Apostlenes gjerninger 10:2

Original Norsk Bibel 1866

han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 10:22 : 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.
  • Apg 13:16 : 16 Men Paulus stod op, og slog til Lyd med Haanden og sagde: I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
  • Apg 13:26 : 26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.
  • Apg 10:7 : 7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,
  • Apg 10:35 : 35 men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.
  • Apg 10:31 : 31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
  • Apg 13:50 : 50 Men Jøderne opirrede de andægtige og fornemme Qvinder og de Ypperste i Staden, og de opvakte en Forfølgelse over Paulus og Barnabas, og udstødte dem fra deres Grændser.
  • Apg 16:14-15 : 14 Og en Qvinde, ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatira, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren, saa at hun gav Agt paa det, som blev talet af Paulus. 15 Men der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: Dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os.
  • Apg 18:8 : 8 Men Crispus, Forstanderen for Synagogen, troede paa Herren med sit ganske Huus; og mange af Corinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.
  • Apg 22:12 : 12 Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,
  • Rom 15:26-27 : 26 Thi Macedonien og Achaja have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige, som ere i Jerusalem. 27 Thi de ansaae det for godt og ere ogsaa deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne deelagtige i hines aandelige Goder, da ere de og skyldige at bevise dem Tjeneste i det Timelige,
  • 2 Kor 9:8-9 : 8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning; 9 ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid. 10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter, 11 at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud; 12 thi Besørgelsen af denne Understøttelse afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange Taksigelser til Gud, 13 — idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle — 14 og ved deres Bøn for eder, saasom de hjertelig elske eder formedelst Guds overvættes Naade mod eder. 15 Men Gud være Tak for sin uudsigelige Gave!
  • Kol 4:2 : 2 Bliver varagtige i Bønnen og vaager i samme med Taksigelse,
  • 1 Tess 5:17 : 17 Beder uden Afladelse.
  • Jak 1:5 : 5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
  • Åp 15:4 : 4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
  • 1 Mos 18:19 : 19 Thi jeg kjender ham, at han vil byde sine Børn og sit Huus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, til at gjøre Retfærdighed og Ret, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han haver lovet ham.
  • Jos 24:15 : 15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder idag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre tjente, som vare paa hiin Side Floden, eller de Amoriters Guder, i hvis Land I boe; men jeg og mit Huus, vi ville tjene Herren.
  • 1 Kong 8:43 : 43 da ville du, du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om; paa det at alle Folk paa Jorden kunne kjende dit Navn, at frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn.
  • 2 Krøn 6:33 : 33 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om, paa det at alle Folk paa Jorden maae kjende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de maae vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn.
  • Job 1:1 : 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.
  • Job 1:5 : 5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
  • Sal 25:5 : 5 Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
  • Sal 25:8-9 : 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien. 9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
  • Sal 41:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 55:17 : 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
  • Sal 86:3 : 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
  • Sal 88:1 : 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
  • Sal 101:6-8 : 6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig. 7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine. 8 Aarle vil jeg udslette alle Ugudelige i Landet, at udrydde af Herrens Stad alle dem, som gjøre Uret.
  • Sal 102:15 : 15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
  • Sal 119:2 : 2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, ham søge af ganske Hjerte,
  • Ordsp 2:3-5 : 3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand, 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ, 5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
  • Fork 7:18 : 18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
  • Jes 58:7-8 : 7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød. 8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
  • Jes 59:19 : 19 Da skulle de frygte Herrens Navn fra Vesten, og hans Herlighed fra Solens Opgang; naar Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Aand oprette Banner imod ham.
  • Dan 6:10 : 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
  • Dan 6:16 : 16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.
  • Dan 6:20 : 20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.
  • Dan 6:26 : 26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!
  • Matt 7:7-8 : 7 Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades; 8 thi hver den, som beder, han faaer, og den, som leder, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.
  • Luk 2:25 : 25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
  • Luk 7:4-5 : 4 Men der de kom til Jesum, bade de ham indstændigen og sagde: Han er vel værd, at du gjør ham dette; 5 thi han elsker vort Folk og haver bygget os Synagogen.
  • Luk 18:1 : 1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.
  • Apg 2:5 : 5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen.
  • Apg 8:2 : 2 Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus og holdt stor Klage over ham.
  • Apg 9:11 : 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
  • Apg 9:31 : 31 Saa havde da Menighederne Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og opbyggedes og gik frem i Herrens Frygt og i den Hellig-Aands Trøst, og bleve formerede.
  • Apg 9:36 : 36 Men der var en Discipelinde i Joppe, ved Navn Tabitha, — hvilket udlagt betyder Dorkas — hun var rig paa gode Gjerninger og Almisser, som hun gav.
  • Apg 10:4 : 4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske;

  • 82%

    3Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!

    4Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.

    5Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.

    6Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.

    7Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,

    8og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe.

    9Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.

  • 82%

    21Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her?

    22Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.

    23Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.

    24Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner.

    25Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad.

    26Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.

    27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

    28Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.

    29Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.

    30Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;

    31og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

    32Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.

    33Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.

    34Men Petrus oplod Munden og sagde: Jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer;

    35men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.

  • 72%

    11Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig.

    12Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

    13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;

    14han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

  • 71%

    16Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.

    17Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;

    18og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge.

    19Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;

  • 69%

    23Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;

    24thi han var en god Mand og fuld af den Hellig-Aand og Tro. Og meget Folk blev ført til Herren.

  • 12Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,

  • 42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.

  • 5Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham.

  • 11Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;

  • 10Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor i den Tid, Røgelsen (offredes).

  • 2Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske.

  • 66%

    35Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren.

    36Men der var en Discipelinde i Joppe, ved Navn Tabitha, — hvilket udlagt betyder Dorkas — hun var rig paa gode Gjerninger og Almisser, som hun gav.

  • 5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:

  • 34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.

  • 7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 7Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.

  • 3Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse.

  • 17Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offere,

  • 9Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.

  • 40Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.

  • 10Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.