kjød kom igjen, ligesom en liden Drengs Kjød, og han blev reen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Naaman, Kongen af Syriens Stridshøvedsmand, var en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og høit anseet, thi Herren gav Syrien Frelsning ved ham; og den Mand, han var vældig til Strid, (men) spedalsk.
2 Men (nogle) Tropper af Syrien vare udfaldne og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land; og hun tjente Naamans Hustru.
3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.
4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.
5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.
6 Og han førte Brevet til Israels Konge, (hvori) han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, see, (da skal du vide,) jeg haver sendt Naaman, min Tjener, til dig, at du vilde skille ham af med hans Spedalskhed.
7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.
8 Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.
9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør.
10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kjød komme sig paa dig igjen, og du skal blive reen.
11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
12 Ere ikke de Floder Abana og Pharphar i Damascus bedre end alle de Vande i Israel? kunde jeg ikke toe mig i dem og blive reen? og han vendte sig og foer bort med Vrede.
13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen!
15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener.
34 Og han steg op og laae over Barnet, og lagde sin Mund paa hans Mund, og sine Øine paa hans Øine, og sine Hænder paa hans Hænder, og bredte sig ud over ham, saa at Barnets Legeme blev varmt.
35 Og han gik tilbage og gik i Huset, een Gang hid og een Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham; da gispede Drengen indtil syv Gange, og Drengen oplod sine Øine.
36 Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad denne Sunamitiske, og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham; og han sagde: Tag din Søn.
27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer.
7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.
8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig og gak imod den Guds Mand, og spørg Herren ad ved ham og siig: Skal jeg leve af denne Sygdom?
9 Og Hasael gik imod ham og tog Gave med sig og allehaande Godt af Damascus, fyrretyve Kamelers Byrde; og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal leve af denne Sygdom?
10 Og Elisa sagde til ham: Gak og siig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren haver ladet mig see, at han skal visselig døe.
21 Da gik han ud til Vandspringet, og han kastede Saltet derhen og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.
22 Saa blev Vandet sundt indtil denne Dag efter Elisas Ord, som han talede.
7 Og han skal stænke over den, som renser sig af Spedalskheden, syv Gange, og han skal rense ham, og lade den levende Spurv (flyve) ud paa Marken.
8 Men den, som renser sig, skal toe sine Klæder, og rage alt sit Haar af, og bade sig i Vand, saa er han reen, og siden maa han komme i Leiren; dog skal han boe udenfor sit Paulun i syv Dage.
9 Og det skal skee paa den syvende Dag, da skal han afrage alt sit Haar, sit Hovedhaar og sit Skjæg og sine Øienbryn, ja alt sit Haar skal han afrage, og han skal toe sine Klæder og bade sit Kjød i Vand, saa er han reen.
27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.
14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.
42 Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.
6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kjære, bed ydmygelig til Herrens din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme til mig igjen; da bad den Guds Mand ydmygelig til Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.
13 Og naar den, som haver Flod, bliver reen af sit Flod, da skal han tælle sig syv Dage til sin Renselse og toe sine Klæder; og han skal bade sit Kjød i rindende Vand, saa er han reen.
12 Og det begav sig, der han var i en af Stæderne, see, da var der en Mand, fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesum, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre, om du vil, kan du rense mig.
13 Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: Jeg vil; vorde reen! og strax gik Spedalskheden bort af ham.
14 Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men (sagde): Gak bort og betee dig for Præsten og offre for din Renselse, saasom Moses haver befalet, dem til Vidnesbyrd.
6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og uddrog den, og see, hans Haand var spedalsk som Snee.
38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Fiskevand, og Hundene slikkede hans Blod, der man toede hans Krigsklæder, efter Herrens Ord, som han havde talet.
18 (Anlangende) denne Sag, da ville Herren forlade din Tjener det, naar min Herre gaaer ind i Rimmons Huus at tilbede der, og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøier mig i Rimmons Huus; naar jeg (saa) nedbøier mig i Rimmons Huus, da ville Herren forlade din Tjener (det, som skeet er) i denne Sag.
19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken.
21 Saa udstrakte han sig over Barnet tre Gange, og raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! Kjære, lad dette Barns Sjæl komme inden i ham igjen.
11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.
9 Og han sendte en Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han kom op til ham, og see, han sad paa Bjergets Top, og han sagde til ham: Du Guds Mand! Kongen siger: Kom ned.
3 Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset.
40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.
16 Og Præsten skal dyppe sin høire Finger i Olien, som er i hans venstre Haand, og han skal stænke af Olien med sin Finger syv Gange for Herrens Ansigt.
6 Og han vendte tilbage at lade sig læge i Jisreel, thi han havde Saar, som de havde slaget ham i Rama, der han stred med Hasael, Kongen af Syrien; og Asaria, Jorams Søn, Judæ Konge, drog ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, thi han laae syg.
21 Saa løb Gihesi hasteligen efter Naaman; og der Naaman saae, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen for at møde ham og sagde: (Staaer det) vel (til)?
14 Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord, og gik og blev ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
7 Og han sagde: Tag dig det op; da udrakte han sin Haand og tog det.