2 Samuelsbok 17:23

Original Norsk Bibel 1866

Og der Achitophel saae, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede, og drog til sit Huus, til sin Stad, og beskikkede sit Huus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 15:12 : 12 Og Absalom sendte Achitophel, den Giloniter, Davids Raad, af hans Stad, af Gilo, der han offrede Offeret; og Forbundet blev stærkt, og Folket gik til og blev mangfoldigt med Absalom.
  • 2 Kong 20:1 : 1 I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
  • Matt 27:5 : 5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.
  • 1 Kong 16:18 : 18 Og det skede, der Simri saae, at Staden var indtagen, da kom han til Kongens Huses Palads, og opbrændte over sig Kongens Huus med Ild og døde,
  • 1 Sam 31:4-5 : 4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa. 5 Der hans Vaabendrager saae, at Saul var død, da faldt han, han ogsaa paa sit Sværd og døde med ham.
  • 2 Sam 15:31 : 31 Og der det blev David tilkjendegivet og sagt: Achitophel er i Forbund med Absalom, da sagde David: Herre! Kjære, gjør Achitophels Raad til Daarlighed.
  • Job 31:3 : 3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
  • Sal 5:10 : 10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
  • Sal 55:23 : 23 Kast din Omhu paa Herren, og han, han skal forsørge dig; han skal ikke tilstede, at den Retfærdige rokkes evindeligen.
  • Ordsp 16:18 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
  • Ordsp 19:3 : 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    20 Og der Absaloms Tjenere kom til Qvinden i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Qvinden sagde til dem: De gik over Vandbækken; og de ledte, og de fandt Intet, og de gik tilbage til Jerusalem.

    21 Og det skede, efterat de vare bortgangne, da stege de op af Brønden og gik og gave Kong David det tilkjende, og de sagde til David: Gjører eder rede og gaaer hasteligen over Vandet, thi saaledes har Achitophel raadet mod eder.

    22 Da stod David op, og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke Een, som jo var gaaen over Jordanen.

  • 76%

    30 Men David gik op ad Opgangen paa Oliebjerget; som han gik op, saa græd han, og hans Hoved var skjult, og han gik barfodet; dertil havde alt Folket, som var med ham, skjult hver sit Hoved, og gik flux op og græd.

    31 Og der det blev David tilkjendegivet og sagt: Achitophel er i Forbund med Absalom, da sagde David: Herre! Kjære, gjør Achitophels Raad til Daarlighed.

    32 Og det skede, da David kom op til Toppen, at han vilde tilbede der for Gud, see, da (kom) Husai, den Architer, ham imøde, og havde sin Kjortel sønderreven og Jord paa sit Hoved.

  • 76%

    20 Da sagde Absalom til Achitophel: Giver I (nu) Raad, hvad vi skulle gjøre.

    21 Og Achitophel sagde til Absalom: Gak ind til din Faders Medhustruer, som Han lod blive til at bevare Huset, saa skal al Israel høre, at du er bleven stinkende for din Fader, og alle deres Hænder, som ere hos dig, skulle blive stærkere.

    22 Da udsloge de for Absalom et Paulun paa Taget, og Absalom gik ind til sin Faders Medhustruer for al Israels Øine.

    23 Men Achitophels Raad, som han gav i de Dage, var ligesom man havde adspurgt Gud om en Ting; saa var alt Achitophels Raad baade for David og for Absalom.

  • 74%

    1 Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat.

    2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham; og alt Folket, som er hos ham, skal flye, og jeg vil slaae Kongen alene.

  • 24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

  • 73%

    12 Og Absalom sendte Achitophel, den Giloniter, Davids Raad, af hans Stad, af Gilo, der han offrede Offeret; og Forbundet blev stærkt, og Folket gik til og blev mangfoldigt med Absalom.

    13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.

    14 Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staaer op og lader os flye, thi der skal (ellers) ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaae, at han ikke skal skynde sig og naae os, og paaføre os Ulykke og slaae Staden med skarpe Sværd.

