2 Samuelsbok 23:17

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Det være langt fra mig, o Herre! at jeg skulde dette gjøre; mon (jeg skulde drikke) de Mænds Blod, som gik (derhen), med deres Livs (Fare)? og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre Vældige.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 17:10 : 10 Og hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som æder noget Blod, imod den Person vil jeg sætte mit Ansigt, imod den, som æder Blodet, og udrydde en saadan midt af sit Folk.
  • Dom 5:18 : 18 Sebulon var et Folk, som overgav sit Liv til Døden, iligemaade Naphthali paa de høie Steder i Marken.
  • 1 Sam 2:30 : 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
  • 1 Sam 26:11 : 11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
  • 2 Sam 20:20 : 20 Og Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra mig, at jeg skulde opsluge, og at jeg skulde fordærve!
  • 1 Kong 21:3 : 3 Og Naboth sagde til Achab: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde give dig mine Fædres Arv.
  • 1 Krøn 11:19 : 19 Og han sagde: Det lade min Gud være langt fra mig at gjøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, (som de have hentet) med deres Livs (Fare)? thi de have ført det (hid) med deres Livs (Fare); og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre Vældige.
  • Sal 72:14 : 14 Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine.
  • Matt 26:28 : 28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.
  • Mark 14:24 : 24 Og han sagde til dem: Dette er mit Blod, det nye Testamentet, hvilket udgydes for Mange.
  • Joh 6:52-54 : 52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde? 53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder. 54 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
  • 1 Kor 15:30 : 30 Hvi staae og vi hver Time i Fare?
  • 1 Mos 9:4 : 4 Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
  • 1 Mos 44:17 : 17 Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17 Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten?

    18 Da brøde de Tre ind i Philisternes Leir og droge Vand af Brønden i Bethlehem, som var i Porten, og toge det op og førte det til David; men David vilde ikke drikke det, men lod udøse det for Herren.

    19 Og han sagde: Det lade min Gud være langt fra mig at gjøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, (som de have hentet) med deres Livs (Fare)? thi de have ført det (hid) med deres Livs (Fare); og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre Vældige.

    20 Og Abisai, Joabs Broder, han var den Ypperste iblandt Tre, og han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne, og han var navnkundig iblandt de Tre.

  • 89%

    15 Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten?

    16 Da brøde de tre Vældige ind i Philisternes Leir og droge Vand af Brønden i Bethlehem, som er i Porten, og de bare og førte det til David; men han vilde ikke drikke det, men udøste det for Herren.

  • 73%

    18 Og Abisai, Joabs Broder, Zerujas Søn, han var en Øverste for Høvedsmændene, og han opløftede sit Spyd over tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt Tre.

    19 Var han (ikke) herligere end de Tre? og han var deres Øverste; men han kom ikke nær de (første) Tre.

  • 23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

  • 71%

    9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?

    10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

    11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.

  • 70%

    2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

    3 Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?

  • 6 Og det skede derefter, da slog Davids Hjerte ham, fordi han havde skaaret Fligen af, som hørte Saul til.

  • 22 Disse Ting gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre Vældige,

  • 35 Der alt Folket kom ind, at de vilde komme David til at æde Brød, der det var endnu Dag, da svoer David og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge end saa dertil, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaaer ned!

  • 20 Og Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra mig, at jeg skulde opsluge, og at jeg skulde fordærve!

  • 18 Men han tørstede saare, og han kaldte paa Herren og sagde: Du, du har givet denne store Frelsning ved din Tjeners Haand; men nu maa jeg døe af Tørst og falde i de Uomskaarnes Haand.

  • 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

  • 6 Da var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre hundrede Mænd; og de øvrige Folk altsammen bøiede sig paa deres Knæe at drikke Vand.

  • 16 Dette er ikke en god Ting, som du har gjort; (saa vist som) Herren lever, I ere Dødsens Børn, fordi I have ikke bevaret eders Herre, Herrens Salvede; og see nu, hvor er Kongens Spyd og den Vandkrukke, som var ved hans Hovedgjærde?

  • 67%

    26 Da sagde David til Mændene, de, som stode hos ham, sigende: Hvad skal gjøres ved den Mand, som slaaer denne Philister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne Philister med Forhud, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?

    27 Da sagde Folket til ham efter samme Viis, sigende: Saaledes skal der gjøres ved den Mand, som slaaer ham.

  • 13 Og de tre af de tredive Ypperste gik ned og kom om Høsten til David til den Hule ved Adullam, og Philisternes Hob havde leiret sig i Rephaims Dal.

  • 15 Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.

  • 67%

    11 Og skulde jeg tage mit Brød og mit Vand og mit slagtede (Fæ), som jeg haver slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, som jeg ikke veed, hvorfra de ere?

    12 Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.

  • 23 Men Herren betale den Mand sin Retfærdighed og sin Troskab, i hvis Haand Herren haver givet dig idag; men jeg vilde ikke udrække min Haand mod Herrens Salvede.

  • 24 Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre Vældige.

  • 11 Meget mere (disse) ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Huus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og borttage eder af Jorden?

  • 32 Og Herren skal lade hans Blod komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda;

  • 17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.

  • 5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?

  • 22 Da sagde David: Hvad har jeg (at skaffe) med eder, I Zerujas Sønner! at I ville idag blive mig til Satan? skulde nogen Mand idag dødes i Israel? thi mon jeg ikke veed, at jeg (er bleven) Konge idag over Israel?

  • 17 Men Abisai, Zerujas Søn, hjalp denne, og slog Philisteren og dræbte ham; da svore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lygte.

  • 9 Da svarede David Rechab og Baena, hans Broder, Rimmons, den Beerothiters, Sønner, og sagde til dem: (Saa vist som) Herren lever, som haver forløst min Sjæl af al Angest,

  • 11 Og dette er Tallet paa de Vældige, som David havde: Jasobeam, Hachmoni Søn, en Øverste for Høvedsmændene; han opløftede sit Spyd mod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa eengang.

  • 16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

  • 28 Der David hørte det siden, da sagde han: Jeg er uskyldig og mit Rige for Herren evindeligen for Abners, Ners Søns, Blod.

  • 15 Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort.

  • 18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

  • 23 Og de sagde: Det er Blod, Kongerne ere aldeles ødelagte (af hverandre), og den Ene haver slaget den Anden; og nu, Moab, efter Bytte!

  • 66%

    16 Og han sagde: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og komme med dig; jeg vil og ikke æde Brød, ei heller drikke Vand med dig paa dette Sted.

    17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.

  • 14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

  • 17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.

  • 11 Og de fandt en ægyptisk Mand paa Marken, og de toge ham (med sig) til David; og de gave ham Brød, og han aad, og de gave ham Vand at drikke.

  • 12 Da sagde David: Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig og mine Mænd i Sauls Haand? og Herren sagde: De skulle overantvorde dig.

  • 11 Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have leiret sig paa Marken, skulde jeg, jeg da gaae ind i mit Huus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? (saa vist som) du lever, og din Sjæl lever, jeg gjør ikke denne Gjerning.