Apostlenes gjerninger 18:25

Original Norsk Bibel 1866

Denne var nogenledes underviist om Herrens Vei; og som han var brændende i Aanden, talede og lærte han med Flid om Herren, enddog han kjendte alene Johannis Daab.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 19:3 : 3 Og han sagde til dem: Med hvilken Daab bleve I da døbte? Men de sagde: Med Johannis Daab.
  • Rom 12:11 : 11 værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
  • Kol 1:28-29 : 28 hvilken vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Viisdom, at vi kunde fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christo Jesu; 29 hvortil jeg og arbeider, stridende ved hans Kraft, som virker mægtigen i mig.
  • 2 Tim 2:4 : 4 Ingen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Sysler, paa det at han kan behage den, som tog ham i Sold.
  • Jak 5:16 : 16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.
  • Apg 19:9 : 9 Og der Nogle vare forhærdede og vantroe, og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem, og talede dagligen i en Mands Skole, (som hedte) Tyrannus.
  • Apg 19:23 : 23 Men paa den samme Tid skede et ikke lidet Opløb i Anledning af Læren.
  • 1 Mos 18:19 : 19 Thi jeg kjender ham, at han vil byde sine Børn og sit Huus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, til at gjøre Retfærdighed og Ret, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han haver lovet ham.
  • Dom 2:22 : 22 at jeg kan forsøge Israel ved dem, om de ville tage vare paa Herrens Vei, at vandre i de Ting, saasom deres Fædre toge vare (derpaa), eller ei.
  • 1 Sam 12:23 : 23 (Hvad) ogsaa mig (angaaer, da) skal det være langt fra mig at synde imod Herren, at lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og rette Vei.
  • Sal 25:8-9 : 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien. 9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
  • Sal 119:1 : 1 Salige ere de, (som vandre) fuldkommeligen paa Veien, de, som vandre i Herrens Lov.
  • Jes 40:3 : 3 (Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark.
  • Jer 6:16 : 16 Saa sagde Herren: Staaer paa Veiene, og seer til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vei mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaae.
  • Hos 14:9 : 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
  • Matt 3:1-9 : 1 Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde: 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær. 3 Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette. 4 Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning. 5 Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan. 6 Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder. 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter, 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. 13 Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham. 14 Men Johannes formeente ham det meget og sagde: Jeg haver behov at døbes af dig, og du kommer til mig? 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme al Retfærdighed. Da tilstedte han ham. 16 Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet; og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham. 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Mark 1:3 : 3 det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette,
  • Mark 12:14 : 14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
  • Luk 3:1-9 : 1 Men i Keiser Tiberii femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene, 2 der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen. 3 Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse; 4 som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige. 5 Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne. 6 Og alt Kjød skal see Guds Frelse. 7 Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 10 Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre? 11 Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa. 12 Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre? 13 Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet. 14 Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold. 15 Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus, 16 da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 17 Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. 18 Derfor formanede han og Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. 19 Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde, 20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet. 21 Men det begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes, 22 og at den Hellig-Aand foer ned i legemlig Skikkelse over ham som en Due, og at en Røst skede fra Himmelen, som sagde: Du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Velbehag. 23 Og Jesus var henved tredive Aar, da han begyndte (at lære), og var, efter hvad man holdt for, Josephs Søn, Eli Søn, 24 Matthats Søn, Levi Søn, Melchi Søn, Jannæ Søn, Josephs Søn, 25 Matthathiæ Søn, Amos Søn, Naums Søn, Esli Søn, Naggai Søn, 26 Maaths Søn, Matthathiæ Søn, Semei Søn, Josephs Søn, Judæ Søn, 27 Johannæ Søn, Resæ Søn, Zorobabels Søn, Salathiels Søn, Neri Søn, 28 Melchi Søn, Addi Søn, Kosams Søn, Elmodams Søn, Ers Søn, 29 Jose Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levi Søn, 30 Simeons Søn, Judæ Søn, Josephs Søn, Jonans Søn, Eliakims Søn, 31 Meleæ Søn, Mainans Søn, Matthathæ Søn, Nathans Søn, Davids Søn, 32 Isai Søn, Obeds Søn, Boas Søn, Salmons Søn, Naassons Søn, 33 Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares Søn, Judæ Søn, 34 Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharahs Søn, Nachors Søn, 35 Saruchs Søn, Ragaus Søn, Phalechs Søn, Ebers Søn, Salæ Søn, 36 Cainans Søn, Arphachsads Søn, Sems Søn, Noæ Søn, Lamechs Søn, 37 Methusalæ Søn, Enochs Søn, Jareds Søn, Malaleels Søn, Cainans Søn, 38 Enos Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.
  • Luk 7:29 : 29 Og alt Folket, som ham hørte, endog Toldere, gave Gud Ret, da de bleve døbte med Johannis Daab.
  • Joh 1:19-36 : 19 Og dette er Johannis Vidnesbyrd, der Jøderne sendte Præster og Leviter fra Jerusalem, at de skulde spørge ham: Hvo er du? 20 Og han bekjendte og negtede ikke, og bekjendte: Jeg er ikke Christus. 21 Og de spurgte ham: Hvad da? er du Elias? og han sagde: Jeg er ikke; er du den Prophet? og han svarede: Nei. 22 De sagde da til ham: Hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? 23 Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Gjører Herrens Vei lige, som Propheten Esaias haver sagt. 24 Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne. 25 Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? 26 Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende. 27 Han er den, som kommer efter mig, hvilken haver været før mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. 28 Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. 29 Den anden Dag seer Johannes Jesum komme til sig og siger: See det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! 30 Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg. 31 Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand. 32 Og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en Due af Himmelen, og den blev over ham. 33 Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand. 34 Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn. 35 Den anden Dag stod atter Johannes (der), og to af hans Disciple. 36 Og der han saae Jesum, som vandrede, sagde han: See det Guds Lam!
  • Apg 9:2 : 2 og begjærede Breve af ham til Damascus til Synagogerne, paa det at, dersom han fandt Nogle, som vare af denne Tro, Mænd eller Qvinder, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem.
  • Apg 13:10 : 10 O du Djævels Barn, fuld af al List og al Skalkhed, al Retfærdigheds Fjende! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette Veie?
  • Apg 16:17 : 17 Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: Disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde eder Saliggjørelsens Vei.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    23Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og reiste fra Stad til Stad igjennem det galatiske Land og Phrygien, og bestyrkede alle Disciplene.

