2 Kongebok 6:10
Saa sendte Israels Konge til det Sted, som den Guds Mand havde sagt til ham og paamindet ham om, og han forvarede sig derfor, ikke een Gang og ei to Gange (aleneste).
Saa sendte Israels Konge til det Sted, som den Guds Mand havde sagt til ham og paamindet ham om, og han forvarede sig derfor, ikke een Gang og ei to Gange (aleneste).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Og Kongen af Syrien førte Krig imod Israel; og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Vi ville leire os paa det og det Sted.
9 Men den Guds Mand sendte til Israels Konge og lod sige: Forvar dig, at du ikke drager igjennem dette Sted; thi de Syrer have lagt sig der ned.
11 Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Handel, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig tilkjende, hvem af os (der førte det) til Israels Konge?
12 Da sagde en af hans Tjenere: Ikke saa, min Herre Konge! men Elisa, den Prophet, som er i Israel, giver Israels Konge de Ord tilkjende, som du taler i dit Sengekammer.
13 Og han sagde: Gaaer og seer, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade hente ham; og det blev ham tilkjendegivet, og der sagdes: See, (han er) i Dothan.
14 Da sendte han derhen Heste og Vogne og en stor Hær; og der de kom om Natten, da omringede de Staden.
15 Og den Guds Mands Tjener stod aarle op at gjøre sig rede og gik ud, og see, da havde en Hær omringet Staden med Heste og Vogne; da sagde hans Dreng til ham: Ak, min Herre! hvorledes skulle vi gjøre det?
7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær komme med dig; thi Herren er ikke med Israel, (ei heller) med alle Ephraims Børn.
17 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Haver jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
6 Og de sagde til ham: Der kom en Mand op imod os og sagde til os: Gaaer, vender tilbage til Kongen, som sendte eder, og siger til ham: Saa siger Herren: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at du sender til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
39 Og det skede, at Kongen drog forbi, og han, han raabte til Kongen og sagde: Din Tjener var dragen ud midt i Krigen, og see, en Mand veg (af Veien) og førte en Mand til mig og sagde: Forvar denne Mand; dersom han savnes, da skal dit Liv være istedetfor hans Liv, eller du skal veie et Centner Sølv (derfor).
40 Og det skede, der din Tjener havde at gjøre her og der, da var han ikke (mere der); og Israels Konge sagde til ham: Saa er din Dom, du, du har fældet den.
8 Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Huus, kommer jeg (dog) ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.
10 Og han gik bort ad en anden Vei, og vendte ikke tilbage ad den Vei, som han var kommen paa til Bethel.
11 Og der boede en gammel Prophet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gjerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talede til Kongen; og de fortalte deres Fader dem.
30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.
22 Da gik Propheten frem til Israels Konge og sagde til ham: Gak, styrk dig, og viid og see, hvad du skal, gjøre; thi naar Aaret er omme, skal Kongen af Syrien drage op imod dig.
9 Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gjøre, men denne Gjerning kan jeg ikke gjøre; og Budene gik og bragte ham Svar igjen.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
7 Da kaldte Israels Konge ad alle Landets Ældste og sagde: Kjære, mærker og seer, at denne søger det, som ondt er; thi han sendte til mig om mine Hustruer og om mine Børn og om mit Guld og om mit Sølv, og jeg har ikke vægret ham det.
6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.
21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
18 Da kom de tilbage til ham, men han var bleven i Jericho; og han sagde til dem: Sagde jeg ei til eder, at I ikke skulde gaae?
19 Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller sex Gange, da skulde du slaget de Syrer, indtil du havde gjort Ende (paa dem); men nu skal du slaae de Syrer tre Gange.
11 Og han sendte atter en anden Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han svarede og sagde til ham: Du Guds Mand! saa sagde Kongen: Kom snart ned.
6 Og han førte Brevet til Israels Konge, (hvori) han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, see, (da skal du vide,) jeg haver sendt Naaman, min Tjener, til dig, at du vilde skille ham af med hans Spedalskhed.
7 Derefter kom Elisa til Damascus, da Benhadad, Kongen i Syrien, var syg; og man gav ham det tilkjende og sagde: Den Guds Mand er kommen hid.
28 Og der kom en Guds Mand frem og talede til Israels Konge og sagde: Saa sagde Herren: Fordi de Syrer have sagt: Herren er Bjergenes Gud og er ikke Dalenes Gud, derfor har jeg givet al denne store Hob i din Haand, at I skulle fornemme, at jeg er Herren.
31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.
32 Og Elisa sad i sit Huus, og de Ældste sadde hos ham; og han sendte en Mand frem for sit Ansigt; (men) førend Budet kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I seet, at denne Morders Søn haver sendt hid at lade borttage mit Hoved? seer til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham (tilbage) med Døren; er ikke hans Herres Fødders Lyd efter ham?
19 Da sagde Elisa til dem: Denne er ikke Veien, og denne er ikke Staden, gaaer efter mig, saa vil jeg føre eder til den Mand, som I lede efter; og han førte dem til Samaria.
33 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
9 Og han sendte en Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han kom op til ham, og see, han sad paa Bjergets Top, og han sagde til ham: Du Guds Mand! Kongen siger: Kom ned.
5 Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.
26 Og det skede, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Qvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge!
10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren haver kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
10 (Saa vist som) Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, der at lede efter dig, og de sagde: (Han er) ikke (her); og han tog en Ed af det Rige og Folk, at man ikke havde fundet dig.
13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.
16 Og han talede til ham: Saa sagde Herren: Fordi at du sendte Bud til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, mon (det skede), fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge ved hans Ord? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Kjære, jeg vil kundgjøre eder, hvad de Syrer have gjort med os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Leiren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de udgaae af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme i Staden.
13 Og see, en Prophet gik frem til Achab, Israels Konge, og sagde: Saa sagde Herren: Har du seet al denne store Hob? see, jeg vil give den idag i din Haand, at du skal fornemme, at jeg er Herren.
4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.
13 Da sendte han igjen en Høvedsmand over det tredie Halvtredsindstyve, og hans Halvtredsindstyve; og den tredie Høvedsmand over Halvtredsindstyve steg op og kom og bøiede sig paa sine Knæ for Elias, og bad ham om Naade og talede til ham: Du Guds Mand! Kjære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øine.
31 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, to og tredive, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.
11 Da svarede Israels Konge og sagde: Siger: Den, som ombinder (Bæltet), skal ikke rose sig som den, der løser det.
6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener.
23 Da beredte han dem et stort Maaltid; og der de havde ædet og drukket, da lod han dem fare, og de droge til deres Herre; og de syriske Tropper bleve ikke ved at komme i Israels Land.