2 Timoteusbrev 2:12
Dersom vi udholde, skulle vi og regjere med (ham); dersom vi fornegte, skal han og fornegte os;
Dersom vi udholde, skulle vi og regjere med (ham); dersom vi fornegte, skal han og fornegte os;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Det er en troværdig Tale; thi dersom vi ere døde med (ham), skulle vi og leve med (ham).
13dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
17Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham.
18Thi jeg slutter, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
8Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
32Derfor, hvosomhelst, der vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene.
33Men hvosomhelst, der vil negte mig for Menneskene, den vil og jeg negte for min Fader, som er i Himlene.
12Ja, ogsaa Alle, som ville leve gudeligen i Christo Jesu, skulle forfølges.
13Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.
16men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud derfor.
12og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;
5et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
12Dersom Andre have den Ret over eder, skulde da ikke vi meget mere? Men vi brugte ikke denne Ret, men taale Alt, for at vi ikke skulle gjøre Christi Evangelium nogen Forhindring.
5Thi dersom vi ere blevne forenede med (ham) ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være (ham lige) i hans Opstandelse;
9Og hvo mig fornegter for Menneskene, skal fornegtes for Guds Engle.
14Thi vi ere blevne deelagtige i Christo, saafremt vi bevare vor første sikkre Forvisning fast indtil Enden.
10Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
24Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.
31Men han sagde end ydermere: Dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og alle.
12som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,
23Men han sagde til dem alle: Hvo, som vil komme efter mig, skal fornegte sig selv, og daglig tage sit Kors op og følge mig.
5Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christum.
6Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;
11thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
8Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
2Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
1Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
19Thi dette (finder) Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud finder sig i Gjenvordigheter, naar han lider uretfærdigen.
20Thi hvad er det for en Ros, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette (finder) Naade for Gud.
21Thi dertil ere I kaldte, efterdi Christus haver og lidt for os, efterladende os et Exempel, at I skulle efterfølge hans Fodspor;
35Peder sagde til ham: Dersom jeg endog skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.
31Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
29Thi Eder er det forundt for Christi Skyld, ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld,
17Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
19Haabe vi alene paa Christum i dette Liv, da ere vi de elendigste iblandt alle Mennesker.
8I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.
9som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;
23Hvo, som negter Sønnen, haver ei heller Faderen. Hvo, som bekjender Sønnen, haver og Faderen.
8thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
3Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
12Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
3hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
10som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
3Og dette ville vi gjøre, dersom Gud det tilsteder.
5Dersom og Nogen møder i Veddekamp, bliver han dog ikke kronet, dersom han ikke kjæmper lovmæssigen.
25Hvo, som elsker sit Liv, skal miste det, og hvo, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
3Derfor lid du Ondt som en god Jesu Christi Stridsmand.
23som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;