  • 73%

    13 Men om han samles til en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi ville drage den ned til Bækken, indtil at der ikke findes end en liden Steen (af den).

    14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.

    15 Og Husai sagde til Zadok og til Abjathar, Præsterne: Saa og saa raadede Achitophel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa haver jeg raadet.

    16 Saa sender nu hasteligen Bud og lader David tilkjendegive og sige: Bliv ikke inat paa Ørkens slette Marker, men drag vist over, at Kongen ikke skal opsluges, og alt Folket, som er hos ham.

  • 15 Men Absalom og alt Folket, Israels Mænd, kom til Jerusalem, og Achitophel med ham.

  • 33 Og Achitophel var Kongens Raad, og Husai, den Architer, var Kongens Ven.

    34 Og efter Achitophel var Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.

  • 34 Men dersom du gaaer tilbage i Staden og siger til Absalom: Jeg, jeg vil være din Tjener, o Konge! jeg, som var din Faders Tjener tilforn, jeg vil nu være din Tjener, saa gjorde du mig Achitophels Raad til Intet.

  • 71%

    9 Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede (Grene) af en stor Eeg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev (hængende) imellem Himmelen og imellem Jorden, men Mulen, som var under ham, løb igjennem.

    10 Der en Mand saae det, da gav han Joab det tilkjende, og han sagde: See, jeg saae Absalom hænge i en Eeg.

  • 71%

    6 Og der Husai kom til Absalom, da sagde Absalom til ham, sigende: Efter denne Maade haver Achitophel talet; skulle vi gjøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du!

    7 Og Husai sagde til Absalom: Det Raad er ikke godt, som Achitophel haver raadet denne Gang.

  • 9 See nu, han, han kan have skjult sig i een af Hulerne, eller i eet af Stederne, og det kunde skee, om der faldt (Nogle) af disse i Begyndelsen, at Nogen let kunde høre det og sige: Der er skeet et Slag iblandt det Folk, som følger Absalom efter.

  • 70%

    29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saasom Absalom havde befalet; da stode alle Kongens Sønner op og rede, hver paa sin Mule, og flyede.

    30 Og det skede, der de vare paa Veien, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

  • 40 Saa gjorde Simei sig rede og sadlede sit Asen, og drog til Gath til Achis at oplede sine Tjenere, og Simei drog hen og førte sine Tjenere fra Gath.

  • 27 Og han talede til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.

  • 19 Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.

  • 39 Og Kong Davids (Sjæl) længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, at han var død.

  • 37 Men Absalom flyede og drog til Thalmai, Ammihuds Søn, Kongen af Gesur, og han (David) sørgede over sin Søn alle de Dage.

  • 13 Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.

  • 23 Der Abigail saae David, da skyndte hun sig og nedsteg af Asenet; og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøiede sig mod Jorden.

  • 69%

    17 Og de toge Absalom og kastede ham i Skoven i en stor Hule, og opreiste en saare stor Dynge Steen paa ham, og al Israel flyede, hver til sine Pauluner.

    18 Og Absalom havde taget og opreist sig en Støtte, der han levede, som (staaer) i Kongens Dal, thi han sagde: Jeg haver ingen Søn, (derfor skal denne tjene) til at lade mit Navn ihukomme; og han kaldte den Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Plads indtil denne Dag.

  • 23 Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.

  • 28 Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted.

  • 33 Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen i Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg, jeg maatte døe for dig, Absalom, min Søn, min Søn!

  • 24 Men Kongen sagde: Lad ham vende sig til sit Huus og ikke see mit Ansigt; saa vendte Absalom sig til sit Huus og saae ikke Kongens Ansigt.

  • 23 Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen).

  • 10 Men Manden vilde ikke blive om Natten, men gjorde sig rede og gik bort, og kom til tvært over for Jebus, det er Jerusalem; og et Par sadlede Asener vare med ham, og hans Medhustru var med ham.

  • 66%

    3 Og Folket stjal sig til paa den samme Dag at komme i Staden, ligesom et Folk stjæler sig ind, som er beskjæmmet, naar de flye af Krigen.

    4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!

  • 16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.