    24Men en Jøde, ved Navn Apollos, født i Alexandria, en veltalende Mand, som var forfaren i Skrifterne, kom til Ephesus.

  • 79%

    26Denne begyndte og at tale frimodigen i Synagogen. Men der Aqvilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere.

    27Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;

    28thi kraftigen igjendrev han offentlig Jøderne og beviste af Skriften, at Jesus var Christus.

  • 73%

    1Men det skede, der Apollos var i Corinth, at Paulus vandrede omkring i de øverste Dele (af Landet) og kom til Ephesus.

    2Og han fandt nogle Disciple og sagde til dem: Fik I den Hellig-Aand, da I bleve troende? Men de sagde til ham: Vi have ikke engang hørt, om der er en Hellig-Aand.

    3Og han sagde til dem: Med hvilken Daab bleve I da døbte? Men de sagde: Med Johannis Daab.

    4Men Paulus sagde: Johannes døbte med Omvendelses Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde troe paa den, som kom efter ham, det er paa Christum Jesum.

    5Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.

  • 18Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.

  • 16Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand.

  • 19Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.

  • 68%

    2Og der han fandt en Jøde, ved Navn Aqvilas, som var født i Pontus og nylig var kommen fra Italien, samt Priscilla, hans Hustru, — fordi Claudius havde budet alle Jøder at forlade Rom — gik han til dem;

    3og efterdi han var af det samme Haandværk, blev han hos dem og arbeidede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.

  • 68%

    8Men han gik ind i Synagogen og prædikede frimodigen i tre Maaneder, talede med dem og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.

    9Og der Nogle vare forhærdede og vantroe, og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem, og talede dagligen i en Mands Skole, (som hedte) Tyrannus.

  • 33Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand.

  • 11Og han blev der et Aar og sex Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

  • 67%

    23Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;

    24thi han var en god Mand og fuld af den Hellig-Aand og Tro. Og meget Folk blev ført til Herren.

  • 18Derfor formanede han og Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet.

  • 37da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, hvilket begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede;

  • 24og Johannes prædikede forud, for hans Fremtrædelse, Omvendelses Daab for alt Israels Folk.

  • 5Og der de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes med for at gaae dem tilhaande.

  • 5thi Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand om ikke mange Dage.

  • 31Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.

  • 8Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand.

  • 22Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.

  • 67%

    18Men nogle Philosopher, Epicuræer og Stoiker, disputerede med ham; og Nogle sagde: Hvad vil denne Ordgyder sige? men Andre: Det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem ved Evangelium Jesum og Opstandelsen.

    19Og de toge ham og førte ham op til Domstedet og sagde: Kunne vi faae at vide, hvad dette er for en ny Lærdom, som du taler?

  • 31og prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesu med al Frimodighed, uforhindret.

  • 35Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu.

  • 23Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

  • 5Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver.

  • 7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 66%

    25Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet?

    26Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende.

  • 26Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.

  • 15at ikke Nogen skal sige, at jeg haver døbt til mit Navn.

  • 2— enddog Jesus selv ikke døbte, men hans Disciple —

  • 3Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I alle ere idag,

  • 18Men der de kom til ham, sagde han til dem: Fra den første Dag af, jeg kom til Asien, vide I, hvorledes jeg haver været hos eder den ganske Tid igjennem,

  • 27Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.

  • 4paa det du kan lære at kjende den Lærdoms Vished, i hvilken du er bleven mundtlig underviist.

  • 7Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.

  • 16— Thi den var ikke endnu falden paa Nogen af dem; men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn. —

  • 18Og Johannis Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,

  • 23kun havde de hørt: Den, som tilforn forfulgte os, prædiker nu Evangeliet om den Tro, som han tilforn vilde udrydde;

  • 48Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.