2 Kongebok 9:30
Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det, og satte Sminke paa sit Ansigt og smykkede sit Hoved, og saae ud igjennem Vinduet.
Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det, og satte Sminke paa sit Ansigt og smykkede sit Hoved, og saae ud igjennem Vinduet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Og der Jehu kom i Porten, da sagde hun: Er der Fred, o Simri! som slog sin Herre ihjel?
32Og han løftede sit Ansigt op til Vinduet og sagde: Hvo er med mig? hvo? da saae to (eller) tre Kammertjenere ud til ham.
33Og han sagde: Styrter hende ned; og de styrtede hende ned, og der blev stænket af hendes Blod paa Væggen og paa Hestene, og man nedtraadte hende.
34Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.
35Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne.
36Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel.
37Og Jesabels Aadsel skal være som Møg paa Marken paa det Stykke (Ager) i Jisreel, at de skulle ikke (kunne) sige: Denne er Jesabel.
20Og Skildvagten kundgjorde det og sagde: Han kom til dem og kommer ikke tilbage, og det er en Fart ligesom Jehu, Nimsi Søns, Fart, thi han farer (afsted) med Galskab).
21Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judæ Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud imod Jehu og traf ham paa Naboths, den Jisreeliters, Stykke (Ager).
22Og det skede, der Joram saae Jehu, da sagde han: Jehu, er der Fred? og han sagde: Hvad Fred? medens din Moders Jesabels Horerier og hendes Trolddomme ere saa mange.
23Da vendte Joram sine Hænder og flyede, og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia!
9Og jeg vil gjøre Achabs Huus ligesom Jeroboams, Nebats Søns, Huus, og som Baesas, Ahias Søns, Huus.
10Og Hundene skulle æde Jesabel paa det Stykke (Ager) i Jisreel, og Ingen skal begrave (hende). Og han lod Døren op og flyede.
11Og der Jehu gik ud til sin Herres Tjenere, da sagde man til ham: (Gaaer det) vel (til)? hvorfor kom denne Gale til dig? og han sagde til dem: I kjende Manden og hans Tale.
13Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det Høieste af Trapperne; og de blæste i Trompeter, og de sagde: Jehu er Konge.
14Saa gjorde Jehu, Søn af Josaphat, Nimsi Søn, et Forbund imod Joram; og Joram tog vare paa Ramoth i Gilead, han og al Israel, mod Hasael, Kongen af Syrien.
15Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er eders Sind, da skal Ingen undkomme og udgaae af Staden, at gaae bort og kundgjøre det i Jisreel.
16Da red Jehu hen og drog til Jisreel, fordi Joram laae der; og Ahasia, Judæ Konge, var nedfaren at besøge Joram.
17Og Skildvagten stod paa Taarnet i Jisreel og saae Jehus Hob, der han kom, og sagde: Jeg seer en Hob; da sagde Joram: Tag en Rytter og send imod dem, og han skal sige: Er der Fred?
29Og i det ellevte Jorams, Achabs Søns, Aar blev Ahasia Konge over Juda.
40Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.
23Og om Jesabel har Herren ogsaa talet og sagt: Hundene skulle æde Jesabel inden Jisreels Mure.
7Da sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, skulde du nu have at skaffe med Riget over Israel? staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel (tilmode), jeg, jeg vil give dig Naboths, den Jisreeliters, Viingaard.
8Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth.
9Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket.
5Og der han kom, see, da sadde Høvedsmændene over Hæren (der), og han sagde: Jeg haver et Ord til dig, Høvedsmand! og Jehu sagde: Til hvilken iblandt os alle? og han sagde: Til dig, Høvedsmand!
6Da stod han op og gik ind i Huset, og han øste Olie paa hans Hoved og sagde til ham: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg haver salvet dig til Konge over Herrens Folk, over Israel.
7Og du skal slaae Achabs, din Herres, Huus, og jeg vil hevne (og udkræve) mine Tjeneres, Propheternes, Blod og alle Herrens Tjeneres, Blod af Jesabels Haand.
31Og det skede, at han agtede ringe, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, og han tog en Hustru Jesabel, Ethbaals, de Zidoniers Konges, Datter; og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.
1Og Achab gav Jesabel alt dette tilkjende, som Elias havde gjort, og alle dem, han havde ihjelslaget, nemlig alle Propheterne, med Sværdet.
2Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gjøre (mig) saa og lægge saa dertil, om jeg (ikke) sætter imorgen paa denne Tid din Sjæl ligesom Ens Sjæl af disse.
27Der Ahasia, Judæ Konge, det saae, da flyede han ad Veien til Huset ved Haven; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa Vognen, der hvor man farer op til Gur, som er ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.
2Og naar du kommer derhen, da see der Jehu, Søn af Josaphat, Nimsi Søn, og gak ind og lad ham staae op midt iblandt sine Brødre, og led ham fra et Kammer i det andet.
14Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død.
15Og det skede, der Jesabel hørte, at Naboth var stenet og var død, da sagde Jesabel til Achab: Staa op, indtag Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, som han vægrede at give dig for Penge; thi Naboth lever ikke, men er død.
5Da kom Jesabel, hans Hustru, til ham, og hun sagde til ham: Hvad er det (for Noget), at din Aand er (saa) ilde tilfreds, og du æder ikke Brød?
25Og han sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag (ham) op (og) kast ham paa det Stykke af Naboths, den Jisreeliters, Ager; thi kom ihu, der jeg og du rede tilsammen efter hans Fader Achab, at Herren opløftede denne Byrde over ham, (sigende:)
30Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.
11Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem.
14Og hun lagde til sit Horeri; (thi) der hun saae malede Mænd paa Væggen, de Chaldæers Billeder, malede med den røde (Farve),
5Men Herren havde sagt til Ahia: See, Jeroboams Hustru kommer at spørge en Sag af dig om sin Søn, thi han er syg: saa og saa skal du tale til hende; og det skal skee, naar hun kommer, da skal hun holde sig fremmed.
6Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).
11Saa slog Jehu Alle, som vare overblevne af Achabs Huus i Jisreel, og alle hans store (Mænd) og hans Kyndinger og hans Præster, indtil han lod ham ikke en Overbleven tilovers.
12Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,
13da fandt Jehu Ahasias, Judæ Konges, Brødre og sagde: Hvem ere I? og de sagde: Vi ere Ahasias Brødre og fare ned for at hilse Kongens Børn og Dronningens Børn.
8Og det skede, der Dommen udførtes af Jehu imod Achabs Huus, da fandt han de Øverste af Juda og Ahasias Brødres Sønner, som tjente Ahasia, og slog dem ihjel.
25Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham.
23Og Jehu gik ind, og Jonadab, Rechabs Søn, i Baals Huus, og han sagde til Baals Tjenere: Randsager og seer til, at her er ikke (nogen) af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Baals Tjenere.
2Og nu, naar dette Brev kommer til eder, efterdi eders Herres Sønner ere hos eder, og Vognene ere hos eder, og Hestene, samt en fast Stad og Rustningen,
29Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judæ Konge, kom ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, fordi han laae syg.