Apostlenes gjerninger 10:2
han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.
han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske;
3Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!
4Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.
5Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.
6Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.
7Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,
8og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe.
9Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
21Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her?
22Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.
23Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.
24Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner.
25Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad.
26Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.
27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.
28Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.
29Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.
30Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;
31og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
33Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.
34Men Petrus oplod Munden og sagde: Jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer;
35men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.
11Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig.
12Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.
13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;
14han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.
16Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.
17Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;
18og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge.
19Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;
23Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;
24thi han var en god Mand og fuld af den Hellig-Aand og Tro. Og meget Folk blev ført til Herren.
12Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,
42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
5Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham.
11Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
10Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor i den Tid, Røgelsen (offredes).
2Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske.
35Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren.
36Men der var en Discipelinde i Joppe, ved Navn Tabitha, — hvilket udlagt betyder Dorkas — hun var rig paa gode Gjerninger og Almisser, som hun gav.
5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.
7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.
7Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.
3Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse.
17Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offere,
9Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.
40Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.
10Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.