2 Samuelsbok 18:23
I hvad det end er, (sagde han,) da vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb; saa løb Ahimaaz ad Veien paa den Slette, og løb forbi Cusi.
I hvad det end er, (sagde han,) da vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb; saa løb Ahimaaz ad Veien paa den Slette, og løb forbi Cusi.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kjære, lad mig løbe og føre Kongen Budskab, at Herren haver skaffet ham Ret af hans Fjenders Haand.
20Men Joab sagde til ham: Du skal ikke føre Budskab paa denne Dag, men en anden Dag skal du føre Budskab; men du skal ikke føre Budskab paa denne Dag, fordi at Kongens Søn er død.
21Og Joab sagde til Cusi: Gak hen, siig til Kongen det, som du haver seet; og Cusi bøiede sig ned for Joab og løb.
22Men Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: I hvad det end er, Kjære, lad mig ogsaa løbe efter Cusi; og Joab sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du haver dog ikke et (godt) Budskab at udføre.
24Og David sad imellem de to Porte, og Skildvagten gik paa Portens Tag ved Muren, og opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand løb alene.
25Da raabte Skildvagten og gav Kongen det tilkjende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et (godt) Budskab i hans Mund; og han gik fast og kom nær.
26Da saae Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: See, en Mand løber alene, og Kongen sagde: Denne fører ogsaa et (godt) Budskab.
27Og Skildvagten sagde: Jeg seer den Førstes Løb ligesom Ahimaaz's, Zadoks Søns, Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab.
28Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøiede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som haver overantvordet de Mænd, som opløftede deres Haand mod min Herre Kongen!
29Og Kongen sagde: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saae et stort Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og (mig) din Tjener; men jeg veed ikke, hvad (det var).
30Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.
31Og see, da kom Cusi, og Cusi sagde: Det Budskab føres min Herre Kongen, at Herren haver skaffet dig Ret idag af alle deres Haand, som stode op imod dig.
32Og Kongen sagde til Cusi: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Cusi sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staae op imod dig til det Onde, vorde som den unge Mand!
16Saa sender nu hasteligen Bud og lader David tilkjendegive og sige: Bliv ikke inat paa Ørkens slette Marker, men drag vist over, at Kongen ikke skal opsluges, og alt Folket, som er hos ham.
17Og Jonathan og Ahimaaz stode hos En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de, de gik hen og forkyndte Kong David det; thi de turde ikke lade sig see at komme i Staden.
18Men en Dreng saae dem og gav Absalom det tilkjende; og de gik begge hasteligen bort og kom i en Mands Huus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gaard, og der stege de ned.
20Og der Absaloms Tjenere kom til Qvinden i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Qvinden sagde til dem: De gik over Vandbækken; og de ledte, og de fandt Intet, og de gik tilbage til Jerusalem.
21Og det skede, efterat de vare bortgangne, da stege de op af Brønden og gik og gave Kong David det tilkjende, og de sagde til David: Gjører eder rede og gaaer hasteligen over Vandet, thi saaledes har Achitophel raadet mod eder.
18Men der vare tre Zerujas Sønner, Joab og Abisai og Asael; men Asael var let paa sine Fødder, som en af Raaerne, der ere paa Marken.
19Og Asael forfulgte Abner, og han bøiede ikke af til at gaae til den høire eller til den venstre Side bag fra Abner.
24Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.
36See, der ere hos dem deres to Sønner, Ahimaaz, Zadoks, og Jonathan, Abjathars (Søn), og I skulle sende til mig formedelst dem om alt det Ord, som I høre.
53Zadok hans Søn, Ahimaaz hans Søn.
24Men Joab og Abisai forfulgte Abner; og Solen gik ned, der de kom paa Ammas Høi, som er lige for Giah paa Veien til Gibeons Ørk.
46Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem for Achab, indtil man kommer til Jisreel.
34Men Absalom flyede, og den unge Karl, Skildvagten, opløftede sine Øine og saae, og see, der drog meget Folk frem paa Veien efter hverandre ved Siden af Bjerget.
1Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat.
28Seer, jeg vil tøve paa den slette Mark i Ørken, indtil der kommer Efterretning fra eder at give mig (Sagen) tilkjende.
21Og Abner sagde til ham: Bøi dig til din høire eller til din venstre Side, og grib dig en af de unge Karle, og tag dig hans Klæder; men Asael vilde ikke vige bag fra ham.
22Da blev Abner ydermere ved og sagde til Asael: Vig du bag fra mig; hvorfor skulde jeg slaae dig til Jorden? og hvorledes skulde jeg opløfte mit Ansigt for din Broder Joab?
5Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
14Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staaer op og lader os flye, thi der skal (ellers) ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaae, at han ikke skal skynde sig og naae os, og paaføre os Ulykke og slaae Staden med skarpe Sværd.
21Saa løb Gihesi hasteligen efter Naaman; og der Naaman saae, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen for at møde ham og sagde: (Staaer det) vel (til)?
22Og David sagde til Ithai: (Saa) kom og gak over; saa gik Ithai, den Githiter, over, og alle hans Mænd og alle de smaae Børn, som vare med ham.
27Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaae med ham.
6Da sagde David til Abisai: Nu skal Seba, Bichri Søn, gjøre os mere Ondt end Absalom; tag du din Herres Tjenere og forfølg, ham, at han ikke finder faste Stæder for sig og undkommer for vore Øine.
11Og der stod en Mand af Joabs unge Karle hos ham og sagde: Hvo, som har Lyst til Joab, og hvo, som er for David, han (følge), efter Joab!
3Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).
26Kjære, løb nu for at møde hende, og siig til hende: (Gaaer det) dig vel? (gaaer det) din Mand vel? (gaaer det) Barnet vel? og hun sagde: Vel.
32Og Absalom sagde til Joab: See, jeg sendte (Bud) til dig og lod sige: Kom hid, at jeg kan sende dig til Kongen og lade sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det var mig godt, at jeg var der endnu; saa lad mig nu see Kongens Ansigt, men er der en Misgjerning hos mig, da slaae han mig ihjel!
13Saa gik David og hans Mænd paa Veien; men Simei gik paa Siden af Bjerget tvært over for ham flux frem og bandede og slog med Stene tvært over for ham, og støvede med Støvet.
1Og det skede derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham.
28Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Huus disse Handeler.
29Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
18Og det skede, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.
38Og Kongen sagde: Chimham skal drage over med mig, og jeg, jeg vil gjøre mod ham, hvad dig godt synes; ja, alt det, som du udvælger hos mig, vil jeg gjøre dig.
27Der Ahasia, Judæ Konge, det saae, da flyede han ad Veien til Huset ved Haven; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa Vognen, der hvor man farer op til Gur, som er ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.
18Og alle hans Tjenere gik over ved hans Side, dertilmed alle de Crethi og alle de Plethi; og alle de Githiter, sex hundrede Mænd, som vare komne at følge ham af Gath, gik over for Kongens Ansigt.
24Da kom Joab til Kongen og sagde: Hvad har du gjort? see, Abner er kommen til dig, hvorfor lod du ham fare, at han er frit bortgaaen?
13Der han var borttagen af den høie Vei, da gik hver Mand frem efter Joab for at forfølge Seba, Bichri Søn.