2 Kongebok 6:30

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 21:27 : 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
  • 2 Kong 5:7 : 7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.
  • 2 Kong 19:1 : 1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.
  • Jes 58:5-7 : 5 Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren? 6 Er denne ikke den Faste, som jeg haver udvalgt: at oplade Ugudeligheds Baand, at løse Aagets Knipper og udlade de Fortrykte frie, og at I skulle sønderbryde alt Aag? 7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19 Og det skede, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.

  • 11 Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.

  • 79%

    28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn.

    29 Saa have vi kogt min Søn og ædet ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lad os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.

  • 79%

    27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.

    28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:

  • 1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og skjulte sig med en Sæk, og gik ind i Herrens Huus.

  • 1 Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.

  • 78%

    7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.

    8 Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.

  • 31 Da stod Kongen op og sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden, og alle hans Tjenere stode med sønderrevne Klæder.

  • 26 Og det skede, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Qvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge!

  • 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.

  • 11 Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.

  • 73%

    33 Og han sagde: Styrter hende ned; og de styrtede hende ned, og der blev stænket af hendes Blod paa Væggen og paa Hestene, og man nedtraadte hende.

    34 Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.

  • 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.

  • 30 Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.

  • 6 Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken.

  • 22 Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.

  • 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren.

  • 12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.

  • 31 Og David sagde til Joab og til alt Folket, som var med ham: Sønderriver eders Klæder og binder Sække om eder, og sørger for Abner; og Kong David gik efter Liigbaaren.

  • 27 Der Samuel vendte sig omkring til at gaae, da holdt han fast ved Fligen af hans kappe, og den blev reven.

  • Est 4:1-2
    2 vers
    70%

    1 Der Mardochæus fik at vide alt det, som skeet var, da sønderrev Mardochæus sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske, og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig.

    2 Og han kom indtil foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaae ind ad Kongens Port, iført med en Sæk.

  • 6 Saa spurgte Kongen Qvinden ad, og hun fortalte ham det; da gav Kongen hende en Kammertjener og sagde: Skaf hende igjen alt det, som hører hende til, med al Agerens Indkomme fra den Dag af, hun forlod Landet, og indtil nu.

  • 20 Og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du ogsaa gjort (saa) ilde ved denne Enke, som jeg er fremmed hos, at du dræber hendes Søn?

  • 3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg mit Klædebon og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skjæg, og sad forskrækket.

  • 24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.

  • 37 Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder; og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.

  • 27 Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.

  • 31 Da sagde hans Tjenere til ham: Kjære, see, vi have hørt, at Israels Huses Konger ere miskundelige Konger, Kjære, lad os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder, og gaae ud til Israels Konge, maaskee han lader din Sjæl leve.

  • 26 O mit Folks Datter! ombind en Sæk og vælt dig i Asken, gjør dig Sorg (som for) en eneste (Søn), en (saare) bitter Hylen; thi Ødelæggeren skal komme hasteligen over os.

  • 2 Og Joab sendte hen til Thekoa og lod hente en viis Qvinde derfra, og han sagde til hende: Kjære, hold dig sørgende, og Kjære, før dig i Sørgeklæder og salv dig ikke med Olie, og vær som en Qvinde, der mange Dage har sørget for en Død.

  • 4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!

  • 19 Da tog Thamar Aske paa sit Hoved, og sønderrev Kjortelen af adskillige (Farver), som hun havde paa sig, og lagde sin Haand paa sit Hoved, og gik stedse og raabte.

  • 12 Og Elisa saae det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogn og hans Ryttere! og han saae ham ikke ydermere; og han tog fat paa sine Klæder og rev dem i to Stykker.

  • 69%

    5 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Sandeligen, jeg er en Enkeqvinde, og min Mand er død.

    6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.

  • 17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Kjære, driver denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.

  • 12 Da løb en Mand af Benjamin af Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare revne, og der var Jord paa hans Hoved.

  • 36 Og det skede, der han havde endt at tale, see, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.

  • 18 Og Kongen svarede og sagde til Qvinden: Kjære, dølg ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Qvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.

  • 26 Da sagde Qvinden, hvis Søn var den levende, til Kongen, — thi hendes Indvolde brændte over hendes Søn — ja hun sagde: (Hør) mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; men hiin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det.

  • 69%

    35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.

    36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.

  • 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

  • 1 Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.

  • 34 Og Jakob rev sine Klæder, og lagde en Sæk om sine Lænder, og sørgede for sin Søn lang Tid.