Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.
4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.
5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.
6 Og han førte Brevet til Israels Konge, (hvori) han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, see, (da skal du vide,) jeg haver sendt Naaman, min Tjener, til dig, at du vilde skille ham af med hans Spedalskhed.
8 Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.
9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør.
10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kjød komme sig paa dig igjen, og du skal blive reen.
11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
12 Ere ikke de Floder Abana og Pharphar i Damascus bedre end alle de Vande i Israel? kunde jeg ikke toe mig i dem og blive reen? og han vendte sig og foer bort med Vrede.
13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen!
14 Da gik han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord; og hans Kjød kom igjen, ligesom en liden Drengs Kjød, og han blev reen.
15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener.
16 Men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, for hvis Ansigt jeg staaer, jeg tager den ikke; og han vilde nøde ham til at tage den, men han vægrede sig.
17 Da sagde Naaman: Kjære, maa da ikke din Tjener gives en Byrde Jord, (saa meget, som) et Par Muler (kunne bære)? thi din Tjener vil ikke ydermere gjøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren.
18 (Anlangende) denne Sag, da ville Herren forlade din Tjener det, naar min Herre gaaer ind i Rimmons Huus at tilbede der, og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøier mig i Rimmons Huus; naar jeg (saa) nedbøier mig i Rimmons Huus, da ville Herren forlade din Tjener (det, som skeet er) i denne Sag.
1 Og Naaman, Kongen af Syriens Stridshøvedsmand, var en mægtig Mand for sin Herres Ansigt og høit anseet, thi Herren gav Syrien Frelsning ved ham; og den Mand, han var vældig til Strid, (men) spedalsk.
7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.
8 Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig og gak imod den Guds Mand, og spørg Herren ad ved ham og siig: Skal jeg leve af denne Sygdom?
6 Og de sagde til ham: Der kom en Mand op imod os og sagde til os: Gaaer, vender tilbage til Kongen, som sendte eder, og siger til ham: Saa siger Herren: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at du sender til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
7 Og han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom op at møde eder og sagde disse Ord til eder?
6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kjære, bed ydmygelig til Herrens din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme til mig igjen; da bad den Guds Mand ydmygelig til Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.
16 Og han talede til ham: Saa sagde Herren: Fordi at du sendte Bud til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, mon (det skede), fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge ved hans Ord? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
11 Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Handel, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig tilkjende, hvem af os (der førte det) til Israels Konge?
12 Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Prophet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord tilkjende, som du taler i dit Sengekammer.
26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?
27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.
21 Og Israels Konge sagde til Elisa, der han saae dem: Min Fader, maa jeg slaae, maa jeg slaae (dem)?
30 Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.
31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.
32 Og Elisa sad i sit Huus, og de Ældste sadde hos ham; og han sendte en Mand frem for sit Ansigt; (men) førend Budet kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I seet, at denne Morders Søn haver sendt hid at lade borttage mit Hoved? seer til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham (tilbage) med Døren; er ikke hans Herres Fødders Lyd efter ham?
13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.
7 Da kaldte Israels Konge ad alle Landets Ældste og sagde: Kjære, mærker og seer, at denne søger det, som ondt er; thi han sendte til mig om mine Hustruer og om mine Børn og om mit Guld og om mit Sølv, og jeg har ikke vægret ham det.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
27 Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer.
9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?
10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren haver kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.
14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
31 Da sagde hans Tjenere til ham: Kjære, see, vi have hørt, at Israels Huses Konger ere miskundelige Konger, Kjære, lad os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder, og gaae ud til Israels Konge, maaskee han lader din Sjæl leve.
32 Og de bandt Sække om deres Lænder og Reb om deres Hoveder, og de kom til Israels Konge og sagde: Benhadad, din Tjener, siger: Kjære, lad min Sjæl leve; og han sagde: Lever han endnu? han er min Broder.
20 Da sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: See, min Herre sparede denne Syrer Naaman, at han tog ikke af hans Haand, det han førte; (saa vist som) Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage Noget af ham.
21 Saa løb Gihesi hasteligen efter Naaman; og der Naaman saae, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen for at møde ham og sagde: (Staaer det) vel (til)?
2 Og Ahasia faldt igjennem Sprinkelet i sin Sal, som var i Samaria, og blev syg; og han sendte Bud og sagde til dem: Gaaer hen, adspørger ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, om jeg skal leve af denne Sygdom.
3 Men Herrens Engel sagde til Elias, den Thisbiter: Staa op, gak op at møde Kongen af Samarias Bud, og siig til dem: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at I gaae bort at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud?
5 Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet.
1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og skjulte sig med en Sæk, og gik ind i Herrens Huus.
4 Og Kongen talede med Gihesi, den Guds Mands Tjener, og sagde: Kjære, fortæl mig alle de store (Gjerninger), som Elisa haver gjort.
34 Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til sin Kjøresvend: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret.
10 Og Elisa sagde til ham: Gak og siig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren haver ladet mig see, at han skal visselig døe.